This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and fmally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for person al, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at|http: //books. google .com/l
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at kunne tilvejebringe denne kilde. Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|
fSllAS VftldHTDlWNlNG'l
BEQUMT '
UNlVERSriY orMICHIGANi
t, CENERAL LIBRARY ^
FROM THE LIBRAKT OF
CHRISTIAN JENSEN
'm-
DANMARKS
GAMLE FOLKEVISER,
UDGIVNE
AF
SVEND. GRUNDTVIG.
TREDJE DEL.
kjObenhavn.
NBD OFFEriLIG UNDRRSTOTTRLSE
FORLAGT AF SAMFUNDET TIL DEN DANSKE LITERATURS FREMME.
THIRLRS BOGTRYKKERI.
18S2.
. ♦ ' »
te
Isas
Indbold af 3<i« Del.
St.
Side
ns. Dansk Kongetel (i-I) (Vedel, I, 2) 1..
tt«. Erik Bmims Drab 1137 (Vedel, H, 18. Abr. 60) 6.
U7. Ridder Stigs Fald 1151 9.
m. Kongemødet i Boskilde 1157 12.
119. Riber-Ul^a Bedrift 14.
120. tø>er-UlTB Endeligt 1167 . (Trag. 3. Abr. 112) 18.
121. Valdemar og Tove c. 1160 (A-D) .... (Syv, 44. Abr. 95) 20.
122. ToveliUea Giftennaal 64.
123. Find IdUe 56.
124w Rosengaard og HilleUUe • . . 67.
125. Hin Tige Valravn (A-B) 60.
126. KongValdemar og hans Søster 1157-67 (A-e)*) (Sjv, 41. Abr. 62) 63.
1*^7. RongValdemar og hans Søsterdatter c. 1172 (A-C) (Syv, 42. Abr. 65) 131.
128. Liden Kirstin og Dronning Sofie (A-l) . . (Syv, 72. Abr. 203) 148.
129 Stolt Signild og Dronning Sofie (Syv, 27. Abr. 64) 165.
13a Metteb'Ue og Dronning Sofie (A-E) .... (Trag. 24. Abr. l31. 160) 169.
131. Esbem Snare (A-£) (Syv, 40. Abr. 66) 180.
132. Dronning Dagmar ogJankerStrange 1205 (A-D) (Vedel, II, 22. Abr. 67) 18a
133. Dronning Dagmar i Danmark 1205 (A-B) . (Vedel, II, 23. Abr. 68) 201.
134. Herr Strange og Dagmars Jomfru 1205 205.
135. Dronning Dagmars Død 1212 (A-C) . . . (Vedel, H, 25 Abr. 70) 207.
136. Kong Sverker den nnge 1208 (A-C) . . . (Vedel, II, 20. Abr. 74) 219.
137. Den danske Kongedatter i Sverrig 1210 (A-B) (Vedel, II, 21. Abr. 84) 229.
13B. Sone Folkesøn c. 1210 (A-L) (Syv, 13. Abr. 87) 232.
139. Dronning Bengerd 1214-21 (A-B) .... (Vedel, II, 26. Abr 71) 277.
140. KOans Markgrevens Søn c. 1214 (A-Cf) 283.
14i. Kong Valdemar fangen 1225 (A-B) . . . (Vedel, n, 27. Abr 72) 298.
t42L Kong Hakon Hakonsøns Død 1263 (A-B) . (Vedel, II, 40. Abr. 59) 308.
143. Tale Vognsøn og Svend Graa c. 1275 (A-B) . (Vedel, UI, 9. Abr. 89) 313.
144. Herr Jon og Fm Bodil (A-e) (Trag. 8. Abr. 116) 325.
145. Mank Stig 1286 (A-O) (Vedel, II, 29-32. Abr. 75-78) 338.
146. Marsk Stigs Døttre (A-H) **) (Vedel, II, 33. Abr. 79) 385.
147. Indtagelsen af Riberhas (A-D) (Vedel, II, 34. Abr. 80) 404.
148. Bane Jonsens Giftennaal (A-Q (Vedel, H, 35. Abr. 81) 409.
149. Banfld Jonsens Endeligt 1294 (A-D) . . . (Vedel, U. 36. Abr. 82) 418.
150. Mladre^Alfs Vikingstog 1285 (Vedel, m, 14. Abr. 90) 432.
151. Mindre-Alfs Endeligt 1290 (A-B) .... (Vedel, HI, 15 Abr. 91) 435.
152. Røreme for norden Skov (A-F) (Vedel, ID, 16. Abr. 93) 439.
153. Erik Menveds Biyllnp 1296 (Vedel, II, 37. Abr. 83) 454.
154. Kong Birger og hans Brødre 1317-18 (A-C) . (Vedel, D, 39. Abr. 85) 45a
•) Opekrr. II i Tillfl^get, S. 911. *♦) Opskrr. NO i Tillægget. S. 927.
IV
Nr. Side
155. Kong Birgers Søster Bengta ♦) (A-B) . . . (Syv, 12. Abr. 86) 470.
156. Niels Ebbesen 1340 (A-F) (Vedel, U, 41. Abr. 94) 476.
157. Kongens Søn af Engeland c. 1350 .... (Vedel, II, 43. Abr. 97) 642.
158. Herr Bugges Død 1359 (A-E) (Vedel, H, 42. Abr. 98) 551.
159 Dronning Margrete 1389 (A-P) (Vedel, n, 44. Abr. 103) 566.
160. Sten Basse og Hans Frost 1433 (A-B) . . (Trag. 6. Abr. 114) 592.
161. Erik Puke 1437 (A-B) (Vedel, lU, 18. Abr. 104) . 596.
;62. Kong Christoffer og Henrik Tagesøn 1441 (A-B) (Vedel, H, 45. Abr. 105) 601.
163. Iver Axelsøn Thott 1466-67 (A-B) . . . (Vedel, H, 46) 606.
164. Niels Paaskesøn og Lave Brok 1468 611.
165. Christian den første i Frisland 1472 613.
166. Kong Hanses Bryllup 1478 (A-D) .... (Vedel, n, 47. Abr. 106) 616.
167. Erik Styggesen Rosenkrands c 1480 (A-Q) . (Syv, 97) . * 635.
168. Morten Venstermand c. 1490 (A-B) .... (Syv, 98. Abr. 107) 644.
169. Kong Hans i Ditmarsken 1500 649.
170. Nederlaget i Ditmarsken 1500 (A-D) . . . (Vedel, H, 48. Abr. 108) 651.
171. Tyge Krabbe i Skaane 1510 (A-G) 656.
172. Christian den anden i Sverrig 1520 (A-B) 664.
173 Christian den anden og Adelen 1523 . . . (Vedel, II, 50. Abr. 109) 667.
174. Prindsesse Annas Bryllup 1548 ' 671.
175. Frederik den anden i Ditmarsken 1559 (A-D)**) (Syv, 46. Abr. 110) 674.
176. Arild Urup (« Jomfru Tale Thott 1564 (A-B) 681.
177. Herredagen 1613 688.
178. Folke Lovmandsøn og Dronning Helvig c.
1280-90 (A-D) (Trag. 5. Abr. 96) 691.
179. Herr Mattis og stolt Ingefred c. 1280-90 714.
180. Folke Algotsøn 1288 (A-K) (Syv, 52. Abr. 187) . 715.
181. Magnus Algotsøn (A-fi) (Syv, 63. Abr. 195) 734.
182. Kari Algotsøn 1290 (A-fl) (Trag. 3. Abr. 113) 760.
Tillæg til 1ste, 2den og 3dje Del***) 768.
*) Burde hedde: Herr Lavrens og Bengta Sunes Datter 1245. (Se fil, S. 929.) •*) Opskrr. BF i Tillægget, S. 931.
*♦*) Heri Opskrifterne Nr. 13 1 (S. 779), Nr. 37 BI (S. 806), Nr. 38 DGB (S. 813), Nr. 48 C (S. 825), Nr. 54 D (S. 827), Nr. 63 C (S. 839), Nr. 70 FO (S. 841), Nr. 82 ZÆØ A* B* (S. 848), Nr. 83 I (S. 856), Nr. 89 QRSTU (S. 860), Nr. 90 € (S. 870), Nr. 95 HIK (S. 875), Nr. 96 BC (S. 880), Nr. 97 D (S. 886), Nr. 100 D (S. 892), Nr. 101 H (S. 895), Nr. 103 I) (S. 897), Nr. 104 DEF (S. 809), Nr. 109 D (8. 904), Nr. IH € (S. 905), samt Nr. 120 Bl (S. OU), Nr. 146 NO (S. 927), Nr. 175 BF (S. 931).
Forord.
D
enoe tredje Del indeholder Danmarks historiske Folkeviser, nemlig alle de bevarede danske
Folkeviser^ hvis Æmner og Personer enten med Vished eller dog med Rimelighed have kunnet gjen-
kiendes og dateres, alene med Undtagelse af saadanne, som af andre Grunde have faaet en tidligere
Plads i denne Samling. Dette sidste gjælder de to Viser om Hellig-Olav (Nr. 50-51), den om Ridder
Stig (Pir. 76), paa en Maade ogsaa den om Svend Felding og Dronning Jutte (Nr. 32), naar vi
oeiiil% antage den for at være digtet i Anledning af Erik Plovpennings Bryllup Aar 1239; og det
gi«lder ogsaa Visen om Karl og Margrete (Nr. 87), dersom jeg har Ret i, at den angaar den svenske
Konge Kari Sverkeraen ved Aar 1163 (hvorom i Tillægget bag i dette Bind, S. 860).
Hvor Talen er om Rimelighed eller Sandsynlighed, der kommer det, ligesom ved Billighed,
an paa et Skjen, og et Skjen har altid en subjektiv Rarakter. Jeg kan derfor ikke vente, at alle
ville være enige med mig i det Skjen, ifelge hvilket jeg har medtaget adskillige tvivlsomme Viser
I
Delleæ de historiske og paa den anden Side fra denne Række har udelukket andre, der forhen have været henførte til den. Mine Grunde for Medtagelsen af hine har jeg givet i hvert enkelt Tilfælde, og mine Grunde for Udelukkelsen af disse vil jeg give paa rette Sted, nemlig ved deres Optagelse paa andre Pladser i denne Udgave. Viserne oo) Thyre Danebod og om Kong Valdemar Sejers ældste Sens D«d (SjTø Nr. 38 og 43; Abr. Nr. 56 og 73) kunne, som forfattede af Syvs Samtidige Lavrits Kok, igesaa lidt faa Plads i denne Samling som samme Forfatters Vise om Sjællands ferstc Befolkning (SjTS Nr. 37). Derimod ville Viserne om Tidemands Drab^ Ebbe Galt, Hertugen af Skage, Jon Rianaardaen, Ebbes Dettre, Ellen Ovesdatter, Oluf Pant og Axel og Valborg (Abr. Nr. 61, 63, 88, 92, 99-100, 101, 102 og 143) finde deres Pladser i Fortsættelsen af dette Værk, ligpsom Havfruens Spaadom, der ogsaa forhen har været henfert til de historiske Viser, all er meddelt her foran som 5ir. 42. En stor Mængde Viser, som fersl ville finde deres Plads i et felgende Bind, ere ganske vist ogsaa historiske; men saa længe deres Æmner eller Personer ikke lade sig datere, kunne de dog ikke komme med i den historiske Række; fremtidige Opdagelser ville maaske anvise flere saadanne deres Plads i denne. Del trænger ikke til nogen videre Forklaring, al jeg ikke har medtaget og heller ikke i aogen Del af Danmarks gamle Folkeviser vil kunne medtage Viser som dem om Knud den helliges Drab iVcdel, 11, Nr. 16; Syv, Nr. 39), Knud Lavard (Vedel, II, Nr. 17), Hellig Anders (Syv, Nr. 93), Erik Plovpcnnings Mord (Vedel, 11, Nr. 28), Erik Menved i Meklenborg (Vedel, II, Nr. 38), Grevens F^e (Vedel, II, Nr. 51), Christian den tredjes Dad (Vedel. II, Nr. 52), Frederik den anden i Dit- mankeo (Vedel, II, Nr. 53), Falkenberg-*Slaget (Vedel ^ II, Nr. 54) og mange andre saadanne, der
VI
filides i Haandskrifter eller Flyveblade ^ eftersom disse Viser ikke ere historiske Folkeviser , meo ufolkelige Krenikeviser. Derimod kunde man vel sperge, hvorfor jeg da har optaget nogle Viser, om hvilke jeg selv (III, S. 674) siger, at de næppe fortjene Navn af Folkeviser, da de kun ere aandlese Forseg paa at bruge den gamle Form. Dette gjælder alt tildels om Nr. 166 og 171, men da især om Nr. 172, 174, 176 og 177. Men naar jeg siger, at de "næppe" fortjene Navn af Folkeviser, saa ligger allerede heri, at jeg dog ikke ganske ter frakjende dem Navnet, fordi de dog endnu efter min Opfattelse ere ulærde Mænds Forseg paa at bruge den gamle Tone til at besynge Samtidens Begivenheder, og de tjene da til al fuldende det Omrids af den danske Folkevisedigtnings Historie, som Rækken af de historiske Viser stiller os for Øje, og som vi strax skulle tage i noget nærmere Betragtning.
Ordningen af de i denne Del optagne Viser er bestemt ved Æmnernes Tidsfelge. Den Afvigelse fra denne Ordning, som Læseren strax vil bemærke: at de fem sidste Viser komme bag- efter som et Tillæg, isteden for at de skulde haft deres Plads enten mellem Nr. 143 og 144 eller mellem Nr. 153 og 154, — den har sin Grund i, at jeg ferst efter at disse Pladser havde lukket sig, nemlig da jeg efter Nr. 158 vilde indsætte Visen om Folke Lovmandsen som henherende til Kong Valdemar Atterdags og vor Dronning Helvigs Historie, gjorde den uventede Opdagelse, al denne Vise hidtil var bleven ganske urigtig opfattet og benyttet, da den herte den svenske Dronning Helvig til; og den drog da de andre hidtil ikke gjenkjendte Viser med sig. En anden ogsaa i Ordningen frem- tréedende Fejl, paa hvilken jeg ferst senere er bleven opmærksom, er den Plads og Porstaaelse, som er bleven vor Nr. 155 til Del. Den handler, som i Tillægget (III, S. 929-30) er udviklet, ganske vist om en Begivenhed fra Aar 1245, og burde da have haft sin Plads mellem Nr. 141 og 142.
Jeg tror her at kunne gaa ud fra den Forudsætning, at de historiske Æmners Tidsfelge vil, naar Talen er om ægte Folkeviser, falde sammen med Visernes Alders fe Ige. Folket optager ikke til Besyngelse det alt afblegede historiske Minde, men dets Sang slutter sig umiddelbart til dels Tale; saa hvis en Tildragelse ikke finder sin Sanger i sin Samtid, bliver der aldrig nogen Folkevise af deo. Dette ses allerklarest af slige Smaaviser som vore Nr. 117, 123 og 134, hvis Æmner ere saadanne Ubetydeligheder, at de aldrig kunde tænkes besungne undtagen af den, der stod Personerne nær og tog Del i deres Skæbne: en Eftertid vilde saaledes aldrig falde paa at gjere en Vise om Dagmars Jomfru, der ved Ankomsten til Danmark blev trolovet med Herr Strange, men dede Dagen efter. Jeg har ogsaa paa flere Steder haft Lejlighed til at paavise, hvorledes Enkeltheder — og det stundom netop Fejltagelser — i Viserne aflægge Vidnesbyrd om, at Visen oprindelig maa være bleven til ganske kort efter den besungne Begivenhed. Dette er ikke alene Tilfældet med Viser fra 14de Aarhundrede som dem om Dronning Margrete og Niels Ebbesen (hvorom især III, S. 573. 486 89) eller den om Kong Birger og hans Bredre (hvorom III, S. 460), men ogsaa med Dagmarsviser fra 13de (hvorom III, S. 209-11) og Valdemar den stores fra 12le Aarhundrede (hvorom III, S. 82-83).
Gaa vi nu ud fra denne Antagelse om Enheden af Æmnernes og Visernes Alder, og fordele vi Viserne derefter, saa faa vi af bevarede og gjenkjendte historiske Viser:
fra 12te Aarhundredes 1ste Halvdel (Nr. 116) 1 Vise,
- — — 2den — (Nr. 76. 87. 117-131) 17 -
- 13de — 1ste — (Nr. 32. 132-141. 155) 12 -
- — — 2den — (Nr. 142-153. 178-182) 17 -
- 14de — 1ste — (Jjr. 154. 156) 2 -
VII
fra 14de Aarhundredes 2deD Halvdel (Nr. 157-159) 3 Viser,
- 15dc — Iste — (Nr. 160-162. 115) 4 -
- — — 2den •— (Nr. 163-168) 6 -
- i6dc — 1ste — (Nr. 169-174) 6 -
- — — 2den — (Nr. 175-1.76) 2 -
- 17dc — Iste — (Nr. 177) 1 -
Naar vi na hertil betænke, at Sandsynligheden for en Vises Bevarelse stiger jo længere vi komme frem i Tiden, medens Vanskeligheden ved dens Gjenkjendelse stiger jo længere vi gaa tilbage, saa vi næppe l»r tro al have nogen egenlig historisk Vise fra 15de eller 16de Aarhundrede, hvis Æmne ej lader sig gjenkjende og datere, hvorimod vi utvivlsomt tillige med de gjenkjendle og daterede Viser fra 12te og iSde Aarhundrede have en Mængde fra samme Tid, hvis historiske Æmne ikke har ladet sig paa- vise, — saa maa vi vel være fuldt berettigede til i de halvandet Hundred Aar fra 1150 til 1300 at se den historiske Vises Blomstringstid i Danmark. Dette Tidsrum giver nemlig al bevarede og gjenkjendte historiske Viser et Gjennemsnitsantal af 30 for 100 Aar, medens de tre felgeode A århundreder kun give et Gjennemsnitsantal af 7 for hvert 100 Aar.
Vi vinde herved et vigtigt Udgangspunkt for Bestemmelsen af vor Folkevisedigtnings Tid. Naar oennlig den historiske Visedigtning hos os blomstrede i sidste Halvdel af 12le og gjennem hele 13de Aarhundrede, saa kunne vi ikke vægre os ved at henlægge Tilblivelsesliden for alle de egenlige Kæmpeviser og for den overvejende Mængde af Trylleviser til en tidligere Tid, der vel maa strække sg tilbage ud over 1ste Halvdel af 12te Aarhundrede og ind i, maaske helt igjennem Ilte. Dette her i Forbigaaende noget nejere belyses.
Det er velbekjendt, at Forfatteren til den oldnorske Didrikssaga i ferste Halvdel af 13de Aarhoodrede omtaler mange gamle danske og svenske Viser, der besang nogle Dele af denne Saga, ag soa bieve kvædne til Gammen for disse Landes Stormænd. *) Han nævner udtrykkelig danske og •vcaake, men ikke norske Viser, og det er da ogsaa Tilfældet, at kun svage Spor af de til Oidrikskredsen herende Folkeviser, til hvilke han sigter, ere fundne i Norge.**} At
■
disse Viser bleve sungne her i Landet ved Aar 1200, det se vi desuden dels af den Rjendsgjerning, at Visen om Sverkers Indfald i Sverrig og Slaget ved Lena Aar 1208 (vor Nr. 136) klarlig forud- sartler dens, og dels af, hvad forhen er paavist (I, S. 72), at Navnet paa den i Didriks Felge op- trædende Kæmpe ''Hommerlummer" er det gamle Humlungr, hvis Navncformsendelse (-r) viser tilbage til eD Sprogform, ældre end ældste dansk fra 13de Aarhundrede. Samme Helt kaldes i vor Vise (Nr. 7) ^HsBbelbo Jersings" eller "Holmbo Jernsens" Sen, hvilket er det gamle Sprogs: Hornboga jarlsins soB. For disse fra Tydskland indvandrede Visers Tilværelse her i Landet ved Aar 1200 beheve vi da Ikke Didrikssagaens Vidnesbyrd; men naar den omtaler disse mange gamle Viser som udbredte •g jnåeée i Danmark og Sverrig i Begyndelsen af 13de Aarhundrede, saa ter vi vel antage, at de A da havde været her en Stund, vi ter vel mene et Hundred Aar. Saxe mælder, at Aar 1131 kvad CB saxisk Sanger i Sjælland Visen om Grimhilds Forræderi; han sang den vistnok paa sit eget Tunge- ■aal; men det er da intet Bevis imod, at den alt da ogsaa led paa dansk fra danske Munde. I ferste
*) *Daoir ok Svfar konnu at segja hér af margar stfgur, en somt hafa |>eir fært i kvædi sin, er |)eir skemta rfkum méDDUoi. Morg eni |>aa kvsAi kvedin du, er fyrir longu vAru ort eptir |)essari stigu." (UogersUdg. S. 1.) *«) Om vor Nr. 6 se dette Bind, S. 771 (Tillæg k); ODi«vor Nr. 10 se II, S. 639 (Tillag 1} og lU, S. 773 (Tillæg e3; jfr. om vor Nr. 13 dette Værk II, S. 644 (Tillæg k).
VIII
Halvdel af 12te Aarbundrede finder en ikke ringe Indvirkning og Indvandring Sled fra Nordtydskland til Danmark; Knud Lavard, for hvem. den saxiske Sanger kvad Grimhildsvisen, var mellem Tydskbedens farste Yndere; og snart fik Danmark da ogsaa (1144 og 1152) sine to far^te lydske Dronninger. Vi kunne derfor med starste Rimeligbed sætte Indvandringen af Grimhilds og Didriksviserne (vore Nr. 5-10, 15-16) lil farsle Halvdel af 12te Aarbundrede. Vor Vise Nr. 17: om Didrik og Holger Danske er jo ikke i den Form bvori den foreligger nogen indvandret Vise, men er aabenbarl digtet eller dog væsenlig omformet ber i Landet i den bestemte Hensigt at byde "Tydsker, Slaver, Vender" Trods og som det synes forberlige en Sejr over vore sydlige Naboer , Ødelæggelsen af en sydfra kommende Angrebsbær. Denne Vise, der ogsaa er benyttet til Sverkers Vise fra 1208, og som efter sil bele Udseende kan benfares lil 12te Aarbundrede , den forudsætter jo Bekjendtskab med ældre Viser om Kong Didrik og om Holger Danske. Naar vi fra den senest mulige Tid , denne Vise kunde være forfattet, gaa tilbage og sage en rimelig Anledning til dens Fremkomst, saa finde vi, saa vidt jeg \an se, ingen saadan senere end Knud Lavards Rampe, bvormed ban fredede Danmarks Grændse Aar 1115-17. Men er den digtet i Knud Lavards Dage, da maa vi jo alt forinden bave modtaget ikke alene Viser om Kong Didrik, men ogsaa den om Holger Danske (Nr. 30). Denne er, som forben omtalt (I, S. 389-90), sandsynligvis kommen berind fra Nederlandene, og det kan da i Forbigaaende være tilladt at nævne Muligbeden af, at denne nederlandske Vise alt kunde være fulgt berind med Knud den belliges flamske Dronning 1083. Her maa ogsaa ses ben til vor Nr. 13: om Ravengaard og Memering, der jo vel all i den ældste danske Form bvori den nu foreligger bærer Præg af en historisk Opfattelse og Misforstaaelse, der lilbarer sidste Halvdel af 12te Aarbundrede (Henrik Lave), men som dog egenlig besynger et til Knud den stores Datter Gunhild (f 1038) benfart Sagn næsten ganske som det lad i Folkeviseform i England i Begyndelsen af 12te Aarbundrede. Ligesom i England ben- fart til Kejser Henrik og Knud den stores Datter maa den da have været her i Landet, inden den her i sidste Halvdel af 12te Aarbundrede blev Gjenstand for den nævnte' Mistydning til Henrik Lave. Den maa altsaa ved Midten af 12te Aarbundrede bave været her i Danmark i sin engelske Sagnform. Denne Form er dog, som forhen udfarlig viist, ikke Visens Grundform, men er en Anvendelse af den, der snarest turde være gjort i Nederlandene ved Aar 1100, og derfra turde den da ved denne Tid være indvandret baade i England og i Danmark. Men der er endda god Grund til at formode, at Visen ogsaa i Danmark bar været kjendt i en oprindeligere , fra Tydskland modtagen og af den historiske Henfarelse til Knuds Datter endnu uberart Form, nemlig som Didriksvise, da vi som saa- dan finde den paa Færoerne og Island , hvorhen den efter al Analogi maa bave taget Vejen over Danmark.
De fra nedertydsk og nederlandsk Tradition modtagne Folkeviser, der saaledes skjannes at være indvandrede til os i farste Halvdel af 12te Aarbundrede, ere jo imidlertid ligesaa lidt de ældste, som de i Landet selv digtede historiske Viser fra samme Aarbundrede ere det. Der kan næppe være nogen Tvivl om, at jo de danske Folkeviser, der besynge Valsunger og Niflunger efter nordisk Sagn- form, have været tilstede i Kæmpeviseform, forinden de fil samme Sagnkreds barende tydske Viser fandt Vej herind, at saaledes den Vise, der besynger Gudruns Hævn efter nordisk Vis (vorNr. 4), var Ulstede, inden vi modtoge den tilsvarende tydske Vise (Nr. 5). Vore Viser om Sigurds Ridt Ul Griper (Nr. 2) og om Sigurds Mord (Nr. 3) ere klarlig overgaaede i middelalderlig Folkeviseforro fra de fællesnordiske heroiske Oldkvad; og det samme gjælder da om vore Viser om Hagbard og Signe (Nr. 20), Regner Lodbrog (Nr. 22-24), Hjalmar og Angantyr (Nr. 19), Hromund Greipssan (Nr. 27-28), Grimmer og Kamper (Nr. 26) og Orm Ungersvend (Nr. 11). Og nu de Viser, der ligefrem ere
IX
OmstebDiDger af hedenske Gudekvad:- vor Nr. 1 om Thor og TbursegreveQ og Nr. 70 om Svipdag (STejdal) og Menglad, — de maa da være overfarte i Ræmpeviseform umiddelbart fra de hedenske Kvad, altsaa paa en Tid, da disse endnu i den ældre Form vare i levende Folks Minde. At Old- kradene umiddelbart ere gaaede over i Ræmpeviseform , det gjeres alt hejst sandsynligt ved den nære
Overensstemmelse, der Gndes f. Ex. mellem Hamarsheimt og vor Thorsvise, skjendt denne sidste er
•
bleven mundtlig forplantet i mere end 400 A ar, fer den optegnedes saaledes som vi nu have den; — og det fremgaar da afgjort deraf, at der aldeles ikke kan paavises Spor til nogen folkelig Digtform, som kande skydes ind imellem Oldtidens episke Vers og Kæmpevisen og give Skin af Berettigelse til en An- tagelse som den: at Mythekvadet forst skulde være gaaet over i en Mellemform, for derfra atter at omsættes i Ræmpevisestil.
Sparge vi da, naar denne Overferelse af Oldtidens mythiske og heroiske Rvad i den nyere, for Middelalderen ejendommelige, folkelige Digtform, som vi kalde Kæmpevisen, maa antages al Tære foregaael, saa var der vel intet til Hinder for at sætte denne Overferelse saa sent som langt frem i 12te Aarhundrede, naar vi alene vilde se paa, hvor sent de gamle Kvad have været om end maaske ikke egenlig i Folkemunde, saa dog endnu i levende Folks Minde i Danmark; thi hele den forbavsende Rigdom af Rvad fra Hedenold, som Saxe i sidste Halvdel af 12te Aarhundrede kjendte og benyttede, den maa jo være kommen til ham gjennem Landsmænds mundtlige Meddelelse, efter- som ban jo ikke havde nogen skreven Literatur i Folkesproget, ikke heller kan have læst sig dem til paa de RIipper og Runestene, han taler om, og endelig ikke kan have laant ret meget deraf fra Islænderne, der dels næppe havde disse Sagn og Rvad, dels havde dem i meget afvigende Skikkelser. Men al sætte denne folkelige Overfarelse eller Omstabning saa sent, at den vilde blive samtidig med Tilblivelsen af Viser som dem om Valdemar den store, hans Frille Tove og hans Sester liden Kirstin, det se vi da slrax gaar ikke an. Og at sætte Overfareisen til farste Halvdel af 12te Aar- hundrede og ailsaa gjare den samtidig med Indstramningen af de nedertydske Viser, det er da, som ovenfor berarl, heller ikke rimeligt; saa jeg skjanner ikke rettere^ end at denne Omstebning all maa være foregaaet i det Ilte Aarhundrede.
At Ræmpevisens Form all saa tidlig var uddannet og bekjendt for danske Folk, derom kunne vi ikke tvivle, naar vi betragte den Vise, som Ruud den store selv gjorde. Skjandt Forfatteren var velbekjendt baade med den oldnordiske og den oldengelske Digtekunst, saa var hans Vise dog hverken i den Form , som brugtes af Samtidens engelske Digtere, eller i nogen af den Dordiske Oldtidspoesis forskjellige Former, men den var i Ræmpevisestil. Vi have den ufor- kasteligste Hjemmel herfor endnu fra Rnuds eget Aarhundrede, da hans Vise var i Folkemunde, skjandt vi nu kun have dens Begyndclsesvers. Den engelske Forfatter til Abbediet Elys Rloster- krenike fra sidst i Ilte Aarhundrede fortæller derom som felger:
'*Det var engang, at Rong Ruud kom sejlende hid (il Ely i Felge med sin Dronning Emma og Rigets ypperste Mænd, for her at fejre Mariæ Renselsesfest. Da de kom nær til Land, rejsle Kongen sig op imellem sine Mænd^ bad Rorkarlene kun trække saa smnat paa Aarerne, medens han leåede sine Øjne til Rirken paa RIintcn og spidsede Øri* for al lyllc lil den hellige Sang fra de fromme Munke, der sang deres Tider. Og da kaldte Rong Rnud hele sil Felge sammen om sig og b«d dem alle stemme i med, i^ det han gav sin glade Stemning Luft i en Vise, som ban i det lainDe digtede paa engelsk, og som begynder saaledes.
L
Merry sungen )>e munekes binnen Ely, |)a Knut kyning rew {UBr by.
RoweS, knihtes, naer ^e land! >
and here we [»es munekes sang I
og saa videre, som den Dag idag er synges offenlig i Kor og er i Folkemunde."*)
De bevarede Linier af Kong Knuds Vise ere vistnok alene dens Stevstamme, fra hvis lyriske Rarakter vi ingenlunde ter slutte, at selve Visen ikke har været episk, maaske besyngende Kongens Englandstog eller andet saadant. Man sammenligne kun (Jslenzk fornkvæSi« Nr. 39):
Fagurt syngur svanrinn um sumoaidnga tid: på mun lyst ad leika ser^ min Uyan Må!
"Stjiipm6dir, raStu drauminn minn! — Um sumarlånga Ud. — eg skal gefa |)ér gullskrin." — Mm liljan fiié ! Fagurt syngur svanrinn.
(Islenzk fornkvædi, Nr. 37):
Svanrinn syngur viéa^ aUa gleåina fcsr; blémgadur hmdrinn i shågi grær.
"Hvori eru l)etta liidra låt, — AUa gleåma fær, — sem hér gånga i alla nått?" — i skågi grær. Svanrinn vida^ svanrnm syngur vida.
(islenzk fornkvædi, Nr. 48):
• Framan epOr firéinum sigla fagrar fleyr; så er enginn glaåur^ eptir annan preyr.
*) "Qaodaro vero tempore, cum idem Rez Canutus ad Ely navigio tenderet, comitante Illum Regina saa Emma, & optimatibus regni, volens illic joiia roorem purificatioDem Saoctæ Mariæ solemniter agere, quando Abbates Ely suo ordine incipienies ministratioDem in Regis curia babere solent, el dum terre approximarent, Rex in medio virorum erigens se, naatis innoit ad portum Pusiliom ociiis tendere, el tardias navem in eundo pertrahere Jobet, ipse ocolos in altum contra Ecclesiam, quø haud prupe emioet in ipso Rupis vertice sita, vocem undique dalcedinis resonare sensii, dr erectis auribus quu magis acced- eret amplius melodiam baurire coepit; percepit namque hoc esse MonachoS io coenobio psallenles & Clare divioas horas modulantes, cæteros qui aderaot in navibus per circuiiom ad se venire, & sccnm jabjiando canere exbortabatur, ipsemet ore propria jocunditatem cordis exprimens, cantilenam his verbis. Anglice composoit, dicens, cqjus exordium sic continetur. Merie tungen dø Munechet binnen Eiy^ ba Cnut cMng rew Aer by, rowelS cniiee noer the land, and here we |)et Munechei eæng. Quod latine sonat: Dulce cantaverunt Monachi io Ely, dum Canutus Rex navigaret prope ibi, nunc milites navigate propius ad terram, & simul audiamus Monachorum harmoniam, & cetera quæ sequuntur, qua usque hodie in choris publice caniantur, dr in proverbiis memorantur."' (Historia Eliensis, lib. 1, cap. XXVII. Tb. Gale: Histori« Rritannic« Scriptores, I [Oxoniæ, 1691. fol.], pag. 505.) Denne Klosterkrenike er ifelge dens eget Sigende (S. 463) ferst forfattet paa engelsk og derfra oversat paa Latin paa Refaliog af Øervey, Riskop af Ely. Han blev, ifelge Gales Fortale, Riskop maaske allerede 1099, var det ialf«ldll08. Gale erklærer det Haandskrifl, hvorefter han udgav Kreniken, for omtrent samtidigt med Oversættelsen, altsaa fra Regyndelsen af i2te Aarh. Den engelske Original har da sagtens været fra sidst i Ilte.
XI
Herra Bjorn og Ingigerdar toludu |>au sér gaman: app i h«ga-lopti ^an légu bædi saman.
Så er engmn gladttry epUr annan preyr,
»
(Daomarks gamle Folkeviser, Nr. 67):
/ vinder op Sejl <rf Silke! vi vil sejle under 0; drmnt haver Svenden alle Nat am saa væn en Me.
Herr Lave ban bor sig ude ved Aa, ban kan baade sejle og ro: han lokker saa mangen stolle Jomfru, ban giver dennem lese Tro. / Drømt haver Svenden om Jomfruen alle Nat
(Daomarks gamle Folkeviser, Nr. 75):
Herre Gud løse vel vor Angest og Sorgen af vort Bryst! ihvem som haver en lønUg Sorg^ hans Hjcerte det er vel tysU
Herre Peder han bad sloll Meltelille i fulde Vintre fem: ikke kunde ban god Ansvar faa i nogen af alle dem. Herre Gud løse vel vor Angest!
(DaoBiarks gamle Folkeviser, Nr. 8):
Kongen raader for Borgen og saa for alle Land^
for saa mangen rasker Helt med dragen Sværd i Hånd.
Lad den Bonde raade for sit Bo^ den Hovmand for sin Hest! Kongen udof Danemark han raader for Borg og Fæst*
Kong Diderik sidder paa Brattingsborg, ban ser ud saa vide: "Ingeo veed jeg i Verden til, der kan være min Lige." Men Kongen raader for Borgen,
&oog Knud bad, siges der jo, sine Mænd at stemme i med; men der siges ogsaa, at ban digtede sin Vise paa staaende Pod. Heraf felger, at Visen maatte bave Slev: der maalte være Dele af den, ^ der gjentoges og som da alle kunde synge med i Kor, bvad enten dette nu bar gjældt Dele af Stev- stammen, der, som i de foranstaaende Exempler, ere anbragte som Omkvæd ved bverl Vers, eller om muligvis^ som nu paa Færoerne, bele Slevstammen er blevet sungen efter bvcrt Vers. Hvad vi ikke knnoe være i Tvivl om, det er, at det er Kæmpevisetonen, vi bere i denne Kong Knuds Vise. Hvor han havde lært den Tone, det er nu ikke godt at sige; ingen vil vel tro, at ban havde skabt den med del samme. At der bar været kvædet saa paa engelsk, fer Knud kvad sin Vise, det ter vi vel anse for afgjort, uden at det dermed er givet, om dette egenlig var en engelsk eller en dansk Maade al feje sine Ord paa.
lied det her udviklede for Øje vil man, som jeg haaber, ikke mere finde det saa urimelig en Taoke, at Kæmpevisen, som endnu ikke er ded i Folkemunde, den er saa gammel i Danmark, som dette Aartusiode; idet det nys kristnede danske Folk i 11te Aarbundrede tog med sig bvad det kunde
XII
af Hedenskabets mylhiske og heroiske Kvad ved da at omstebe disse (il Kæmpeviser, af hvilke nogle — men desværre kun en forholdsvis meget ringe Del — ere komne til os, ja hvoraf enkelte, som Svejdals og Orm Ungersvends Viser, lige siden ere gangne fra Mund til Mund indtil denne Dag.
Fra denne Udflugt, delte Tilbageblik fra det ved den historiske Viserække vundne faste Stade ud over Folkevisedigtningens forudgaaede Udvikliogi. skulle vi nu atter vende os til selve den historiske Viserække, hvis Betragtning under eet skjænker os videnskabelige Resultater af historisk ArL
Se vi paa disse Visers Æmner, saa falder det strax i Øjnene, at de alle, baade de fra 12te og de fra 16de Aarhuudrcde, ere hjemlige, skandinaviske. Foruden danske Personer og Til- dragelser besynge de historiske Viser ogsaa norske og svenske, men aldrig tydske eller andre uden- landske. Delte er værdi at mærke, selv om det kun vil sige, at det danske Folk har modtaget historiske Viser fra Norge og Sverrig, men ikke fra Tydskland. Det er dog ingenlunde en afgjort Sag, at de Viser der besynge svenske og norske Æmner derfor ere digtede i Sverrig eller Norge. Viserne om Hellig-Olav (Nr. 50-51), der kun halvvejs kunne regnes til de historiske^ eftersom de besynge Kong Olav ikke som historisk Person, men som Helgen, som Thors Eftermand i Kampen mod Trolde og Uvætter, — hvorfor vi ikke heller paa dem ter anvende Samlidigheds-Theorien, der maatle gjere dem til historiske Viser fra 11te Aarhundrede, — de ere da saglens komne fra Norge, og det samme gjælder kjendelig Visen om Hakon den gamle (Nr. 142); men den om Mindre-Alfs Vikiogstog (Nr. 150) er vistnok ligesaa fuldt som den um hans Ded (Nr. 151) digtet her i Landet; og hvad de helt eller halvt svensk -historiske Viser angaar, da er der i flere Tilfælde Sandsynlighed for, at de snarest ere digtede i Danmark. Dette gjælder Viserne om Karl og Margrete (Nr. 87), om Sverker (Nr. 136) og om den danske Prindsesse i Sverrig (Nr. 137); medens det er uvist, om Viserne om Sune Folkesen (Nr. 138), om Bengla Sunesdatter (Nr. 155), om Kong Birger (Nr. 154) og om Algotsannerne (Nr. 178-82) ere digtede i Sverrig eller i Danmark. Vi kunne ved næsten alle disse halvt eller helt svensk -historiske Viser paavise Grunde til, at de maatte have en særlig Interesse for det danske Folk eller dog fur danske Folk:' Nr. 136 handler om en Kamp, hvori de danske i bogstavelig Forstand havde deres Blod; Nr. 87, 137 og 154 handle om svenske Kongebrude af dansk Byrd og Blod; Nr. 138, 155 og 180-81 berere paa forskjellig Maade danske Stormænd, og med dem hænge Nr. 178-79 og 182 neje sammen; saa det var i sig selv ikke utænkeligt, at alle disse Viser med svenske Æmner kunde være digtede i Danmark. Vi skulle dog siden se, hvad der tater imod en saadan An- tagelse om Viser fra 13de og 14de A århundrede. Men hvor saa end disse Viser, af hvilke de fleste kun gjennem dansk Tradition ere komne til os, ere digtede, saa staar det fast, at man i Danmark sang om svenske og norske Personer og Tildragelser, ligesom man i Norge og Sverrig, paa Island og Færoerne sang dansk-historiske Viser; medens derimod ingen dansk Vise besynger et historisk Slof fra noget andet Land, navnlig ikke fra Tydskland, med hvilket Danmark dog i hele det lange Tidsrum, hvorfra vi have historiske Folkeviser, stod i saa mangebaande Berering. Dette maa da opfattes som det positive Udtryk for den i vor Middelalder trods al Adsplittelse og indbyrdes Strid levende skan- dinaviske Enhedsfeletse. Nationalfelelsens i Viserne fremtrædende negative Udtryk skulle vi siden omtale.
Her. hvor vi have taget vore historiske Visers Æmner i Øjesyn, turde Stedet være til at minde om, at vi naturligvis nu kun kunne danne os et hejst ufuldkomment Billede af den dansk-historiske Folkevisedigtnings Omfang, da det for den ældre Tids Vedkommende, og allsaa for den historiske Vises Blomstringstid i 12te og 13de A århundrede, kun kan være forholdsvis ringe Lævninger, som Tiden
XIII
kar 8kaanel og som pd Række af lykkelige Tilfælde bar ladet komme os for Øjne, vistnok ofte i en megcl medtageD Tilstand. Del er umuligt andet end at der maa have været Viser, der besang Val- demar den stores Krigstog, medens vi nu, med Undtagelse af Visen om Kongemedet i Roskilde 1157 (Nr. 118). alene have Viser, der angaa hans private Livsforhold. Andre historiske Viser fra 12te Aarhondredi* , som utvivlsomt have været sungne i Danmark , ere den færeske om Sorte Plogs Ded (se dette Bind, S. 6) og den islandske om Esbern Snare og Peder Hare (se dette Bind, S. 182); og del skulde da ugsaa være sært, om Ikke baade Knud Lavard og Kong Knud den hellige skulde have haft deres Viser; og naar vi læse Saxes Beretning om Svend Es( ridsen og Biskop Vilhelm, ligger det nsr at formode, at de her beskrevne Optrin have været besungne i Folkeviser, som Saxe har kjendt og ben) tiet. Jeg har endog i en Vise om Valdemar Sejer trol al finde Spor til, at en dansk Folkevise forhen havde besunget S^end Tveskjægs Fangenskab og Leskjebelse (se delte Rind, S. 299). Se vi fra Valdemar den store fremad lil Sennen Valdemar Sejer, saa kunne vi da ikke tro andel, end al Folket maa have fundet mere at besynge end hans to Dronninger og hans Fangenskab i Schwerin. Ogsaa om Valdemar Atterdag har der været andre Viser end den eneste 9 vi nu have. — efter al Viseroe om Tove og Folke have fundet deres rette Pladser, — nemlig den, der besynger Herr Bugges Drab. Om Valdemars Spejdertog lil Gulland 1360 har der saaicdes været en Vise, hvoraf dog nu kuD' findes Rester, indblandede i andre Viser (se dette Bind, S. 810, Sp. 2, Anm. 1). Og der har maaske ogsaa været en Vise, der besang Raltegaltets Havfrue, som spaade Kong Valdemar om Dalleren Margretes Fadsel (se nærv. Værk, 11, S. 89). Det er da intet Under, om mangfoldige Viser fra 12te, 13de og 14de A århundrede nu ere tabte, da endog saa sene Viser som de fra 16de, der besang Christian den andens og Frederik den andens Bryllup, nu kun kjendes af Navn (se delte Bind^ S. 616-17).
Ville vi nu, saavidt som de bevarede og bekjendte Resier tilstede det, give Agt paa, i hvilkel Omfang og fra hvilken Tid dansk-historiske Viser ere optagne af de andre skandinaviske Folk, saa se vi, at de fem, der gjenfindes baade i Norge og Sverrig, paa Island og Færoerne, nemlig Nr. 76, 121, 126, 128 og 131, de tilhore alle tolvte Aarhundrede, og del gjere ogsaa de i Norge og Sverrig ijeofundne Nr. 117 og 124, den kun paa Island sporede Nr. 127 (saml Isl. fornkv. Nr. 20), den kuo paa Færoerne fundne Nr. 119 (og den forhen omtalte om sorte Plogs DodJ, og ligesaa den kun i Xurge gjenfundne Nr. 130. Af senere dansk -historiske Viser gjenfindes alene de to Dagmarsviser Kr. 132 og 135 fra Begyndelsen af trettende Aarhundrede paa Færoerne, og den ene af dem ogsaa i Sverrig, hvor man tillige bar Bengerdsvisen Nr. 139. Saavidt man allsaa ter slutte noget heraf, saa bliver Resultatet delte: at medens en Mængde dansk-bisloriske Viser fra 12le Aarhundrede ere mandtlig forplantede til Skandinaviens andre Folk, saa foreligger der kun Bevis for, at nogle enkelte fra Begyndelsen af 13de, men ingen senere, ere udvandrede til Sverrig og Færoerne.
Islands Forhold fortjener her en særlig Omtale. Det har modtaget en Række dansk-historiske Folkeviser Ira 12le Aarhundrede (Nr. 76, 121, 126, 127, 128, 131 og Isl. fornkv. Nr. 20), men taavidl vides ingen fra 13de, endikke fra Begyndelsen af dette Aarhundrede, hvor vi have Viserne OD VaMemar Sejer, Dagmar, Bengerd, Sverker og Sune Folkesen. Heraf S}nes at fremgaa, at de dansk-historiske Viser fra 12te Aarhundrede ere udvandrede lil Island inden de fra 13de bleve til, det vil da sige: slrax i Begyndelsen af 13de Aarhundrede; thi dersom vi Izoke os de danske Folkevisers Udvandring lil Island foregaael i en senere Tid, f. Bx. sent i 13de Aar- kflodrede, saa skulde del dog være sært, om der ingen senere var fulgt med f. £x. af Dagmarsviserne; eller dersom de danske Viser forst vare komne til Island i 14de Aarhundrede, saa maatte der dog
L
XIV
▼el være Spor lil Marsk Stigs Visekreds*). Islands Andel i den middelalderlige Folkevise er af mindre Omfang end noget andet skandinavisk Lands, og det er kjendeligt, at saa godt som alt hvad det ejer af denne Digtart, de saakaldte "FornkvæSi", er modtaget udenfra, for det meste fra Dan- mark, dog noget, saasom den fortrinlige Olavsvise (isl. fornk?« Nr. 50), ogsaa fra Norge. Hen netop fordi Island ikke paa dette Punkt har udfoldet nogen egen Virksombed, men indskrænket sig lil at modtage og bevare, saa have de paa Island bevarede Lavninger jif danske Folkeviser en særdeles stor Betydning. De staa paa et langt ældre og oprindeligere Standpunkt end noget andet skandinavisk Folks. Dette gjælder utvivlsomt om Formen, og det er da ganske naturligt, al det ogsaa gjælder om Indholdet, hvad vi ogsaa ved de islandske Valdemarsviser (se Indledn. til vore Nr. 121 og 126) have haft Lejlighed til at erkjende. Naar vi da komme til det Resultat, al Island har modtaget disse Viser alt i Begyndelsen af 13de A århundrede, og ikke siden videre har benyttet eller udviklet denne Digt- form, saa kan vel noget af Visernes Indhold være forglemt, men der vil vanskelig være kommet noget til, Formen vil væsenlig være den samme som den var i 13de Aarhundrede, og Sproget vil da tilmed ligge det 12te Aarhundredes Dansk betydelig nærmere end det 16de Aarhundredes Dansk gjer det; og ferst i 16de Aarhundrede tog man jo her i Landet alvorlig fat paa at optegne de gamle Viser, som de da lede, efter at man i hele det mellemliggende Tidsrum var vedbleven at benytte deres Digtform, hvorved denne nedvendigvis maatle undergaa Forandring.
Hos de andre skandinaviske Folk finde vi af dansk - historiske Viser foruden dem fra 12te kun nogle faa fra Begyndelsen af 13de Aarhundrede; men derimod har intet af dem noget Spor til Viserne fra sidste Halvdel af samme Aarhundrede, navnlig af hele Marsk Stigs Visekreds (uden for saa vidt som vi i Nutidens norske Tradition finde Navnet "Marstig^', se dette Bind, S. 349), og det er da intet (Inder, at Niels Ebbesens Vise aldrig synes at have lydt udenfor Danmark. Heraf synes at maatle udledes, al Stremningen fra Danmark mod Øsl og Nord er forelebig standset inden Midten af 13de Aarhundrede. Som Felge heraf bliver del sandsynligst at antage, at de svensk -historiske Viser fra anden Halvdel af 13de og første Halvdel af 14de Aarhundrede ere*digtede i Sverrig og derfra udvandrede til Danmark (tildels ogsaa til Norge), og ikke omvendt. Jeg siger, vel at mærke, at Strømmen midt i 13de Aarhundrede synes foreløbig at have vendt sig; thi den har ganske vist efter den Tid igjen oftere skiftet. Den nordiske Union har sandsynligvis alter bragt danske Viser til Sverrig og Norge; men det var da ikke mere de ældre historiske, der da havde tabt Nyhedens Interesse. At der ugsaa langt senere har fundet Strømning i Folkelraditionen Sted mellem Danmark, Norge og Sverrig, derpaa har jeg oftere gjort opjnærksom ved at pege paa den Kjendsgjerning, at f. Ex. nydanske og nysvenske Folkeviseopskrifter fra dette Aarhundrede i Almindelighed staa hverandre nærmere end de nydanske staa de danske Opskrifter fra 16de Aarhundrede og de nysvenske staa de svenske fra samme Tid. Saadanne Strømninger, hvis Tider og Veje endnu ligge i det dunkle, kunne vi imidlertid ikke her forfølge. Ved Værkets Slutning skal jeg sige derom, hvad jeg til den Tid tror at vide; og det vil da uden Tvivl vise sig, at Danmark er den nordiske Folkevises egenlige Hjem- land, hvor denne Digtning baade først fremkom, blomstrede rigest og holdt sig længst
* Rette vi nu vort Blik paa Danmarks historiske Folkeviser med de Fordringer for Øje, der
maa stilles til dem som saadanne, saa ville vi ikke kunne lade os nøje med, at de ere historiske i
*) Naar vi paa Island gjenfinde vor Nr. 144 om Bodil og Jon, som her er indsat i den historiske Rckke, fordi Fru Bodil i dansk A kaldes for en Søster til "Marsti^ saa maa denne Visens islandske Forekomst vckke en slcrk Mistanke om, al dette "Marstl" er en senere Tilkomst i vor A, og Visen egenlig aldre.
XV
Tfoi odvortes Forstand, enleo mere fprmell: for saavidt som de besynge virkelige Personer og Be- (if enheder, eller mere reelt: for saavidt som de kunne gjere Fordring paa Troværdighed, vel ikke paa si vcre objektivt sande, men dog paa at være sandfærdige. Ikke heller ville vi kunne lade os neje ned, at de ogsaa ere historiske i indvortes Forstand, for saavidt som de besidde den dybere Sandhed, der ligger i en rigtig Opfattelse af Begivenheder og Personer. Der er endnu noget, som vi maa kræve og som vi maa Gnde, for at vi skulle kunne give en Række Viser Navn af et historisk Folks
e
historiske Viser. Dette noget er Felelsen for det almene, for Fædrelandet, for Folket. Dersom den fattedes i et Folks historiske Folkeviser, saa maalte den ogsaa fattes i den Tid og vel næsten i det Folk, som havde frembragt disse Viser. Men denne Almensands, denne Fædrelandsfelelse, den kommer da ogsaa paa mange Maader og paa mange Steder til Orde i vore Viser. Vel er det saa, at de fleste af dem have en privalhistorisk Karakter, og at vi vistnok maa beklage Tabet af mange Yiser, navnlig fra I2te og 13de A århundrede, af en mere almenhistorisk Art; men ogsaa i hvad der er os lævnet, selv i hvad der ved farsle Øjekast kan synes rent privathistoriske Viser, finde vi dog Almensandsen levende tilstede.
Vi maa under denne vor Betragtning inddrage nogle folkemythiske Viser, der som saadanne i dybere Forstand hore til de mest historiske. Del danske Folk, som i Oldtiden havde sin Uffe og sio Stærkodder, det dannede sig nemlig i Middelalderen et Par folkemythiske Mærkesroænd paa anden Omgang, hvem det lod optræde paa sine Vegne som Forsvarere og Hævdere af Danmark og det danske Navn, ikke Jigeover for de andre skandinaviske Folk, men ligeover for Folk af fremmed: tydsk-slavisk eller romansk Herkomst. Der er da forst Holger Danske, der i vor Nr. 17 mod- sættes Stærk Didrik af Bern og afslaar hans Angreb paa Danmark. Hans Navn er ganske vist forst blevet det danske Folk bekjendt ved den fra Nederlandene indvandrede Vise (vor Nr. 30) om hans Kamp med Barmand; men Folket har strax grebet dette Navn og kaaret dets Bærer til sin mythiske Hevedsmand, sin Nationalhelt, modsat Tydskernes lige saa mythiske Didrik. Om endog en ældre, sydfra indvandret Vise om Didrik og Otger (Odoacer) kan have afgivet Grundlaget for vor Vise om Holger og Didrik, saa er det dog lige vist, at Holger i den med fuldt Forsæt er opstillet som Dansk- kedens Mærke^and paa Rigets Grændse. Jeg har ovenfor ytlret min Formodning om, at Visens ydre Anledning kunde være at sege i Knud Lavards Kamp for Sonderjy Iland mod slaviske og tydske Angreb i Begyndelsen af 12te Aarhundrede. Det hedder her, at Stærk Didrik med sine ^'store Kæmper og vrede'% uhyre ''Kæmpekroppe'', der rage op over Bagetoppe, har stridt ni Verden igjeonem og underkastet sig alt; da herer han Tale om "Kong Holger Danske, som bor i Danemark":
''Det have vi hart sige af Kong Holger Dansk, han bor i Narrejylland : ban lader sig krone med rade Guld, han vil aldrig vorde vor Mand."
Sverting fik op en stor Staalstang, saa begyndte han at true:
"Vel Hundred af Kong Holgers Mænd dennem vurder jeg ikke ved en Flue."
"Har du Sverting, du sorte Svend, du vurder dem aldrig saa ringe? vi have hart sige af Kong Holgers Mænd, de ere raske unge Drenge".
De drage da mod Danmark og opfordre Kong Holger til at falde til Faje og svare Skat. Han beder tal koo komme, og de slaas da i tre Nætter og Dage, indtil der af 18000 Fjender kun er 55 Maad tilbage. Da
XVIII
Frem da rede de ædelige danske, de ferte saa godt el Ord; de sloge udaf Vestergyllens Mænd, som Bender de meje Rom.
De danske de vunde saa stor en Pris, det var dog saa stor en Ned! der var saa stort et Mandemord, saa mangen en blev der ded.
De vare vel atten Tusind Mænd. der de af Danmark foer ben: der kom ikke tilbage igjen, uden tre og trisver fem.
Imellem Bjærge og Dale der gjælder baade Ugle og Ravn:
der græder saa mangen skjen Jomfru alt for hendes Fæstemand.
imellem Bjærge og Dale der gjælder baade Ugle og Ørn: der græder saa mangen Enke, og halv flere faderlase Bern.
De Fruer de sidde i Hejeloft, de vente, deres Herrer skulle komme: Heslene de kom blodige hjem, og Sadlerne de vare lomme.
Det Folk, der saaledes besang Slaget ved Lena, kan umulig have ladet Kong Valdemars egne Rampe, hverken hans Sejre eller hans Nederlag, ubesungne. Naar Folkeviserne fra samme Tid lyde om hans to Dronninger, den forgudede Dagmar og den forhadte Bengerd, da er ogsaa her Almenfelelsen kjendelig tilstede. Dagmar elskes af Folket som Landels Moder, som Kongens og Folkets gode Engel, som den der elsker Danmark og dets Folk, allermest de ringe og fortryk-te. Hun siger (Nr. 133):
"Skal jeg Dronning i Danmark blive, Krist signe dem alle, baade fattig og rige!'*
Hun mindes sin fromme Moders Ord (Nr. 133):
"lujiar du kommer i Danmark ind, dig vides baade Hæder og Ære, du lad ikke Skatten over Bonden skrive, saa haver han dig saa kjær."
Thi ved Ankomsten lyder hendes Ben til Kongen (Nr. 133):
"I giver alle Plovpenninge til og alle Fanger af Jærn!"
Og endnu paa sit Dedsleje beder hun (Nr. 135):
''Alle fredlese Mænd dem giver I Fred, og alle Fanger af Jærnl"
Men Bengerd elsker ikke Folket, hun vil have det udsuget og underkuet, og derfor hader Folket hende som Kongens onde Engel. Det lader hende sige (Nr. 139):
-'Min Herre, 1 lader det saa blive: I lader aldrig Bondesen god Hest ride! Hvad ler Bonden mere ved, end Vændreder og Flagreled? Hvad skal Bonden med mere i Bo, end to Øxen og en Ko?"
Kong Valdemar laaner dog ikke Øre til Bengerds onde Raad, og Folket taber ikke Kjærligbeden til sin Konge. Det here vi i dets Klage, og det here vi i dets Fryderaab (Nr. 141):
De toge bort vor kronede Konge, det maatte alle danske fortryde.
De toge bort vor kronede Konge, han hedde Konning Valderoaar; da stod Landen udi Vaade, og vel udi otte Aar.
XIX
Tak have Fruer og stolte Jomfruer, for de vare tro og huld': saa laste de nd deres kronede Konge alt med deres Selv og Guld.
Saa glade vare alle de danske Mænd, deres Herre var lest af Mede, som Englene vare paa Paaskemorgen, Vorherre stod op af Dede.
Efter de to ferste Val^emarers daadfulde, glimrende Aarbundrede (1157 — 1241) fulgte en Svaghedens, Skændselens og Adsplitlelsens Tid for Danmark, netop i andre bundred Aar (til 1340). Om Folket bar besunget denne sergelige Tids Begyndelse under Valdemar den gamles Senner, det vide vi ikke, skjendt det maa formodes. Vore Viser fra dette Tidsrum angaa næsten alle del midt i dette fremtrædende Brud mellem Kongedemmet og Adelsstanden, der ender i Landets dybe For- nedrelse under fremmede Voldsmænd. Marsk Stig er Helten i dette Sergespil. Folkevisen tager ikke Parti for nogen af de stridende Parter, men hvad vi her skulle lægge Mærke til: den bar klarlig nok hele LaDdets og Folkets Ære eller Vanære, Lykke eller Ulykke for Øje.
Herr Marstig var i Leding, for Riget at vove sit Liv; hjemme sad Danerkonning, voldtog hans væne Viv.
«
Herr Marstig var i Leding, sit Liv voved ban med Ære; hjemme sad Konning Erik voldtog hans Hjærtenskjære.
»
Det var jo en ganske personlig Fornærmelse, kan man sige, en helt privat Sag. Nej, saaledcs har Folket ikke opfattet det: Det er for Land og Rige Marsken kæmper, medens Kongen sidder hjemme og bruger Tiden og Lejligheden til at skænde hans Hustru. Det er ikke blot en privat Uret, men en Forbrydelse mod Rongepligt og Landets Ære. Men Visen veed ogsaa at se Sagens anden Side:
Der er saa mange i Danemark, som alle ville Herrer være: de ride dennem til Ribe og lade dennem Klæder skære.
Saa lode de dennero Klæder skære i Graamunkes Lige: del var ikke gjort for anden Sag, end deres rette Herre at svige. Nu stander Landet i Vaade.
Det er da ikke Sorg over Kongens Ded, men Tanken om den for Landet truende Fremtid, der lader Viseo lægge Drabsmændene de Ord i Munden:
'*Nu have vi gjort den Gjerning i Dag, al Danmark bær for stor Kvide." Og Ønsket stiger da for Kronens umyndige Arving i Smaadrengens Ord til Dronningen:
*'De stak hannem ind ved venstre Axel og ud ved hejre Arm; I vogter saa vel det lidele Barn, al Danemark bær for Harm I
Min Herre han er i Laden vejen. Gud hans Sjæl vel naade! vogter 1 vel eders unge Sen, al Danmark skal styre og raade!" Nu stander Landet i Vaade.
Og vel maalte Landet vaande sig, da den stolte, ærekjære Kæmpe, som nys med Ære "voved for Riget sit Llv*\ nu som fredles Mand vendte sig mod sit Fædreland med de truende Ord:
XX
"Skal jeg ud af Laodel remme og ligge i Skygge og Skjul,
da skal jeg min Fede af Danmark hente baade Vinter, Sommer og Jul.
Og skal jeg nu af Danmark remme og ligge pna Vandel det kolde, saa mange da skal jeg Enker gjere, og mest af Fruer hin bolde.''
Og Sukket over Landets Skæbne gjenlyder da i Slutningsvcrset :
Bonden gaar i Marken ud, og saar han der sit Korn, Hjælp nu, Gud Fader i Himmerig! haver Hjælm nu faaet Horn!*'
>?
Den samme Aand, som raader i Marsk Sligs Vise (Nr. 145), giver sig ogsaa tilkjende i dem om Rane Jonsen (Nr. 148-49) , der her for fersle fiang fremtræde i sterre Helhed og Ægthed. Folke- visen er vel langt fra at lage Parli for Fru Ingeborgs Sestersen, der "tjente sin Herre med Falsk" og "værgod ham. som en Skalk"; den indstiller ham kun til den Hejestes Naade; thi den feler hele Tidens Pinagtighed, hvor Vold har fedt Vold og Brede avlet Brede, og hvor Land og Folk ere de lidende. Klagen kommer til Orde, da Grevedalleren maa felge sin fredlese Fæstemand:
De red over den brede Bro, liden Kirstin græd og Hænder hun slog, for de vare baade udlagt af Venner og alle deres Frænder.
"Havde I ikke forraadt Kong Eriks Liv, da maalte vi baade i Danmark blive; nu ere vi baade udlagt af Venner og alle vore Frænder."
Og da Rane feres til Retterstedet, da hedder det:
"Du haver saa mange Enker gjort baade til Land og Vand;
nu glædes de alle over dia Ufærd, thi ganges dig Spot i Hånd."
Haabet om lysere Dage for Land og Rige efter denne uhyggelige Tid bryder da frem i Visen om Erik Menveds Bryllup med den svenske Ingeborg (Nr. 153). Folket haabede i hende at se Dagmar gjenfedt og at faa Ende paa Forsmædelsen. Hun skulde afslutte den blodige Tvedragt og bringe Naadens, Fredens og Ærens Sol til alter at lyse over Danmark. Derfor er Ingeborgs ferste Ord til sin kongelige Brudgom:
"Den ferste Ben, jeg beder eder om, den vider 1 mig saa gjærne: 1 giver mig alle de Fanger les, og Marstigs Dettre af Jærnel"
Det var Jomfru Ingeborg, hun vilde ikke fra Karmen gaa,
ferend hun finge alle de Fanger les, og de maatte for hende staa.
Der var Glæde i Fruerkloster, de Nonner de læste og sunge; end var der mere i Kongens Gaard, de legle med danske Tunge. I beder for den, som Kronen skal bære!
Disse glade Toner passe vel til Øjeblikket, der fremkaldte dem, og de udtale det Haab, der da en kort Stund maa have levet i Folket, medens den unge Kong Erik gjorde sit bedste for dog al bringe Skinnet af Valdemarernes glimrende Tider tilbage. Men det var kun et kort Havblik. Paa det skuffede Haab fulgte den merke Fortvivlelse. Under ChristofTer sank Riget dybere og dybere, indtil
XXI
det efter hans Dod laa koogelesl og senderrevet som et værgeløst Rov for indenlandske og fremmede Smaatyranner. Ferst med Niels Ebbesens Tordenslag rensedes Luiten, og del blev atter Dag i Danmark.
Fra Fortvivlelsens Tid have vi ingen dansk -historiske Viser. Men med Niels Ebbesen bryder Sangen atter ud, for sidste Gang i sin fulde Krafl.^ Og her kunne vi da ikke tvivle om, at det er Folkefelelsen og Fædrelandskjærligheden der feder Sangen. Dette er i sig selv saa klart, at jeg ikke her skal opholde mig ved 4 vise det, saa meget mindre som jeg paa sit Sled bar gjort denne Vise (Nr. 156) til Gjenstand for en saa nejagtig Analyse som ingen anden. Kun maa jeg fremhæve, at vi i den have alle de tre Hovedformer, hvori den danske Almenfelelse udtaler sig gjennem vore Viser: deo nationale Selvfelelse (i Forbindelse med den personlige Æresfelelse) , Feleisen af Mod- sætning til Tydskland som dennes negative Side, og den demokratiske Aand, der dels fremtræder som Fribedsfalelse, dels som Feleisen for de ringe, den menige Mand. Enhver vil med Lethed kunne belægge disse Sætninger med Exempler hentede fra denne Vise
Hvad der har været sunget om Valdemar Atterdag, det er, som forhen bemærket, nu for det meste tabt; og af den noget matte Margretes - Vise (Nr. 159) se vi, al det nu allerede gaar stærkt ned ad Bakke med Folkevisen. Dog udtaler sig ogsaa i den Feleisen for Danmarks Ære og Uaf- hængighed, for hvilke Margrete kæmper mod den lydske Konge paa Sverrigs Trone, der truer begge Dele:
''Vi ville forlove vor Klædesæd og ikke med Sværd udride,
fer vi faa vundet Danmark til Sverrig og sovet hos Dronningens Side.
Vi ville forlove vor Klædesæd og aldrig Hætten at bære,
fer vi faa vundet Danmark til Sverrig, de svenske til en stor Ære."
Fra Tiden efter Margrete skal her endnu kun nævnes to Viser, der have det tilfælles med dem om Holger Danske og Svend Felding, hvormed vi aabnede denne Oversigt, at de paa en Maadc kunne betegnes som folkemylhiske: den ferste af dem endnu bistorisk-symbolsk, den anden natur-allegorisk. Den ferste er da den, der er stillet i Spidsen for den historiske Viserække og som synes kvædet for vor nuregerende Kongeslægts Vugge 1448. I hvor fordunklet en Skikkelse denne Vise end foreligger, saa er det dog klart nok, at det er en af dansk Nalionalfelclse fremgaaet Tendensvise. Den gamle Kvinde, der meder Bejleren til Danmarks Krone paa hans Vej til Tinge og for ham opregner de fremfarne danske Konger fra Dan og Frode til Valdemar Atterdag, det er da klarlig en Personliggjerelse af gamle Danmark selv, der udtrykkelig anmælder sig som den gamle Brud:
"Mig mindes Konning Harald, han bygte baade Kloster og Kirke: da var jeg en voxen Me, drog Sten til Danevirke.
Ikke veed jeg Konger fler, der jeg vil dig af sige: kom hid, favren Ungersvend, om du vilt Elskov pleje!"
Bejleren gyser tilbage for den gamle Brud:
"Mig synes, du est en Kærling, en meget gammel Kvinde; men jeg Til ride til Gottorp, en vænere der at finde." -
Men hun svarer rask:
"Ikke da er jeg Kærling, for jeg haver Stav og Pose: ikke est du Riddersen, for du haver stribede Hoser."
XXII
Hertugen giver sin Hest af Sporerne; men saa gammel og svag hun end synes, saa er hun dog raskere til Bens end hans Ganger, saa d<i kan kommer paa Tinget, da er hun der alt, og han ser nu, a( hun er den rette Brud, der dog ej er bestemt for ham, men for en anden Ridder. Og hun, som kun vil have en Mand, der ikke lader sig skuffe af Skinnet, men som til Trods for det har Tro paa hendes evige Ungdom, — cl i Folkeæventyrene ofle forekommende Træk; thi Aander kunne vel synes gamle, grimme og svage, men dog i Grunden være og atter vise sig ^aade unge, skjenne og stærke, — hun tror nu Tiden kommen til at fremtræde i en ny Ungdom:
"Igaar da havde jeg kun een Tand^ idag har jeg fireogtyve. Kunde jeg nu den Ridder faa, da kalded de mig en Frue."
Den sidste dansk -historiske Vise, vi her skulle pege paa som Udtryk for en folkelig Almenfelelse , paa sin Maade ogsaa en folkemythisk Vise« det er den allegoriske Puglevise om Christian den anden og Adelen (Nr. 173). Det er her ikke det danske Folk som sluttet Enhed, der kjækt lefler Hovedet mod fremmed Vold, eller haabfuldt vender Blikket mod Fremtiden. Det er det menige danske Folk, der vaander sig under sine egne Stormænds Tryk; Haabet om lysere Tider er vel ikke dedt, men det er døende. Det er Folkevisens Svanesang:
Alle smaa Fugle, i Skoven ere, de give paa Hegen stor Klage: han river af dem baadc Fjær og Dun, han vil dem af Skoven jage.
Nu sidder Hegen i Egetop og breder ud med sin Vinge:
de andre smaa Fugle, i Skoven ere, han monne saa jammerlig tvinge.
Nu sidde alle de audre smaa Fugle og tie saa kvært som Sten:
de have nu mist deres dejlige Sang; naar Gud vil, fange de den igjen.
Nu er der Sorrig i Lunde, som fer var Fuglesang;
de fattig' smaa Fugle, dennem ynkes mig, for Tiden gjeres dennem saa lang.
Gud han da hjælpe don fattige Ørn, som flyver over vilden Hede! han veed sig hverken Ly eller Læ, hvor han ter bygge sin Rede.
Den Kongeern, som Visens Sangere tænkte paa, han maatte vel med slækkede Vinger hensmægte i Buret, og han havde vist ikke heller udenfor det kunnet holde Liv i Fuglesangen; men hvor en sand Folkefelelse faar et poetisk Udtryk, der ter vi vel se ud over den ejeblikkelige Forstaaelse og fæste Blikket paa den dybere Betydning, som Folket selv ubevidst ligger deri. Og vi ter da i de lo sidst omtalte folkemythiske Viser se Folkeaandens Spaadom om sin egen, om Danmarks og Nordens Fremtid, den vi ter haabe at have set dages i vor Nutid: Hegen sidder ikke mere kuende i Egetop (som Vidofnir i Mimestræets, Ørnen i Yggdrasils Top), og Fuglesangen er atter vaagnet; den gamle Kvinde, som igaar havde een Tand, ter vel snart have faaet de fireogtyve, og kunde hun da kun finde sin rette Ridder, saa kom vel endnu den Tid, da "de kaldte hende en Frue".
Om end kun faa nu ville vide at skjenne derpaa, og end færre ville fæste Lid til det deri indeholdte Varsel, saa maa det dog her siges: at intet andet Land i Verden har en saadan Række af historiske Folkeviser fra Middelalderen som den, Danmark kan opvise, uagtet all hvad der er forgaaet, og uagtet alt hvad det har lidt, som ikke forgik.
XXIII
Af det foregaacnde fremgaar (ilstræVkelig , hvilken Betydning for Nationalhisturien i det
bele jeg tror at turde lillægge Danmarks historiske Folkeviser. Om de saa ved Siden deraf slet intet
Værd havde for Fædrelandets Specialhistorie, saa vilde jeg endda mene, at vi maatte være glade
Tid deres Besiddelse. Deres historiske Værd i denne snævrere Betydning synes mig noget forholdsvis
uvæsenligt og noget, man ej engang var berettiget til at kræve. Den er dog, tror jeg, langt sterre
end man kunde vente, naar m^^ ser hen til, at det er mundtlig forplantede og ferst i 16de Aar-
boodrede optegnede Viser, der angaa Begivenheder fra 12te, 13de og 14de Aarhundrede. Ferst denne
Uå^åwe gjer det muligt at se, hvad der er at lære af Viserne i Henseende til ligefremme historiske
Rjendsgjerninger , og jeg har da efter Evne segl al gjere Begyndelsen med deres Benyttelse i denne
Retning. Der vil, som jeg haaber, herefter af andre blive gjort langt mere i saa Henseende, og
Visernes historiske Værd derved yderligere bekræRes og foreges; men jeg tror dog alt nu som virkelige
og ikke uvigtige, ved en nejere Betragtning af Folkeviserne vundne. Berigelser for Nordens Specialhislorie
s«rlig at turde nævne Tovesagnets Forlæggeise fra den sidste til den ferste danske Valdemar (Nr. 121),
i'olke Lovmandsens Forsællelse fra del danske til del svenske Hof (Nr. 178), Opdageisen af en Række
sfeosk-historiske Viser (Nr. 155, 179-82) i dansk, tildels ogsaa i svensk og norsk Form; fremdeles
den fuldere Belysning af Sagnet om Valdemar den store og hans Sester (Nr. 126), Bekjendtskabel
med Marsk Stigs og Ranes Viser (Nr. 145, 147-48) i deres Helhed og rette Sammenhæng, Paalidelig-
hedeo af Niels Ebbesens Vise (Nr. 156) og Gjenkjcndelsen af den historiske Fikke van Vitzen i
Kong Albrets Vise (Nr. 159).
Dette Binds ferste Hefte, omfattende Viserne Nr. 115-145, udkom Aar 1858, og detle andet Hefte udkommer ferst i de sidste Dage af 1862. Nogen Undskyldning for denne lange Forhaling Ondes vel i dette HeRes betydelige Omfang, men Grunden maa dog for en væsenlig Del seges i Udgiverens personlige Forbold, som her ej skulle bereres. Ingen kan vistnok mere end han længes eRer at see delle Værk a&kittet, som nu i 20 Aar har optaget hans meste og bedste KraR; thi han vilde dog gjærne, om det naatle forundes ham, ogsaa hjælpe til at gjengive Folket sin Viseskat i en Form, hvori den nu kunde blive dets Ejendom, hvad ferst vil kunne ske paa en fyldestgjerende Maade, naar nærværende Værk ^r^ligger i sin Helhed. Det er nemlig hans faste Tro, at denne vor Middelalders eneste nationale poetiske Frembringelse er bestemt til endnu at eve en væsenlig befrugtende Indflydelse paa vor Nutids og Fremtids nationale Dannelse og at indtage og hævde en anerkjendt Plads imellem Oldtidens og ^totidens poetiske Literaturer, mellem hvilke den er det nedvendige, endnu ligesaa naturlige som historiske Mellemled ^ hvad vor Nulids poetiske Lileralur allerede har viist ved at oplage saa meget af Folkevisens Form og Sprog, til Behandling ikke blot af Middelalderens, men ogsaa af Oldtidens Æmner. Med Hensyn til Fortsættelsen og Fuldendelsen af dette Værk kan Udgiveren da kun sige, al han ogsaa herefter vil fremme det saameget som del slaar i hans Magt, idel han fremdeles vil offre det al den Tid og Kraft der staar til hans frie Raadighed; thi de mange Aar og den i dem vundne Erfaring har kverkeo kelet hans Iver eller bragt ham til at fortryde den for dette Værk lagte og i det fulgte Plan.
Det er vistnok ganske naturligt og kan ingenlunde alene tilskrives Forfængelighed, at en For- bUer gjcrne ser Frugt af sit Arbejde, og det har derfor ikke kunnet andel end være Udgiveren
/•
'i*^
V
/
UDGIVNE
AF
SVEHD GRUNDTVIG
3. DELS 1. HEFTE.
KJeBENHAVN. .
FOALAGT AP SAMFUNDET TIL DEN DANSKE LITERATURS FREMMB.
THIELES BOGTRYKKERI.
1858.
o
-1-: t
■o-' ,fjj^.
:\.^
i'^^
m
Si«'
^4£XV^ ^
'
113.
DaDsk Kongetal.
D
'eiine i sin Art enestaaende Vise er desværre komraen til os i en saa ufuldstændig: og fonansket Skikkelse, M 'det nu er vanskeligt at danne sig en rigtig Forestilling om, hvad den engang har været. *J Det kunne vi vel se, at der, som Vedel siger, "haver været en, som irjsme vilde haft alle vore danske Konger udi een Digt**, og det synes mig endvidere klart: at <lfUe Kongetal ikke er taget ud af lærde Mænds Kroniker, men er umiddelbart fremgaaet af hrrende Folkesagn. Men hvad vi endnu kunde onske at se, det er: hvad der egenlig har værel Veningen med denne Vise; og for at finde denne, maatte vi vel forst være paa det rene med, bnd der kan have givet Anledning til Visen. Anledningen maa naturligvis staa i Forbindelse ned den Ramme, hvori det danske Kongetal her er indsluttet: vi maa, for at kunne danne os CD Anskuelse af, hvad der har været Meningen, Hensigten med at digte og synge Visen, ferst tnke os om, hvad det vel kan have været for en Hertug, som red fra Kolding over Aabenraa (il 6ot(orp<) og hvad Betydningen vel kan have været af det Ting, som holdtes der. At det QemSg er en Tendens- Vise, vi hér have for os, derom kan næppe tvivles; og af saadanne have vi da alt forhen haft tvende: Nr. 17 om Kong Diderik og Holger Danske og Nr. 32 om Svend Felding og Dronning Jutte. Kærværende Vise har dog en fra de to andre meget forskjellig Karakter; den kommer til Maalet ad en ganske anden Vej.
Det maa, i Mangel af Vished, være tilladt her at fremsætte en Formodning om, hvad ier kunde bave givet Anledning til Visen; o«: jeg tænker da, at vi i Visens "Hertug" have en if de tre tydske Fyrster, der efter hinanden i Lebet af et halvt Hundredaar (1396 — 1448) irigtes til danske Konger: Erik af Pommern, Christoffer af Bajern og Christian af Oldenberg. Tbeos Hensigt blev da med det samme klar nok: det var en kortfattet Danmarkshistorie, som heri fremsattes til Brug for den fremmede Herre, som nu skulde sætte sig paa Danmarks Trone. Ica gamle Kjælling, som mindes alle de fremfame Konger, hun, som i Harald Blaatands eller Ihiras Tid selv havde været med at drage Sten til Danevirke, optræder da som en Slags Per- Milkation af den danske Folkeaand. Det maa vistnok indrømmes, at i Visen, som den nu IMgger, er Tendensen meget skjult, og det har den maaske altid været, saa der aldrig i den W været nogen ligefrem Anvendelse eller Udtalelse af, hvad det var for en Lærdom, den tanede Fyrste skolde drage af Landets gamle Historie; men denne Lærdom kan dog antages
*) Ed Tanke, som jeg pM ingen Maide kan dele, er den af N. M. Petersen (Bidrag Ul den danske Literat#B Hist. I, S. 187) ndudle: at denne Vise skulde "minde om Vegtamskvida". Ligheden forekommer mig saa QsTB, at man, sek efter at være gjort opmærksom paa den, har ondt ved at opdage den.
1
2 115. Dansk Kongetal.
at have skinnet ganske anderledes igjennem, dengang Visen endnu var sig sit Pormaal bevidst og havde bevaret sin oprindelige Udstrækning og rigtige Felge. Som den nu foreligger, ere jo af de 24 Regenter de fleste glemte, og de evrige kastede forvirret mellem hverandre.
Vi maa ved Betragtningen af Visen udelukkende holde os til den her ferst meddelte Opskrift A; thi vel ter det ikke paastaas, at Vedel kun har kjendt. denne samme Opskrift (det Haandskrift, hvori denne nu alene haves, har han ialfald ikke benyttet), roen dels er der god Grund til at antage, at det dog er saa*), dels har han, som han ærlig tilstaar, ''bedret noget paa den", det vil sige: efter sin historiske Kundskab omformet hele Kongerækken, udeladt nogle og indskudt andre Navne. Til de sidste regner jeg da ogsaa Stednavnene Hedeby og Urne- hoved, hvor A begge Steder har Gottorp. Vedels Text (B) staar i hans ferste Part, Nr. 2: den blev forbigaaet saavel hos Abr. som hos Nyer. og Rasm. (jfr. dog Abr. V, S. 58); en Bearbejdelse af den findes i Grundtvigs Kæmpeviser til Skolebrug, S. 87, en islandsk Oversættelse i Gisle Ivarssons Hdskr., Nr. 129.
I vor Opskrift A skulde (ifelge V. 3) Kongetallet egenlig omftitte 24 Navne ; men af dem faa vi kun de 10 eller 11. Kong Dan og Kong Frode — maaske to forskjellige af dette Navn — kjende vi; ligesaa "Lusekongeu", som lagde saa mange "Ulove*' paa, og som fik saa skammelig en Død: det er Kong Sne (Saxos Snio, Kong Snede I vor Nr. 21); og hvad her siges om ham er mærkeligt derved, at det stemmer ikke med Saxo, men med andre fra Saxo meget afvigende gamle danske Krøniker: om hvoriedes han fortæredes af Lus og jordedes i Lusehøj i Jylland. (Jfr. N. M. Petersen, Danm. Hist. i Hedenold, 2den Udg. I, S. 382.) Derimod ere ''Konning Kastellom'' og ''Konning Triuold", som badede sig i Bærme (eller vel snarere: som bode sig i Bern), med samt hans syv jærnklædte Sønner, uigjenkjendellge , Navnene enten forvanskede eller forbyttede. Kong Harald, som groves under en Sten, eller vel rettere: som bygte baade Klostre og Kirker (se Anm. til A, 5), og i hvis Tid den gamle, dengang alt en voxen Mø, drog Sten til Danevirke, er da kjendelig Harald Blaatand. Hvem der menes med ''KonningHogenn" [?], som sank neder for Flod, skal jeg ikke kunne sige; men 'Men tykke Kone", som stred ved Urnehoved eller Bornheved (se Anm. til A, 8), kunde vel være Margrete Spræng- hest eller Sorte Grete. Erik, som blev vejen ved Finderup, kjende vi; og den Valdemar, som var Konning hin onde, kan rimeligst antages for Valdemar Atterdag, om hvem vi vide, at Samtiden gav ham netop Tilnavnet "den onde" (Linieparrene i V. 6 maa da være forbyttede, eftersom Valdemar der staar forud for Erik). Hans Navn bliver da det sidste i Rækken, ligesom han var den sidste danske Konge af Svend Estridsens Handsstamme; og selv om vi tage Vedels V. 16 med, komme vi endda ikke ud over den gamle danske Kongeslægt, da Vedel kun tilføjer Margretes Navn. Dette vilde da meget vel passe til den forud fremsatte Formodning om, at Visen kunde enten være digtet omtrent ved Aar 1400, da den pommerske Hertug Erik var valgt til dansk Konge, medens Margrete endnu forte Spiret, eller et halvt Hundredaar senere; og i sidste Tilfælde kunde vi da ved "Hertugen" tænke paa Hertug Adolf af Slesvig, hvem Danmarks Krone var tilbudt: Ridderen, som han gav den gamle isteden, blev da Christian den første, der, vel ej paa "Gottenip", men dog inden Sønderjyllands Grændser, kaaredes til dansk Konge 1448.
^) Vedels V. 19 er vistnok sgte og folkeUgt; inen derfor er det slet ikke sagt, at del herer hjemme eller af ham er forefundet i denne Vise; hans V. 7, 10 og 16 kunne ogsaa grunde sig paa en fra vor A af- vigende Tradition ; men i det hele taget felger han saa neje A, og Massen af AfvigHserne fra den ere saa ejensynUg selvgjorte, at det sikkreste bliver at antage B for en blot Bearbejdelse af A.
415. Dansk Rongelal.
A.
(Aniu Urops Haandskrifi, Nr. 109.)
1. Hertagean reed aff RoldiDng och iondtill Aaben-raa:
— Her holder hertugeDDs meoDdt. — ter motte haDnom eoD kierlinng, och saa gaar ter saffDD aff. De komme ey eod.
2. *'Her da ded, du kierlinng, du'est enn gammelt quinnde: hoor mannge konger i Danmarck drages dig tili minde?"
3. ^'Sandigenn skall ieg for dig sige och icke liuffue:
mig mindes i Dannemarck well fulde 24.
4. Mig minndes hannom konngenn Dann^ hannd waar udi Danmarck forst;
mig mindes konning Frode, hannd bleff weyenn till hest.
5. Mig mindes kohgenn Frode god, hannd bygtle baade closter och kircker; mig mindes konning Rastellom,
ihett waar min iemkning.
6.
7.
minndes konninng Waldemer, hannd waar konning hinn onnde: ennd mindes mig konning Brick, bleff weyen wed Fioderup^lundL
Ennd mindes mig Inse-kongenn , hannd waar op under e: saa mange ulouger lagde hannd oppaa, saa skammelig feck hannd sinn dedt.
8. Mig mindes konning Hogenn, hann sanck neder for floedt: eond mindes mtg tycke konne, hunn striide emod urene fodt.
9. Mig mindes konning Triuold, hannd badde sig i berme: raske haffde hannd sønner syff, de waar kled udi iemn.
10. Mig mindes konning Harald,
te groffue hannom unnder enn steenn daa war ieg enn woxenn me, drog steenn till Danneuerck.
li. Icke wid ieg konger Oere, teer ieg will dig aff sige: kom hild, faurenn ungersoenndt, om du wiitt ellskoffue pleye."
12. "Mig siunnes, du est enn kierlinng, en megelt gammelt quinde: mcnn ieg will riide thill Goltorip, ieg acter enn weenner att fiinnde."
13. Ted waar gammeli kierlinng, och hunn begyntte alt liuffue: "I gaar haffde ieg enn tannd, i dag haffuer ieg 24.
14. Icke daa er ieg kierlinng,
for ieg haffuer staff och posse:
icke estu ridder-senn,
for du hafftier striffuett bosser."
15. Herlugenn tog sinn hest med sporre, hannd lod ad marcken donnie: kierlingen tog baade staff och posse, hunn lod fast effter hannom lunnie.
16. Hertugenn reed denn gienneste wey, och kierlinngenn lob omkrinng: ennd komb hunn till Gotterup,
fer bennderone de sette tinng.
17. Tennd herre hannd gick att tingett fremb, hannom tiendes baade heder och ehre: effter daa gick denn gamell kiertinng, hunn gaff fast offuer hannom kierre.
H5. Dansk Kougeial.
18. ''Har du, gammel! kierlinng, giff ey kierre paa mig! her er baade ridder och sueoDe, enn will ieg giffue dig."
19. Lenge slod gammell kierliDg, huDD bleff saa stor y hue: — Her holder hertugenns menod. "Kunde ieg nu denn ridder faa, ta kalled de mig enn fruwe." De kom ey ennd.
(Vedel, I, Nr. 20
DER hafltier oc været en, som gierne vilde haffd alle vore Danske Ronger vdi en Diet; men som mig synes da baflfuer hånd tagen sig Vandet ofluer Hoffuedet Men eflterdi det er end ocsaa lofluerdigt at giere sit besle vdi it stort Arbeid, haffuer wi icke forskut denne Diet, men bedret noget der paa oc ladet den saa lebe hen met vdi Tallet. Ellers maa den gunstige oc fromme Læsere tage alting i den beste Mening. Huem det icke vil giere, hånd kand dog altid effter sin bidske Natur faa noget at mangle paa.
1. HErtugen band red fra Colding By oc indtil Obenraa: — Her holder Hertugens Mend. — Hannem medte en Rierling, vaar wsky, som der gaar saflden fra. De komme icke end.
2. "Oc hør du, goden gamel Rierling, du est en kundige quinde:
leg beder, du vilt icke dalie for mig det lengste, at du kand minde."
3. "Sanden vil ieg dig, kiære Sen, sige, ieg vil icke at dig liue:
Mig mindes vel Ronger i Danemarck hen ved halffemtesinds tine.
4. Oc ferst da mindes mig hantiem Rong Dan, band vaar her Roni[n]g ferst:
Effter hanf»em kom Humble oc Lotther,
hans Seufier, oc saa Herr Skiold, den Drost«
5. Mig mindis oc hannem Luse Rong, band vaar Roning vnder 0:
Saa mangen wlow den lagde band paa, saa skammelig Gck band Ded.
6. Saa mindes ieg Gram met sin GuidkelfT« oc sextan de Ronger vaare.
Som ferde Rrig til Land oc Vand, indtil Rong Fridleff hin Snare.
7. Saa da kom hans Fader, Rong Frode, band ligger ved Være Bro:
Oc da bleff fed den Heystes San, som Riad oc Blod tog paa.
8. Fra Frode til Gatrick, mindes mig ret, vaare Ronger otte oc tiue:
Saa vise i sind, saa stercke i Mod^ som Rlercke der aff mon scriffue.
9. End vaare de elleflue Ronger vist, som Rrunen haffde at eje,
Farre Gorm hin grumaie kom lackendis frem, band ligger i lelling Haye.
10. Hans Droning hede Thyre Danbod, hun bygte Closter oc Rircke:
Da vaar ieg en balffuozen Ma, bar Steen til Daneuircke.
11. Mig mindis oc Rong Harald Blaatand, Suend Tiugskeg vaar hans San;
Rnud hin store oc hans San, Rnud haarde, Engeland nappet der aff ran.
H5. Dansk Kougetal.
12. MagDiiB biD gode aff Norge hid kom, hånd siride paa Lerskoffs Hede;
Saeod Estrithssen vaar en Konge saa lærd, haffde band kunde still sin Vrede.
13. Hans fire Sanner: Harald oc Knud, i OUhense som bleff slagne:
Olaff Hunger oc Erick Eiegod, de blefiue til Konger tagne.
14. RoDg Nilaos oc Kong Erick Emund, Erick Lam hin milde oc spage; Kong Valdemar fick da Rigel alene ^ 8om Suend oc Knud omdroge.
15. Mig mindes Knud oc Valdemar Seyr, S. Erick oc Abel wmilde,
Cbristofer oc hans San, Erick Glepping, Marsk Stig ved Lifluet skiide.
16. Saa kom Mendued oc Kong Cbristofer, Vaklemar den beske blomme:
hans daatler vaar Droning Margret, wi begge aff en Rod komme."
17. "Mig tyckis, du est en Kierling læd, du est saa gamel en Quinde:
leg vil ride mig til Hedeby, en væner der at finde."
18. "Ickeer ieg Kierling gamel oc graa, at ieg bær staff oc pose:
Icke est du belder Ridder god, for du haffuer stribede Hose.
19. Icke da er ieg en Mareminde, al ieg haffuer runcken Laar: Oc icke da esl du Ridder bold, for do hafiiier kruset Haar."
20. Hertugen tog sin Hest mel Spore, hånd loed at Veyen donne: Kierlingen snerde sine Steffle at Been, hun loed fast effler lonne.
21. Hertugen reed, oc saa fast band rende, Kierlingen lob langt omkring:
— Her holder Hertugens Mend. — End kom hun til Vrnehoffiiel, forend Dommeren setle Lands Ting. De komme icke end.
Omibi;. 2. end, ved V. 1 staar: med, men ved sidste Vers tydelig: Ennd (cv> mennd). y. 1, L. 4. och saa , Hdskr. : ochsaa. y. 5, L. 1. Frode god, maaske egenlig: Fredegod. h, 2 her er maaske rettest hjemme i y. 10, hvor den giver Rim, L, 4. iemk- ning, Læsemaaden uvis^ da her for m og- éaa kan læses nc, Jbr nin: inn, og moa- åke for k : I.
y. 6 er « Edskr. betegnet med Tallet 7, og soiUedes fremdeles 9 saa sidste yer«(l9) i Bdskr. er 20.
y. 8, X. 1. Hogenn, kan ogsaa læses: He- geme. L. 4. urene, Hdskr.: "wrene". (Der- som den ^tykke Kone*^ skulde være Chri- stoffer den istes Dronning , Margrete
Sprænghest, om hvis Krige der gaar Sagn paa flere Steder i Jylland , Sles- vig og Holsten^ saa lod det sig tænke, at dette "emod wrene fodt" var en For- vanskning af: ved Efornheved^ eller — maaske ved en Porvexling hermed: — vedUrnehoved, Se Mullenhof, SASAd'j Thieles Danm. Folkes. /, 5.50-61; P. C. Kochs Ugeskr. ''Øre-SundP' 1857, 5.38-39.) y. 9, L. 2. badde sig i herme, maaske For- vanskningfor: bodde sigiBerne (co iernn). y. 10, Jm 2. Om Rimet se Anm. t. V. 5. y. 17, L. 2. tiendes, saal, Hdskr, for timedes eller ledes. Overskrift: Hertugen reed fra Col- ding.
116.
Erik EmuDS Drab (1137).
E,
lodskjøndt Visen ikke har Navn paa den dræbte Konge, men kun paa Ih^bsmanden : Hr. Plog, og endskjendt Historien ikke kjender nogen Broder til Sorte Plog, saa kan der dog ikke Tel rejses nogen Tvi?l om, at det jo er dennes Drab paa Erik Emun 1137, som Visen besynger. Vedel føjer alt 1575 i Oversættelsen af Saxo (S. 303) til dennes Beretning om nys- nævnte Begivenhed den Annsærknlng, at *'0m denne Historie er lagd en Dansk Vise, som endnu siungis almindeligen vdi ludland"; men dog er der ingen Grund til at antage, at Vedel til sio Teit (II, Nr. 18) har benyttet andre Kilder end Rentzels Haandskrift. Af den heri forefnndne Opskrift har han da udskudt V. 22 og i samme indskudt sine V. 17—23 og 30—31 , hvilke Jeg antager for hans eget Arbejde. Vedels Text er aftrykt hos Abr. Nr. 60, oversat paa tydsk hos Grimm, Nr. 82, paa islandsk i Gisie Ivarssons Hdskr., Nr. 165, bearbejdet af Grundtvig i Kæmpe- viser, S. 14.
Som mig synes uden skjellig Grund har man alt paa Vedels Tid antaget Visen om Hr. Tide- mand, der dræbes af *'Sønderboeme'* (Vedel, II, Nr. 19; Abr., Nr. 61; ogsaa svensk: Arw., Nr. 164), for at indeholde en forblommet Fremstilling af samme Begivenhed; hvilken alt af Vedel forkastede Mening paany optages hos Abr. (II, S. 343).*)
En anden Vise om Sorte Plog ~- ikke om hans Kongemord , men om hans eget Ende- ligt — haves endnn paa færeisk og har vel ogsaa været til paa dansk. En Opskrift i Schrøters Saml. (Ny kgl. Saml. 346. 8vo, Nr. 24) begynder:
PI6g og iDgimann kviti — yvir aldin (el. atlan) 8k6g —
teir drukku mjoA å Ripum. — Hvi riAur haon so, hin danski P16g?
•
Plog foler sig Ude tilpas og siger: Jeg ser det paa min Runestav, at jeg vorder vejen paa denne Dag. Han spørger: Hvor faar Jeg en fuldtro Svend, der følger mig fra Ribe hjem? Ingeman tilbyder sig; og da Plog udtaler en Tvivl om bans Troskab, besværger Ingeman den højt og dyrt. Plog rider, Ingeman render; Plog føler sig meget hed, hvorfor Ingeman raader ham at løse sin Brynje for Østenvinden; men da han gjør det, bugger Ingeman ham tildøde, løber saa hen og mælder for Kongens Bord: Jeg haver vejet den danske Plog. Det skal du nyde, siger Kongen; hvorpaa Stejler bygges, og Ingeman lægges paa dem.
*") Naar Mlillenhoflr i Sagen Al. n. L. Schlesw. Holst a. Laaenb., S. 594 siger: "Ein andres Lied voo Sorte Plog, dem Mtfrder Erich Emunds, alt in danske Viser II, 25, schcint in Nordsehleawig bekannt gewesen zu sein. Schrøder Topographie von Schleswig U, 399 fiihri eine Stelle ao", — da grunder dette sig blot paa en Misforstaaelse. De tre Linier, som Schrøder anferer som ''Stelle eines alten Liedes", ere nemlig tagne af den Rimkrenike, som Vedel, under Titel af "Danske Kongers Naffn oc Tal", setter i Spidsen for sin Visebogs 1ste Part
416. Erik Emuos Drab.
(i: Beouels Hdskr., Nr. 63. b: Vedel, II, Nr. 18.) j 13. Porgylle spore spent band paa been:
saa rider ber Piog alene lil lingb.
1. Aarlig om morgen, lercke faun sang^ — Dnder saa gren en lide. —
ber Karl band kleder sig for sin sengb. Kongen aff Suerigs krune band lader del beffne.
2. Rand drog paa sig skiorte saa sken
ocb siicke-tree, vaar slucken med [guld].
3. Buck-skind-steffuel drog band paa been, forgylte spore spent band omkring.
4. Forgylte spuore spent band omkring, saa rider ber Rarll allene til ting.
5. Her Karl band rider at veien frem: saa mange veder prefTuedc bandt.
6. Her Karl band ganger at tinge frem:
Der ramer for haDoem saa mangen mand.
7. Dan-kongen band beder paa suenne ni: n binder ber Karl, i lader mig det see!'^
8. Op da stod de suenne ni,
de band ber Karl, lod konning det see.
9. Di ferde her Karl for offuen bye:
de lagde hannem paa en stiele aff nye.
10. Saa brat kom der bud for her Plog ind: "Dan-koning lader stiele broder din.^'
11. Her Plog han sprang offuer breden bord: [den brune mied paa gulfliiet stod.]
12. Buckskind-stafile drog band paa been, forgylte spore spent band omkring.
14. Fast band red, faster band rend: band for rede folck band sprend.
15. Her Plog band ganger at tingen frem: dan-kongen band stander bannem op igien.
16. "Haffde ieg været ber forend i dag, saa bafTde del bedre været i lag.''
17. "Du roaal end saa lenge tale der-om: du kanst end fange den samme dom."
18. Dan-kongen beder paa ridder ni:
"I binder ber Plog, i lader mig det see!"
19. "Est du en mand nu for dig,
da maal du end selff binde mig."
20. Kongen drog aff sit harnsk saa buid: her Plog band ryster mel gyldene spiud.
21. Ferst vog band fire, saa vog band fem, saa vug band dan-kongen oc alle dem.
22. Saa voget band olte, saa voget band ni, saa vog band kongen oc alle de.
23. Ferst voget band dan-kongen ocb alle hans
mend, — Alt under saa gren en liede. — saa ug band sin broder biem. K[ongen] a[ff] S[uerrigs] k[rune] b[and] l[ader]
d[et] b[effne].
V. 2, Jj. 1. skiorte, Hdskr.: skiorter. L, 2 ocb silcke-tree, vaar stucken med [guld], bmrde maaske hedde : ocb silcke - tree med guld i sem, eller: ocb offuer i silcke -tr«e gren (jfr. /. Ex. Nr. 45, V. 21).
y. 5, L. 2. veder, saal. oprindelig i Hdskr. ^ men en anden samtidig Haand kar foran- dret det første e til n og desuden i Bredden skrevet: vnder (o: Undere, Vid- undere^, hvilken Læsemaade ogsaa Vedel følger.
8
116. Erik EmuDS Drab.
V. 11, L,2. Den rette Linie er glemt i Hdskr., og der staar isieden for: de lagde han- nem paa stiele aff ny, hvilken Linie kerer til næstforr, Vera; Vedels Læsemaade: Hånd gafl der faare icke mange Ord, er god nok i men er jo ktån hans egen Gætning. (Jfr. Nr. 62, V. 39; Nr. 82, E, 24; f, 15.)
y. 14, L.2. Saaledes i Hdskr.; Vedel har maaske truffet det rette: Sin gode Fole der offuer hånd sprengde.
y. 20, L. J. sit harnsk, Vedel har uden Tvivl Ret i naar han forandrer dette til: sin Handske, eftersom Udtrykket: at drage sine Hansker af er et af de staaende, hvor en Helt skal bruge sine Hcender til Arbejde, her: til at binde PI og, (Se fEx. Nr.2 A, y.4; 7 A, 69; 31 A, 22; 31 B, 20; 31 C, 24; 50 A, 32; 58, V. 13.)
I
I
b (o: Vedel, II, Nr. 18): Mtng Rrlck Ehmc t
Sorte Phg.
DEnne Koning Erick Emunes Historie bescriff- uer Sachso vdi sin Krenickes Fiortende Bog i Be- gyndelsen. Men der settis anden Orsag til hans Ded end her vdi Visen: Al Sorte Plog skulde esket sin Krigs Besulding afl Kongen, oc der hånd den skulde faaet, kom en Bonde ind, som klagede ofluer Plog Sorte. Oc i det som Kongen vilde forhiulpet Bonden til sin Ræt, stinger Plog hannem Forrædeligen ihiel paa Tinget. Men paa huad Ting det skulde værit skeed, neffnis icke, andel end del skulde værit skeed Senden Ribe; Huilckel troligt er, efllerdi Historien mel ferer, al hånd samme tid holt Herre dage vdi Ribe, oc Liget er did ferd oc lagd i Choret vdi Dom- kircken, der som hans Begrafluelse endnu findis paa denne Dag. Nogle meene, al det skulde værit skeed paa Huiddings Herritz Ting; men vdi Sandhed holdis faare, at det er skeeJ paa Vrnehoffuit Ting, der som Sender lutlands Lands Ting hafl'uer værit holden i gamle Dage oc end nu neffnis at skulde holdis aff Kongen oc Her- tugerne aarlig ved samme Landsby, icke langt fra Bredsted Kiebsled. Kong Erick Emune blelT slagen Aar efTler Guds Byrd 1139.
1. AArle om Morgen, Lercken han saog, — vnder saa gren en Lide. —
Herr Karl klæder sig faar sin Seog. Kongen aff f>anffiarek lader det heffne.
2. Hånd drog paa sig Skiorlen saa sken, Der til stncken Treje mel Silcke gren.
3. Buckeskinds Steffle drog hånd paa Beeo, Forgylte Sporre spente band omkring.
4. Forgylte Sporre spente hånd omkring: Saa rider Herr Kart ene til Ting.
5. Her Karl rider at Veyen frem:
Saa mange Vnder da proffuer band.
6. Her Karl band ganger at Tinge frem:
Der remmer for hannem saa mangen Mand.
7. Dan Kongen heder paa Snenne Ni:
'1 binde Herr Karl, lade mig det seeT
8. Op da stode de raske Snenne Ni:
De bunde Herr Karl, loede Kongen del see.
9. De ferde Herr Karl for offuen den By: De lagde hannem paa en St[e]yle atf ny.
10. Saa brat kom Bud for Herr Plog ind: ''Dan Kongen lader sieyle Broder din!"
11. Herr Plog sprang offoer breden Bord: Hånd gaff der faare icke mange Ord..
\2. Buckeskinds Sleflle snerde baud al Been, Forgylte Sporre spente band omkring.
13. Forgyldene Sporre spente band omkring: Saa rider Herr Plog ene lil Ting.
14. Saa fasl band reed, end fasler band rende: Sin gode Fole der offuer hånd sprengde.
15. Herr Plog band ganger al Tingel frem: Dan Koning hånd stander bannem op igien.
16. "Haffde ieg vsret her ferend i Dag, Da baffde del værei bedre i lag.
17. Min Broder er lagt paa Sieyle vden Brede: Dan Koning, del ganger eder vist til Mede.
18. Men batTde ieg kommet for Timer Fem, Saa \issrlig skulde hånd Tuld mig hiem.
416. Erik Emuns Drab.
19. Nd er min Broder yed Litniit skild: Dan KoDiDgy eders Tro oc den er spilt."
20. Dan Koning melte U Ord met skel: ''Din Broder fortiente sin Ded saa vel.
21. Naar bner maa raade roet vold oc Saerd, Er Lowen Icke en Bone verd."
22. 'Hin Broder vaar saa danis fuld:
Wi knnde bannero lese met Seiff nc Guld.**
23. *Din Selff oc Guld passer leg icke paa: Lowen sin gang lo haffue maa.
24. Dn maatte saa lenge tale der om. Du kand vel nyde den samme Dom."
25. Dan Sonning heder paa Riddere Ni:
1 binde Berr Plog, lade mig det seeT
26. 'Tlst dn, Dan Koning, Mand for dig. Da baste oc bind du selff nu mig I"
27. Kongen drog aff sin Handske saa huld: Herr Plog band ryster mel gyldene Spiud.
28. Forst vog band Fire, saa vog band Fem» Saa vog band Dan Konning oc alle dem.
29. Der band haffde veget de Kongens Mend, Saa aag band sin kiære Broder biem.
•
30. Til Ribe ferdes det Kongelige I^g: Det hoilis vnder Marmorsteen buid.
31. Herr Plog band remroer aff Landen vd: — vnder saa gron en Lide. —
Aff bannem Ock mand icke anden Bod. Kongen aff Danmarck lader det beffne.
117.
Ridder Stigs Fald (1151).
I
den Tanke, at den Ridder Stig, trolovet med den danske Konges Sester, hvis Fald denne Vise besynger, er den samroe Ridder Stig, om bvls Bryllup med den danske Konges Søster Tor Nr. 76 handler, og som der kaldes enten blot Ridder Stig eller gives Tilnavn af Hvide eller Lille, — og videre: at denne atter er den samme som Knytlingasagas *'Stfgr hvftaleSr å Skåni", gift med Kong Valdemar I.'s Sester (Margrete), og den gamle Aarbogs '*Stig Hvithæ, fundator danstri Esklnbek**, som faldt i Slaget ved Viborg 1151, i hvilket Valdemar, der dog dengang eadoa ej bar Kongenavn, kæmpede sejerig paa Svend (irades Side mod Knud Magnussen, — er denne Vise indsat paa denne Plads. Den er ej forhen trykt, men findes omtalt her foran (II, S. 304—05), i Indledningen til vor Nr. 76, til hvilken tovrigt henvises for nærmere Begrundelse af den her fulgte Hypotbese. Navnet Stig Lille vexler med Marstig i vor Nr. 144.
Følgende sveuke Opskrift fra 16de eller 17de Aarh. staar hos Anv., Nr. 16 med den rigtige Bemærkning, at "BenSmnIngen Ri d da r s tigen har otvif\elaktigl uppkommit genom sam- mandragning af orden Riddaren Stig." Den er aftrykt i Afzelius* SagohUfder, 2den Udg., IV, S. 213, i den aabenbart urigtige Formening, at den skulde angaa Erik Glippings Banemand, den berømte Harsk Stig.
1. KonuDgen talar till Riddarsligen sin: "Du akall ou fora min fana uti krig."
Men Riddarsligen rider infor vallen.
■
2. "Huru skall jag fora din fana så tung: min hast år s& iiten, ocb jag ar sjelf så ung.
3. Huru skall jag fbra din fana så blå: min bast år så liten, ocb jag år sjelf så låg."
4. Rtddaraligen rider si^ ofrer en ång: efter kommo fiender, som neder faller regn.
5. Riddarsligen rider sig ofver en sju: efter folio fiender, som neder faller sno.
10
117. Ridder Stigs Fald.
6. Riddarstigeo rider sig ofrer eo bro: efter kommo fiender som fallande flod.
7. RonuDgen talar till Riddarstigen sin: "Du slåpp neder din faoa och ?ar dit unga lifl"
8. "Det skall aldrig sporjas uti mit land: det jag skall slåppa faDao utur mia egen hånd.
9. Det skall aldrig sporjas till v&r by: det jag skall slappa fanan med skammen till att fly."
10. RiddarsUgen rider sig ofver en o: efter folio fiender, de slogo honom till dods.
11. Som de fingo veta, Riddarsligen var dod: efter bonom greto 8& oi&ngen fru och mo.
12. De lade Riddarstigen på hogan b&r: fruar och jungfriir de fålla s& mangen tår.
13. De lade Riddarstigen i svarla mull: fruer och jungfrur de offrade gull.
14. »Troste nu Gud hvar fattig krigsman, som mister silt lif for fienders hånd!
Men nu ligger Riddarstigen slagen.
Sluttelig kan bemærkes, at eu norsk Opskrift (ved Hr. S. Bugge) af vor Nr. 76 afgl?er et traditionelt Vidnesbyrd for Forbindelsen imellem den og nærværende Vise ved sit V. 1 :
Ridderstfg rider alt o?er ei brd: dei ramme réninn' kjem han f hug.
Den forste Linie gjenfinde vi nemlig her i den svenske Tekst (V. 6), médeos den anden, med alt det felgende, heuherer til Runevisen Nr. 76.
(•: Karen Brahes Foliobdskr., Nr. 12ft. bf Dorothea 7. Ttber fl« pyll saa thycke som hye
Thoiis Hdskr., Nr. 163 c: TegoéfB Hdskr., Nr. 114. igiemell rydcr Slyds errme rad.
ål Reenbergs Hdskr., Nr. »2. e: Thotts Foliobdskr.,
Nr. 92. f: Thotts Kvarlhdskr., Nr. 81.)
8. Der flye piell som brendendis braand
y*giemell rider Stids huidde hannd.
9. Konngenn band thaaller thytl ryder Sty: "Thu kaast myn baner och reed dynn lyff!''
10. "leg wylde icke, att mynn feeste-mo skuld
sparre tiel by, alt ieg skulde fraa kongens baaner fly.
11« leg wyllde icke, att mynn feeste-oa skuld
sparge tiel land, ieg skulde kaaste kongens baner aff band."
12. Danner - kongeon band rober vd«afr stuor nad: "Ryder Sty legger slagenn vnder baaner dad."
13. Saa herlig daa waand daner -kongenn den
slryd,
men rider Sty mieste sitt vnge lyfT.
14. Ronngenn sluo op med huideno haand: men aildrig kaam baner afl" rider Slis haand. || "Thy danske mend haffuer wonditt thett land.
1. Ronngfun hanVid taaller tell ryder Styd: "Och dn skalllt ferre mytt banner y stryd."
Men rider Sty band maa seg ey.
2. "leg er saa lydenn enn vfrest mand: ieg kaand icke farre eders baaner afT laand."
3. "Alltt saa lydenn som thu est: thu skalt forre mynn baaner alt som besL"
4. "Skaall ieg farre eders baaner y stryd: y laader mynne faare skerre fd-afT ny!
5. Laader skeerre meg faanen biiodde gwll och
blaa och rad: Iher skaall saa nangenn indenn hynnd daa."
6. Tthy red igiemell dy fremede laande:
r
H7. Ridder SUgs Fald.
11
15. Saa glaadeilig wylde ieg nii iell DaDoiarck
faare, bagde ieg na rider Sty vdj thenne skaarre/'
16. KoDgeno band kaam fraa lieding hiem: hans sester hun gaar hanom vd igenn.
17. "Wer weell-komenn , mynn broder, fraa lied-
ing hiem! buor haffuer deeg lyd med dynn ^velbyrdig
mend ?"
18. -^Saa well daa er . meg nu gangind y haand : men slagenn daa er dynn feesle-mannd.'^
19. lomfnienn sluo byndis bynder tielUsaamell: ihett alle hynndis guide-ringe sprunge ofTuer
skaamell.
20. "Mynn kierre sester, du laad icke saa! hynd rige her Kaall skalllt thu nu haffue."
21. Tihett mellUe denn iunfru, hun suaridt for
seeg: ''Rett altlrig fanger band wold offuer meg.
22. Well maa dy kaallde banom Kaall hynd
rigge: men aldrig blylTuer bannd rider Stys lygge.
23. Elannd skaall alldrig suoffue y mynn buide
arum: ieg ber for rider Sty daglig barum.
24. Hånd suoffue skal! aldrig buoss myn huyde
svde: for rider Sly w(;ll ieg berre daaglig quide.'^ Menn rider ber Sty band maa seg ey.
Dem for hti fæl tes Forskrift har været en Afskrift efter ^ a, oy t\ ere blotte Af- skrifter af é^ de andre Afskrifters s maa Afvigelser fra a ere altsaa udeti al^Be^ tydning,
V. 1, L. 1. ryder Styd, i det f elg ende har % oftere i eet Ord: ridersty (bc: ridersti); jfr. den svenske Opskrifts ^^Biddarstigen^^^ vor JVir. 76 og den i Viserne alm. Skrive- wMode Marsli for Marsk Stig.
V. 4, L. i. ferre, a: fer r re. L. 2. faare, saal. a; altsaa: min Fore; men: min Fane
(fciane, bed: fane); er vel den rette Læse-
maade; jfr. næste Vers, V. 6^ //. 2. kaam, a: kaann. V. 7, L. 1. bye^ a: hyo (bed: hee, hee). L. 2.
errme, a: ermne. y. 9, L, 2. dynn, a: mynn. (bed: du red did
liifT; den svenske Opskr, V, 7: oeh var
ditt lif.) V. 10, L. 1. tiel by, a: tielby (og i ». V..-
tielland). y. 24, L. 1. syde, — syide, som a har, er
fremkommet ved en Rettelse af Fejl- skriften: suide.
12
118.
Kongemodet i Roskilde (1157).
8.
^axo siger os, at fer Slaget paa Gradebede red en Sanger frem og opflammede Valde- mars Krigere ved at synge dem en Vise om Svends Troløshed og Snigmordet i Roskilde, en Begiventied, som da kun var lidt over to Maaneder gammel.*) Med Feje beklager N. N. Petersen (Bidr. til den danske Lit. Hist. I, S. 28-29), at Saxo ikke meddelte os denne Vise, og at den ej ad anden Vej er kommen til os. Her bave vi imidlertid en Folkevise, der bebandler netop det samme Æmne, endskjondt den jo gaar noget videre og tager Slaget paa Gradebede med. Denne Vise, som ej forben bar været trykt, og som kun er os bevaret i et eneste Haandskrift fVa 17de Aarbundrede, ter vel ej udgives for tildels at være den samme som den, Saxo omtaler; men umuligt var det dog ikke, at noget saadant kunde være Tilfældet. Den synes ialfald at være digtet ikke længe efter, endnu 1 Valdemar I.'s Tid, og har den, hvad da maa antages, i mere end 400 Aar gaaet I Folkemunde, forinden den optegnedes i den foreliggende Skikkelse, da maa vi i hej Grad beundre den Troskab i det væsenlige, hvorom den bærer Vidnesbyrd. De historiske Kilder, vi nu have, kjende vel ikke det Tilnavn "lille", som Visen giver Knud Magnus- sen; men deri ligger da ingen Grund til at erklære det for uægte. Derimod gjer Visen sig vistnok skyldig i en Navneforbytning, idet dens "Hr. Nilaus" kjendelig er Saxos Ditlef (Thetlevus), sonr ganske rigtig baade var Knuds Morder og endte paa Stejle og Hjul; og da vi ellers intet vide om, at Svend havde Sestre, saa maa deres Forekomst i Visen vel være en Fejl: det at kjebe ens Hjælp ved at love ham sin Sester til Ægte, er et i Viserne saa almindeligt Motiv, at det let leber med, hvor det historisk talt ikke herer hjemme. "Hr. Senne, ,den haarde Hals*% er uden Tvivl Sune Ebbesen, Valdemars tro Mand, Esberns og Absalons Søskendebarn, der vel ej ellers nævnes ved denne Lejlighed, men som (ifelge Saxo) nogle Aar forud havde forladt Svend og havde sluttet sig til Valdemar. "Espens Svoger", som var htfns fhldtro Ven og ferte Valdemar til Jylland, er da utvivlsomt den Peder, gift med Esberns og Absalons Sester, om hvis Bistand ved Valdemars Flugt baade Saxo og Knytlingasaga mælde.
(Ida Gjees Haandskrifl, Nr. 51.)
1. Udi Dannemark er kommen konger [tre]. — Der herre Knud lille blefF veyenn. — saa megit usemmc her mannd paa de.
1 dragger eders forgylte spore ofTuer de weye.
2. Kung Suen band ladder it gestebud giere: saa mangen skenn helt lader liffuiU der.
t* 3. Hantid bvder her Woldemor och her Knud: dennem felger saa mangen ridder prud.
4. Kong Suend band heder paa suenne Iho: "I beder her Nilaus ind for mig gaa!"
5. Innd kom her Nilaus, hånd stedis for bord: "Huad wille i, minn herre, hui sende i
mig ordt?"
*) "^Medias acies inlerequitabal cantor, qai parricidalem Svenonis perfidiam famoso carmioe prosequendo Waldemari milites per sumniam vindict« eihortalionem id bellum acceoderet." (Saio, ed. Miiller, p. 733.)
US. Kongemødet i Roskilde.
13
6. '^Her du, herre Nilaus, vilt da Knud lille
veye, liden Rirstenn, min sesler, will ieg dig'
le.
7. Wiit du, ber Nilaus, Voldemor sla, der*for giffuer ieg dig syff-hunderede gaarde.''
8. "Icke kiaber ieg saa dyre min mee: ieg legger i morgenn paa steiler de.
9. Icke haffiier ieg dit gods saa kier: i^ will enn for-reddere vere.''
10. "Her Nilaus, wilt du Knud lille vye,
Kdenn Safli, min sesler, will ieg dig gifiTue."
il. "Her i, ber Suend, i holder eders ordt! for hende lidenn SaflQ driffuer ieg det mord."
12. Silde om afilenenn, de ridder sattis innd: iogen malle bere suerd op unnder sin skind.
13. Det melte herre Sanne, den barde hals: "Her Nilaus ber suerd och handen falsk."
14. Her Snen band till kronen leff:
hånd slucte ud lycte mel kåber skelle.
15. Her Nilaus band sil suerd uddrogh: her Knud band thell iordenn hugb.
16. No ligger Knud lille och rinder blod: igieon leffuer Woldemor aff bellig rod.
17. Her Woldemor lod sig icke fortryde udaff den stene-stue-der at bryde.
18. Den sten-stue-der denn lab band fra:
der moufte well tredewe drauanter for staa.
19. Tredeue drauanter for staa:
band drog der-fra, dog bleff bannd saar.
20. Espens suoger band war hans fuld-tro wenn: band farde ber Woldemor tell ludland.
21. Her Woldemor mel sin eddelingh
de rider saa of!te tell sleffne-tbinngh.
22. De klager fast paa det ynckelige mordt, her Suen band haffuer i Roskyldt giorL
23. Hannd giar illudbod saa strengh: band byder ud alle welbyrdige suenne.
24. Hånd byder ud alle, der hesten kunde ride: her Woldemor will hannem aff landet drifTue.
25. Der-forre daa vorde de bynderbannem vrede: de myrde kong Suend paa Graate-beede.
26. Nu ligger kong Suen, och hannd er liigh: kong Woldemor bleff konge i Dannemarkis
rige.
27. Her Nilaus fick huerken gods eller mee: — Der her Knud lille war wyenn. — paa steile och hiull saa bleff band de.
I d[rager] e[ders forgylte spore offuer de
weye].
Omkvæd 1. herre, saal t Y. 2 o^ 26; t V. 1 åtaar (t Limens Slutning) : "her-". — bieff, dette Ord findes i det f elgende overalt antydet (D. b. K. I. b. w.), und- tagen i V. 26 ojf 27, 8om have war. — ▼ejeoo, eaah kan her; i V. 26 og 27: wjeD, wyeno (jfr. V. 10: vye). — Om- kamd 2. spore, Hdékr,: spare. {Helt udskrevet åtaar OmUcvædet kan ved V. 1.)
V. 14, L.2. kåber skatte ?Aaa&e-.$ika</ (kåber da en efter urigtig Analogi dannet Eje- fortn: kdpa faar kdpUj men ndtt^ ndttar, hporaf Nattergal og det i vore Viser forekommende Nattertid = Nattetid) y el. skatte maaske Biordet skjet o: hurtig ^ og kåber da en Fejl for Kaahe.
y. 18, L. 2. for staa, Hdskr,: forstaa (Jigesaa V.).
t fl.
14
as. RoQgemødet i Roskilde.
y. 21, L. 2. steffDe-tbiDngh, burde vel hedde: stefTne och tbionglL
V. 24, L. 2. hanoem, maattke Fejl for: band.
V. 27. Efter dette Vis etui Slutningsvers er i Hdskr, {ved Uagtsomhed af Afskriveren) tilfojet felgende, med Tallene 28 og 29 betegnede, aldeles uvedkommende Vmts:
Denn herre och Gud,
som allc[t]hing trester och husualer,
den will ieg ideligen giffiie mig thell haaod,
han will mig ret aldrig und-falde.
Hånd kand icke lade sig fra mig vende, thi hånd kand legenn fra sandhed kiendc; saa skee hannem euig ære!
119.
Riber -Ulvs Bedrift.
D
enQe og den felgende Vises Adkomst til at stilles imellem de historiske, beror alene paa Heltens Navn: Riber- Ulv, der utvivlsomt er en historisk Person, en af Svend Grades ypperste Mænd, hvem Saxo blot kalder Ulf, men Knytllngasaga kjender under Navnet Rfpa-l)lfr. Hvad særlig denne Vise angaar, da ser den helt æventyrlig ud. Vel kan Riber- Ulv gjærne have taget en hæderlig Del I Svend Grades Krige med Svenskerne , navnlig mod Kong Sverkes Sen Hans ; men Svend havde aldrig nogen svensk Konge i Fangenskab, hvorimod Saxo beretter, at Ulv selv engang var den svenske Konges Fange. At Riber -Ulv her fremtræder som Kongens Bannerferer, stemmer forresten med Knytllngasaga, som lader ham fere Svends Hovedbanner I Slaget paa Gradehede 1157. Ved den i Visen omtalte '*Herre Peder'* kunde man maaske tænke paa Peder Thorstensen, Svend Grades fortrolige Raadgiver.
Visen haves kun i Optegnelser fra Færoerne, hvor den synges baade paa dansk og paa færoisk, hvoraf med Rimelighed kan sluttes, at den oprindelig er dansk. En ferøbk Opskrift, næsten ordret stemmende med den danske, er i dansk Oversættelse meddelt af Lyngbye I Fær- oiske Qvæder, S. 559. En anden færeisk Opskrift findes i det Pastor V. U. Hammershaimb til- herende Haandskrift "Fugloyarbdk*', Nr. 60.
(a: Fra Færoerne, opiegnet 1849 efter Diktat af Jom- fru Christiane Schroter. — b: Fra Borde blandt Fsreerne, indsendt 1846 ved Pastor emer. J. H. S c h r e t e r.)
1. Herre Peder han ejer en Datter saa rig, og ingen i Landet Itan være hendes Lige.
Saa ærlig og saa vel og der de traadte.
2. Ingen i Landet Ican være hendes Lige, foruden Danerkongen, thi ban er saa rig.
3. Hende bedes baade Riddere og Svende: Herre Peder bad dem alle sidde hjemme.
4. "Thi hende faar hverken Ridder eller Mand, saa længe jeg selver raade kan.
5. Hende faar hverken Ridder eller Svende, saa længe jeg selver raader alene."
6. Bn fattig Mands Seu monne Riber-Ulf være, dog kunde han vel sit Vaaben bære.
7. Riber-UIf lader de Lennebrev skrive: stolt MetteliUe lader ban dem give.
8. Stolt Mettelille havde en liden Smaadreng, og ban var Riber- Ulfs fuldtro Ven.
449. Riber-Ulvs Bedrift.
16
9. Han yar Riber-Ulfo faldtro Veni han bar slolt Mette Brevene hjem.
10. Det farste stolt Mette de Lennebrev saae: ^'I beder Riber-Ulf for mig indgaa!"
11. Farend de havde halvtalet Ord,
og for var Riber-Ulf ind for Bord.
25. Mældte det Kongen udaf stor Ned: ''For vist bliver jeg i. Striden dadl"
26. Herre Peder han mælder et Ord med Ære: "Eders Hovedbanner jeg ej længer kan fere."
27. Herre Peder tager saa haardt oppaa: "Og Qu vil Dannemark undergaal"
12. "Har det, Riber-Ulf, hvad jeg eder mpn I 28. Riber-Ulf tager til sin Kniv:
sparge: I "Saa mænd, Herre Peder, det skal koste
hvad ville I med disse Lannebrev gjare?" I dit Liv!
.:
13. Riber-Ulf smiler under Skind: "Og ville I være Allerkjæresle min?"
14. "Ak nej, Riber-Ulf, tænk ej deroppaa, saa længe min Fader selv raade maa!
15. Thi mig faar hverken Ridder eller Mand, saa længe min Fader raade kan.
16. Mig faar hverken Ridder eller Svende, saa længe min Fader selv raader alene.
17. Men ville I mig i femten Aar bide, da Til jeg lægge eder ved miir Side.
18. Jeg glTer dig mit Fingerguld:
saa mænd, Riber-Ulf, jeg skal vorde dig
huld."
19. Saa kom der Orlog paa det Land:
at Svensken vilde indtage Dannemarks Land.
20. Kongen ban lader et Udbud gjare: den menige Mand i Striden at fare.
21. Den menige Mand i Striden at rare: Herre Peder han skulde deres Hovedbanner
fare.
22. Hvo ej haver Sanner i Striden at staa, maa lade sin Datter for Sannen gaa.
23. De Flender trængte saa haardt der paa, al selv maatte Kongen i Striden gaa.
24. Deo Strid den stod i Dagene fem:
slagne blev for Kongen syvtusinde Mænd. |
I 29. Og ikke skal Dannemark undergaa, saa længe Sværdene holde maa."
30. "Har det, Riber-Ulf, vil du væi^e mit Liv, jeg giver dig min Datter, det væne Viv."
31. "Du rid til SloUet med alle dine Svende! eders Hovedbanner jeg farer alene."
32. Han satte Danerkongen til sin Hest: "Herre Peder skal ride eder allernæsl."
33. Riber-Ulf frem i Hoben rand: der faldt for hannem saa mangen Mand.
34. Den svenske Kæmpe var jo saa stærk: han agted at rende Riber-Ulf fra Hest.
35. Men Riber-Ulf passed saa vel oppaa, at Sværdet igjennem hans Side monne gaa.
36. Den svenske Kæmpe faldt dad fra Hest: det saae svenske Konge, aom bannem red næst
37. Den svenske Konge mælder et Ord: "Hvad er det for et Kæmpe, der strider
saa haardt?"
38. Svarede Svenden, som hanncm red næst: "Det er Riber-Ulf, sidder paa sin stærke
Hest."
39. "Har det, Riber-Ulf, vil du gaa mig til Haande, jeg giver dig Slotte udi mine Lande."
40. "Ak nej, svenske Konge, tænk ej deroppaa, saa længe som Sværdene holde maa!
16
419. Riber-UlvB Bedrift.
41. Min Tro vil jeg ej bryde for Guld: | 54. Riber-Ulf tager af sin Hat:
den, jeg haver svoret, den vorder jeg huld. "Farvel, danske Konge, I have en god Nat!"
42. Jeg haver min Herre svoret en Ed: skal jeg end da, jeg bliver derved.
43. Min naadige Herre vil jeg ej svige:
det skal du, svenske Konge, paa lide!"
44. Svenske Konge vredes ved de Ord: han agter at rende Riber-Ulf til Jord.
45. Men Riber-Ulf kunde sin Hest vel vende: bagledes monne han til Kongen rende.
46. Riber-Ulf var ved saa frit et Mod:
han spendte ham snarlig Bejen om Pod.
47. Han salte svenske Konge til hejen Hest: han red til Slottet, som han kunde bedst.
48. Han stebte over hannem Skarlagen-Skind og førte ham saa paa Sloltet ind.
49. Den svenske Konge ind ad Deren tren: den danske stander hannem op igjen.
50. Den danske rækker den svenske Konge Haand : "Velkommen, svenske Konge, til Dannemarks
Land I"
51. "Her det, danske Konge, vil du lade mig
leve, hundred Tender Guld vil jeg dig give."
52. "Det skal Riber-Ulf alene for raade, thi han haver lest mig selv af Vaade."
55. Danerkongen slog sin Haand imod Bord, og alt tænkte han paa Riber-Ulfs Ord.
56. Danerkongen heder paa Svende to: "I beder Riber-Ulf for mig indgaa!"
57. Ferend de havde halvtalet Ord, og for var Riber-Ulf ind for Bord.
58. "Du, Riber-Ulf, skal for hans Live raade ^ thi du haver lest mig selv af Vaade."
^ 59. "En fattig Mands Sen er jeg for Sand, men I ere Konge af Dannemarks Land.
60. Ferst skal den Skat komme os til Haande, far han slipper levende af vore Lande."
61. Saa gik der Bud til Sverriges Land: at hannem skulde låse den menige Mand.
62. Hundred Tender Guld blev vejet paa Stand: saa drog den Herre lil Sverriges Land.
63. Han levde ikke længer end Ugerne fem: han dade af Sorrig og daglig Men.
64. Men Riber-Ulf monne sin Lan da faa: han blev da Kongens gjæveste Raad.
65. Han blev da Kongens gjæveste Mand: han fik stolt Meltelille, Liljevand.
Saa ærlig og saa vel og der de traadte.
53. Riber-Ulf blev i Huen saa vred: sine Tænder han tilsammen bed.
H9. Riber-Dlvs Bedria.
17
% oif i ere her to forskjellige Opskrifter;
deres Afvigelser derfor alle anførte. Omkvædet fattes i h. V.2, L. 1*. Ingen, k: Og ingen. y.3, L. 1. bedes, b: bedst {for hedes, 3 P. FL
tilbagevirke Datid af byde; isl. buåust,
her = bååust : hennar bdånst), y. 5, L.1. Hende, b; t: Thi hende. {Jfr.
y. 16.)
y.6, L. 1. Ribcr-Ulf, hoveralt: Riberulv. jL.'2. bære, b; a: fere.
y.7, L.2. lader, b; a: vil.
y. 8-9. Istedenfor dem har b dette ene Vers (8) : Riberulv taler til liden Smaadrcng: Du bcr stolt Meltelille Brevene i Len!
y. 10, L. i. Mette de Lennebrcv, b: Meltelille
Lennebrevne. y. 11, L. i. Ferend, b: Og fer. y. 12, L. 1. eder mon, b: dig monne. y.l3, L. 1. Riber-Ulf, b; a: Men R. y. 14, L. 1. ej deroppaa, b: ikke derpaa. (jAgesaa
i V.40.) y. 15 fattes i k y.l6, L.1. Mig, b; a: Thi mig. y. 17, L. 2. da ... ved, b: saa ... bos. y. 18, Ifc 1. Jeg giver dig, b: Dig giver jeg.
Lt 2. saa mænd. b her: "som er" {men i
V. 28: "saamcn"). L. 2. skal vorde, b:
vil være. y. 20-23. b (18-20):
Kongen han lader et Udbud gaa: den menige Mand i Striden at staa.
Hvo ikke haver Sennen, i Striden at staa, han lader sin Datter for Sennen gaa.
Danerkongen lader et Udbud gjere:
Hr. Peder skulde hans Hovedbanner fere.
y. 23, /v. 1. Fiender ... der paa, b: Fjender...
oppaa. L. 2. selv m. Kongen, b: Kongen
m. selv. y.24, L.\. den stod, b: stud ved. , y. 25-27. b (23-24):
Danerkongen mælder et Ord af stor Vaade: Og na er Danmark snart undcrgiuiet!
Hr. Peder mælder et Ord af slor Ned: For Tist bliver jeg i Krigen dedl
y. 29. b (26): ikke skal Danmark saa let undergaa,
saa længe som Sværdet holde maa. V. 30, L. 1. Her det, fattes i b. y. 32 fattes i b. y. 33, L.\. Saal, b; a: R. U. render i Hoben
frem. y. 34, I/. 2. agled, b; a: agter, y. 35. b(31): Riberulv (raf saa vist derpaa:
at Sværdet igjennem hans Hjærte mon gaa. y. 37, L.\. b: Svenske Konge mælder ikkun el
Ord. L. 2. der, b: som. y. 38^ ly. 1. b: Mældle det Sv. som ham red næsl. y. 39. mig ...jeg... mine, b: os ... vi ... vore. y. 40, L.2, Sværdene, b: Sværdet y. 41, JL. 2. den vorder jeg, b; a: jeg bliver ham. y. 42, L. 2. b: jeg holder den ved, om jeg skal de. y. 43, fattes i b. y. 44, L, 1. Svenske K. vredes, b; a: Den svenske
K. vredles. y. 46, I/. 1. var ved, b: med. I/. 2. Bejen, b:
"Veien". y. 47, L. i. hejen, b; a: sin. L, 2. han red, b;
a: red saa.
y. 48 fattes i b. L,\, sleble, udtaltes rigtig- nok "^^^ stedte (af at stodej, men det er Datiden af at s to be (feer. stoypa, stoypti ; i^l. steypa, steyptij i dette Ords Grund- bemærkelse af at kaste, lade falde,
y. 50, //.I. rækker d. sv. Konge, b: tager i d.
SV. Konges. L,2, til, b: paa. y. 51, L.2. hundred, b; a har: syv; men Med-
delerinden har ogsaa hort: hundred. {Lige-
saa i y. 62.)
y. 54, L, i. b: Riberulv tren af Deren saa bral. y. 55, L. 1. Danerkongen, b; a: Kongen. L.2. og, b; fattes i a.
y. 56, L. 1. Danerkongen, b; a: Kongen han. y. 57, I/. 1. Ferend ... Ord , b: Og ferend... de Ord. L. 2. og, b; fattes her t a {jfr.
y. 11).
y. 58, L. 1. b: Riberulv, du skal for hans Liv
nu raade. y. 60, L. 1. Ferst, b: Fer. y. 61, L. 1. gik, b: foer. L. 2. hannem, b: ham. y. 63, I/. 1. b: Han leved ej længer end i Uger
fem. //. 2. Men, b: Harm. y. 64, L. 1. Men, fattes i b.
18
120.
Riber -Ulvs EndeUgt (1157).
D
enne Vise kan endnu mindre end den foregaaende forenes med, hvad der ellers berettes om Riber-Ulv, der ifølge Knytlingasaga faldt i Slaget paa Gradehede, ifelge Saxo toges fangen i Slaget og skaanedes paa Esbern Snares Forben, men myrdedes af Knud Magnussens Venner.
Vi have af denne Vise kun Vedels Text: Tragica, Nr. 2, optrykt som Flyveblad 1697*) og hos Abr. Nr. 112. Vedel har da selv gjort I det mindste de to sidste Vers.
En tmrøltk Opskrift ('Ivar Skjaldsveln'') besiddes af Pastor V. U. Hammershaimb.
fTragica, Nr. 2.)
Riber VIfT locker sin Hoszbonds Her lifVer Skioldsens Daatter, hvilcket Her IflVer klager for Kongen, oc Kongen lader Riber Vlff beligge paa VIffsborrig ved Ribe, oc paa del sidste indtager Huset oc bæder VlfTven, som lader Liffvet i lebet oc fanger saa sin rette Len, som var forskyld.
A.
i. Riber Vlff var en liden Hoffdreng,
Hånd tiente Ifver Skioldsen for sin Seng. Saa herlig oc saa vel der de traade.
2. I Vinter fem band bannem vel tiente: Baade Penning oc Guld hånd der aff hente.
3. Hånd giliede Her Iffvers DaaUer i Len: Hånd nappede der aff saa sergelig ren.
4. Hånd ferde hende bort med Selff oc Guld: Kister oc Sicrine dem haffde band fuld.
5. Riber Vlff lader en Borrig giere: Hånd setter den i en stor ufere.
6. Riber Vlff lader en Slot opbygge: Mellem Varby kiær oc Ribe at ligge.
S. V.
7. Hånd lod den bygge baade hey oc fast: Hånd acter hvercken Bue eller blide kasL
8. Hånd lader den giere saa bey oc sterck: Med dybe Graffve oc heye Planckverck.
9. Med dybe Graffve oc heye Planckverck: Hånd reddis icke Kongen aff Danmarck.
10. Iffver Skioldsen ganger for Kongen at staa "Paa Riber Vlff, Herre, leg klage maa.
11. Hånd (og bort kieriste Daatler min. Der til mit rede GuU udi Skrin.
12. Hånd tog det bort alt som en Tiuff: Hånd haffver der med forbrut sit Liff.
O Flyvebladet i Karen Brahes Bibi. Titel: *TveDde Lystige fiorgestu Vyser, Den Ferste: Ornen sidder paa heyen Hald, etc. Siungis med sin gamle Thone: Den Anden: Hvorlcdis Biber Ulf locker sin Hoszbondis
■ Her Iver Skioldsens Daatter, hvilcken Her Iver klager for Kongen, og Kongen lader Biber Ulf beligge paa Uirsborrig ved Bibe, og paa del sidste indtager Huuset, og biæder Ulven, som lader Livet i Lebet, og fanger saa sin retle Len som var forskyli. Biber Ulf var en liden Hofdreng, d^c. Siungis som: Paris liand var saa liden en Dreng, cic. [Træsnit: en flyvende Orn] Trygl Aar 1697."
120. Ribor-Ulvs Endeligt.
19
13. 1 lader haonein for eders Naade indsteflfne, Oc mig ret ofiFver den Vlff-unge heffne!"
14. Dan Konning lader de LoDnebrefTve skriffve Oc dennein Riber YlflT offvergifiVe.
15. '1 bede ham komme oc være ey seen!
Der meder baade Ridder oc ungen Svend."
16. Der Riber Vlff disse RrefTve saae, Hånd brende dem op i Ilden saa smaa.
17. "leg rider mig icke til Kongens StefTne: Ifg bolder vel VlfTsborrig med god effne."
18. Dan Kongen lader et Vdbud giere: For Ylfisborg acter hånd den at fore.
19. Der laae de i Maaneder to:
Oc icke saa kunde de YlfTsborg faa.
20. Oc der kom gangend saa gammel en Mand: Hånd gafl* dem Raad hin snilde paa stand.
27. "Hvor skulle vi eder Karl Læge faae? Hånd er paa Vandel saa langt her fra."
28. Ret som Riber VlfT band talde de Ord, Da kom Karl Læge der ridendis i Gaard.
29. "Her du, Karl Læge, læg min ferdi Da gifver leg dig mit SelfTbundet Sverd.
30. Her du, Karl Læge, du red mit Liff! Da gifver leg dig min Selflbundel KnilT."
31. 'Icke saa vil leg redde dit LifT, Vden du giffver mig din venne Viff.
32. leg lader dig heller ligge at de, Vdcn du giffver mig din Feslemee."
33. "Langt heller vil leg nu straxens de. End giffve saa bort min Festeme.
34. leg tog hende fra hendis Fader kier: Derfor ligger leg saa usel her.
21. ''I lader en Dandtz aff Hoffmænd giere: 35. Hun fester sig bvercken Herre eller Svend:
I lomfnie Klæder i dennem iferel"
22. De dantzede baade frem oc tilbage Meere eller mindre end Gre Dage.
23. Saa dantzede de paa Vlffsborrig Bro: Den Portener for dem Porten opslog.
24. De danlzet ud, oc de danizet ind
Med dragen Sverd under Skarlaggen skind.
25. Saa danlzet de i den Vrtegaard: Der fick Riber Vlff sin Baane saar.
26. Biber VlfT band heder paa Svenne to: "Lader mig Karl Læge til mig faae!"
Hun leffver en Encke for sig alleen."
36. Riber VlfT dede med Sorrig oc qvide: Hans YifT soffver hos en anden Mands Side.
37. Riber Vlff haffver bon med alle forgæt Oc sig en Ridder i Kongens Gaard jæL
38. Det, Riber Vlff med Synden vand,
Met Spot oc Sorg det fra hannem rand.
39. Paa Dyd oc Ære er best at bygge:
Der leffve baade Mand oc Qvinde med trygge. Saa herlig oc saa vel der de traade.
V.30, L. 1. Her da, Trayica: Her dn. L. 2. min ... RnifT, Tragica: mit ... KnifT.
V..3.% L, 1. fester, Tragica: feste; men at dette er urigtiyif ses dels af det felyettde leff- ver, dels uf hele Sammenhangen: Hiber^
ulv er saa vis paa, at hun ikke vil ægte nogen efter hans Ded, og sætter saa hoj en Pris herpaa, at han hellere vil dø end selv overgive hende til en andens Besiddelse.
2*
20
121.
Valdemar og Tove (ved 1160).
S,
^agnet om Tovelille, Kong Valdemars Elskede, hvem Dronningen af Skinsyge kvalte i Badstuen, er et af de i vore Dage almindeligst bekjendte historiske Sagn fra Middelalderen. Det har oftere været Gjenstand saavel for historisk Kritik som for poetisk Behandling. Det er da sædvanlig blevet sat i Forbindelse med Sagnene om Gurres Bygning og om Kong Valdemars Jagt efter Døden, og alt dette henfort til Valdemar Atterdag. Men at dette, ialfald for Tovesagnets Vedkommende, er ganske urigtigt: at dette derved rykkes 200 Aar for langt frem i Tiden, eftersom det angaar ikke den sidste, men den forste danske Konge af dette Navn, nemlig Valdemar den store, det skal jeg her bestræbe mig for at godtgjore, Idet jeg da maa overlade den videre Benyttelse af denne Oplysning: den kritiske Prøvelse af Sagnets Tro- værdighed til de egenlige Historikere, der hidtil, gaaende ud fra den Antagelse, at det var Valdemar Atterdag, Talen var om, enten ere løbne aldeles vild og have dannet de urimeligste Gisninger, for at faa Sagnet til at passe ind i Historien, eller have paa det ubarmhjærtigste brudt Staven over det og dermed over vore Folkevisers historiske Troværdighed overhovedet.*)
Jhmk er Visen første Gang trykt 1695, hos Syv, Nr. 44, optrykt hos Abr., Nr. 95, og her som Opskr. •. En svensk Oversættelse af Syvs Text staar i Afzel. Sagohafder, V, S. 57. Et Brudstykke af Opskr. C indførte jeg i en Afhandling i Dansk Folkeblad IX, S. 206—07, og paa Opskr. B grpndede N. F. S. Grundtvig sin Bearbejdelse i Kæmpev. t. Skolebrug, S. 237. Foruden de fuldstændig bevarede Opskrr. ABCD, haves endnu, i Suhms Samlinger, I, 1, S. 92 og i Kbhvnske Selsk.'s Skrifter, IV, S. 187, to Vers, af hvilke hvert henhører til sin, fra de bekjendte Opskrifter afvigende, Skikkelse af Visen, hvorom herefter nærmere skal tales.
8veABk haves hos Afz., Nr. 49 to Opskrifter efter Nutidens Tradition, hvilke her efter derels Følge ere benævnte A og I.
Islandsk foreligger Visen I to fortrinlige Opskrifter fra 17de Aarhundrede, der ville findes blandt Jslenzk fornkvæSi, Nr. 53.
*) I "Danm. i Valdemarernes Tid"* har Fr. Hammerich, der for Resten endna sammesteds (II, S. 152-63} tager de andre Sagn om Kong Valdemar og T.ovelille for gode Vare (d: for ægte, Valdemar Atterdag vedkom- mende Folkesagn), gjort den Bemærkning (II, S. 187), at *Tortællingen om, at Dronning Helvig lod Tove- lille brænde [?], der grunder sig paa en af Vedels [skulde hedde: Syvs] Kæmpeviser, er fejlagtig. I de haandskrevne Viser findes nemlig ikke Helvigs, men Dronning Sophias Navn i den vedkommende Vise, og Fortællingen angaar altsaa Valdemar den ferstes Tid." — Henil maa det være mig tilladt, da Forf. har ondladt det, at knytte den personlige Bemærkning, at denne Oplysning modtog Dr. Hammerich af mig, efter at jeg Aaret forud (1847) i min ''Prøve% 2det Oplag, S. 40-41 havde sagt: "Af Haandskrifterne lære vi, at den bekjendte Vise om Kong Valdemar og Tovelille ikke er al henfore til Valdemar Atterdag, roen til Valdemar den store." I sin samme Aar udkomne Bearbejdelse af Visen har N. F. S. Grundtvig, nærmest folgende den ham af mig meddelte Opskr. B, ogsaa Dronningnavnet "Sofie". — Min Erlgendelsc af, at Tovesagnet ene angnar Valdemar I. og slet ikke Valdemar IV., skylder jeg Folkevisen, saaledes som denne foreligger i Flaandskrifterne^ og forst ved disses Hjælp bliver det ogsaa muligt at fere Beviset for, at det virkelig er saa. Men — hvad jeg forst senere erfarede — alt forinden (1835) havde en lærd Historiker, Tydskereii Wedekind, fremsat delte som en Formodning, hvilken gjentoges af Molbech (1845). Som det synes ganske uafhængig ikke blot af min (og Hammerichs) Oplysning angaaende Visen, men ogsaa af Wedekinds (og Molbechs) Yttringer, har N. M. Petersen senere (1853) fremsat det som en Formodning, at Visen egenlig turde være at henfere til Valdemar den ferste. (Wedekinds, Molbechs og Peiersens Vtlringer ville i det folgende blive anferle.)
441. Valdeniar og Tove. 21
hffbk vides kun bevaret deu herefter meddelte, meget ufuldstændige Opskrift, som er Xr. 5 I Schroters baandskreyne Samling i kgl Bibi. (Ny kgl. Saml. 346. 8vo).
Forinden vi gaa ind paa Besvarelsen af Sporgsmaalet om, til hvilket Tidspunkt og til hvilke Personer Sagnet er at henføre, eller paa Belragtningen af de andre med det 1 Forbindelse bragte Valdemarssagn , skulle vi forst, gjennem et nojere Bekjendtskab med alle de foreliggende Viseformer, lede os tilbage til den simpleste og reneste Skikkelse, hvori det her behandlede Sagn lader sig tilsyne. Her maa da forudskikkes den Bemærkning, at disse Viseformer alle ere ind- byrdes aafbængige: Syvs Text (B) er ikke dannet af een eller flere af de i ældre danske Haand- skrifler foreliggende (ABC), men, skjondt maaske sammensat af flere Opskrifter og utvivlsomt adstyret med hans egne eller andres lærde Forbedringer, grundet i en af hine Opskrifter uafhængig Tradition. De Islandske maa vel antages begge at grunde sig paa en fra Danmark modtagen Form af Visen ; men deres Beskaffenhed lærer os , at denne tildels har været renere og bedre, end nogen af de nu bevarede danske. Den færoiske Visestump stammer ikke fra Syv, men fra en Form af Visen, der bar ligget imellem den til Island overforte og vore Opskrr. AB. De svenske endelig have vel væsenlig omformet Sagnet, men have aldeles intet med Syvs Text at irjere; deres Omkvæd, som afvige fra alle de fuldstændig bevarede danske Opskrifters, have de tilfælles med den Skikkelse, hvori Visen, ifølge Grams Vidnesbyrd, blev sungen i Vendsyssel i Slutningen af 17<le Aarhundrede.
Dansk A begynder med Beretningen om, hvorledes Kong Valdemar forst fandt og vandt Tovelilkv der ses at have været en rig og fornem Mands Datter: Hun staar i sin Faders Gaard, Iretjent af sine mange Terner, af hvilke to horste hendes Haar, to sætte Hovedguldet derpaa, Biedens to andre holde Spejlet for hende; to slaa Skarlagensskindet over hende, og to andre følge hende ud og ind.
Der stod Kongen og saae derpaa: saa snarlig mon han dertil god Vilje faa.
Han sender da Bud efter hende: forst fem og saa ni Riddere; men dem viMe Tove ikke folge. Saa niaalte Kongen da selv afsted, at hente hende til sig.*) Hermed ender Visens første Afsnit (V. 1 — 8), og herefter maa da tænkes at forløbe en Række af Aar, i hvilke Tove lever med Valdemar og foder ham Sønner.
Der gaar Dands i Dronningens Gaard: Tove er den, som fører Dandsen an og kvæder for. Dronningen er ikke selv med i Dandsen: hun ser til fra et Vindue. Hun ser Silke slaa for Toveiils Fod og bebrejder hende denne Ødselhed, hvortil Tove svarer:
Og skal jeg Dronning i Danmark være, da maa jeg vel Silke under Foden træde.
Dronningen indleder nu en Samtale med Tove og spørger hende, hvorledes det gik til, at Kongen fik hendes Vilje, hvortil Tove svarer:
Og saa fik Kongen Viljen min: for hans Magt var større end min.
Dronningen spørger hende videre, hvad hun da fik til Morgengave**), og Tove svarer: et Guld- baaud, hvortil Dronningen aldrig ejede Hagen, et Guldskrin, hvis Lige aldrig saas i Danmark, og to sølvspændte Sko, og hun føjer til: "Han havde end agt at give mig sin Tro" (o: at tage nig til Ægte). Dette Optrin danner Visens andet Afsnit (V. 10—20).
Efter denne Samtale med Tove gaar Dronningen til Dankongen i Hojeloft og spørger ham: "Hvor fik I hende Tovelil i Hjærtet saa kjær?" hvortil han svarer: at derfor har han Tove saa kjær, for hun har [født ham] to Sønner: Kristoffer og Knud, der følge ham af Land og stride ved hans Side. Dette Visens tredje Afsnit (V. 21—26) slutter med, hvad jeg antager for at være Dronningens Ord:
*) Saaledes maa A, ¥.8 forstaas, sammenholdt med B, V. 9.
^) Jeg er her gaaet ud fra, at Versenes Felge i A er urigtig: at V. 19-20 ber gaa forud for Y. 15-18.
22 18^ Valdemar og Tove.
Nu ville vi lade det saa blive: og skal jeg heade Tovlil af Laodet uddrive.*)
Det fjerde Afsnit danner Dronningens HævD (V. 27-'33): Dronningen lader en Radstue hede og siger udtrykkelig:
I gjer mig Badstuen saa hed som en Gled: alt skal hun Tovlil deri de.
Saa lader hun Tove kalde og siger, at hun skal. berede Kongen et Bad. Da saa Tove træder Ind I Badstuen, slaar Dronningen Deren i efter hende, uden at agte paa Toves Raab:
Her er ikke Vand, her er ikke Lud: for alle Guds Ære I lader mig ud!
Femte Afsnit slutter Visen : Dronningen gaar (strax efter Udaaden) ad Riber-Gade og meder der Toves Senner: Kristoffer og Knud, hvem hun hilser med de Ord: *'I henter eders Hoder af Badstuen ud!" Kristoffer enten slaar eller rider Dronningen overende og Knud gjor ligervis: han lader sin Ganger over Dronningen gaa. De to Brodre ile ind til Kongen og sige: **! henter eders Dronning af Gaden og ind!** hvortil Kongen svarer:
Fuld lidet det skader, det Dronningen er ded: men give det Gud, det Tovlil maatte leve!
Men det er for silde:
De heote Tovlil af Badstuen ud: da var hun som en Gaas, de steger om Jul.
Dansk I begynder med, hvad i A danner andet Afsnit (A*s ferste Afsnit kommer dog ogsaa her tilsyne, kun paa en anden Plads, da det er Tove, som i V. 6—9 fortæller Dronningen det samme):
Der gaar Dandsen ude ved Aa: der dandser hun Dronningen med sin' Jomfruer smaa. Der dandser Dronningen med sin' Jomfruer ni: stolt var hun Tovlil, faun kvad for di.
Dronningen beder Tove holde Silken op, som slæber paa Jorden for hendes Fod; men hun svarer: Kuld ilde da maatte jeg Kongen love, maatte jeg ikke Silke paa Jorden drage.
Dronningen sporger nu Tove: **Naar fik Kongen Vilje din?** Tove svarer: hun var saa liden og væn, da hun stod i sin Faders Gaard, og Danerkongen kom ridende ft'em med alle sine Hænd. Han sendte ni Riddere efter hende; men dem vilde hun Ikke felge:
Saa kom han selv, Kongen, med alle sine Mænd: saa maatte jeg, Tovlil, felge dem.
Dronningen sperger atter: **Hvad var da Morgengave din?'* Tove svarer:
Han gav mig saa godt et Guldsknid: saa maatte jeg give den Herre min Tro.
Han gav mig en Silkesærk: det var otte Jomfruer deres Handeværk.
Han gav mig de Guldringe ni: Sveriges Dronning aatle di.
Siden bar jeg saa blege Kind: for hans Magt var meget sterre end min.
Han gav mig saa gudl et Guldbaand: slig et kom aldrig udi eders Haand.
Han klædte mig i Silke og Skarlagen rad: saa var I ej. Dronning Sofli! med alle eders Me'r.
Da svarer Dronning Sofie harmfuld : Aldrig skal du tage flere Gaver af hans Haand : **)
Vil Herre Gud, at jeg maa leve: da skal han dig halv-mindre give.
Herpaa folger det andet Afsnit (V. 19—25), som svarer til A's det tredje: Dronningen gaar i Loft til Kong Valdemar og sporger: **Hvi haver I Tovlil kjærer* end mig?** hvortil KongcMi svarer: **For hendes to Senner tjene mig saa nær**:
*) At jeg antager dette for Dronningens Ord og ikke for Kongens* er fordi den anden Forsiaaelse: at Kongen giver Dronningen et Lefte om at sende Tove bort, vilde savne enhver Bekræftelse (k-a de andre Visv* former, hvorimod en saadan Trudsel i Dronningens Mund dog vilde have noget tilsvarende i andre Op> skrifter: i dansk By 18 og D, 6, samt i isl. A^ 22-23, ligesom det jo er den Trudsel, hun i dan^k B, 48 bruger mod Toves Senner. **) At dette maa opfattes som rn Trudsel, ikke som en Formaning, fremgaar af det folgeiidr Vi*rs.
424. Valdemar og Tove. 23
Parate jeg rider igjennem Fiensburg-By , Hr. Bjern ban farer min Banner i Sky. Parste jeg rider igjennem Holsterland, Rnudlil farer min Banner paa Hånd.
DroDOingen beder nu Kongen om, at Tove maa gaa i Radstue med hende, hvortil han svarer:' Saa gjærne giver jeg mit Minde dertil, alt om bun Tovlil selv saa vil.
B's tredje Afsnit (V. 26-39) svarer til A's fjerde, dog med nogen Afvigelse. Der gaar bele lo Aar hen, i hvilke Dronningen ikke finder Lejlighed tfl at udføre sin besluttede Hævn. Da er det en hellig Juledag, da Tove vil fare tU Kirke:
Tovlil ganger ad Gaden fram: baade Silke og rede Guld eller hende sam (svemmede).
Dronningen ser hende fra sit Vindue, lader hende kalde op til sig, beder hende sidde hos og foreslaar hende at gaa i Radstue med sig samme Aften. Tove er villig dertil og lover at komme. DroDDlngen lade^ nu Radstuen hede:
I gjerer den Badstue bed som Gled: stolt TovHl skal derinde de.
Da Tove træder ind i Radstuen, lukker Dronningen selv Deren efter hende.
Fjerde Afsnit i i (V. 40—48) er meget forskjelligt fra A*s femte: Hr. Rjern, som rider i grennen Eng, herer sin Moders Skrig fra Radstuen og iler did; men da han kommer der, **da var hans Moder inde brændt**.
Med sorrigfiildt Hjært' og blegen Kind saa gaar han i Loft for Dronningen ind.
'^Her sidder I, Dronningen, i Skarlagen red: hvorfor skulde min Moder i Badstuen de?"
"Pordi lod jeg din Moder indbrende: alt for hun sov bos Herre min."
Hr. Bjern slog Dronningen ved sin Rind: det Blodet stank over bendes Skarlagens-Skind.
"Lever jeg og min Broder, Hr. Knud: da skal vi drive dig af Dannemark ud."
''Vil Gud, at jeg og min Herre maa leve: baade bannem og dig skal vi af Landet drive."
Dansk C begynder, ligesom B, med Dandsen **i Kong Valdemars Gaard": Der dandser saa mangen Spejel klar: der dandser Fru Tovlil med udslaget Haar.
Kongen taler med Tove:
Her dn^ Fru Tovlil, min Hjærtenskjære : Gud give, at min Dronning Lig mon være! Krist give, at min Dronning hun var ded: da skulde du raade for mit Guld saa red.
Tove beder ham tie med sligt: '*Hisset stander eders Dronning og lyder derpaa". Dronningen staar fanens paa Hejeloftsbro og ser til: hun undrer sig over Toves prægtige Dragt; da siger en af hendes Jomfruer med et Smil: Det er intet Under, thi Fru Tovelil har givet Danerkongen sin Tro. Dronningen lader saa Tove kalde og spørger hende, hvad det var, Kongen havde talt om hende. Tove svarer: ikke andet end godt; men Dronningen gaar nu lige til Sagen:
Her du, Fru Tovlil, kjær Lige min: hvor fik Konningen Vilje din?
Tove svarer:
Fordi fik Kongen Vilje sin: hans Magt i Danmark var mere end min.
Og han opregner nu Kongens Gaver: Guldskrinet og Guldspandet, og hun fojer til:
Kongen haver mig alt saa kjær: jeg haver to Senner, de tjene bannem nær.
Den ene hedder Kristoffer, den anden hedder Knud: de felger eder af Dannemark ud.*)
*) I denne sidste Linie kande der synes at ligge en Tnidsel fra Tove om, at bendes Senner engang sknldc følge Dronningeo til Ders; men noget saadant er dog næppe tilsigtet, ertersom delte Vers vistnok rettere (som i A og B) lægges Kongen i Ilanden, naar han siger, at de felge ham saa tidt af Landet ad. — I dette CTfl 1ste Afsnit (V. 1^17) finde vi dels en afvigende og vistnok mindre rigtig Fremstilling af, hvad A bar i sit 2det og 3djc, B i sil Isie og iidel: det er her Tuve, der nævner de to Senner, hvorved
24 <21- Valdemar og Tove.
C's andet Afsnit (V. 18—25), svarende tilA's Fjerde, Vs tredje, slutter sig ber neje til det foregaaende: Dronningen siger strai til Tove (der ber synes at staa I bendes Tjeneste): *'l Morgen sical du i Badstue med mig*\ Tove vil undslaa sig og siger, at hun var i Bad igaar; men Dronningen svarer:
Ihvad det er dig med eller imod: alt skal du med mig i Badstuen gaa.
Dronningen iader nu Badstuen hede:
Du gjer den bed som brændende Gled: derinde skal Fru Tovlil have sin Ded.
Og Tove maa derind:
Der Fru Tovlil i Badstuen kom, der var hverken Lud eller Vand.
De sæUe hende paa den Badstue-Sten: de brændte hende ind til bare Ben.
Hun brændte sig saa længe, indtil hendes Lunge udhængte« ,
Tredje Afsnit (V. 26—29) svarer til A*s femte, B*s fjerde: Hendes Sen Kristofier red over den Stræde: han herte hans Moder i Badstuen græde. Han stadie paa Deren med sin Ben: alle de Nagler stod hannem igjen. Han stedte paa Deren med sin Fod: han tog sin Moder af Badstuen ud. Han bar hende i Urtergaard: alt var hun ded, fer Hanen gol.
Nu foiger ber et fjerde Afsnit (V. 30—39), som intet tilsvarende bar i nogen anden Opslchft, og som ogsaa Icjendelig er en senere Tildigtning, der aldrig bar tilbert Visen i Folke- munde. Vi forbigaa det derfor ber, men skulle senere komme tilbage til det.
Dansk D er Syvs Text. Den ligger for saa vidt nærmest ved C, som ogsaa den hnr Samtalen mellem Kongen og Tove i Dandsen, der, som nys bemærket, næppe borer hjemme i denne Vise. Navnet Hel vi g, som Ikke mindre end otte Gange forekommer ber, antager jeg for vilkaarllg Indsat, sagtens af Syv selv, ifølge den Antagelse om Sagnets Plads i Historien, som alt fer hans Tid havde gjort sig gjældende. 1 Henseende til Udtrykket spore vi beltlgjennem en vilkaariig forbedrende og afpudsende Haand, og det er vel muligt, at V. 24 — 26 samt 31 (om Kongens Ledingsfærd) ligefrem ere tildigtede, endskjendt de Jo ogsaa kunne være til- komne i en senere Tradition.
Der gaar Dands i Borgegaard: der dandser Dronningen og Tove og mangen anden stolt Jomfru. Dronningen ser Tove træde Silke under Fod, beder hende bolde den op og faar da til Svar:
Del Silke maa vel for Fedderne slaa: saa vist bliver jeg Dronning i Aar. Dronningen svarer:
Det skal ej ske, men mig undes Liv: vel maat du være Kongens Slegfredviv. *)
Kongen og Tove staa under Svalen og tale om Dronningen: Kongen ensker, at hun var ded, da skulde Tove bære Kronen. Tove beder ham tie hermed: ban veed ikke, hvo der lyder paa; hvortil Kongen svarer: Da lad dem lyde, som lyde maa!
Samtalen mellem Kongen og Dronningen ganske bortfalder, — og dels dei nye Træk med Kongens Sam- tale med Tove i Pandsen, som farsi vækker Dronningens Skinsyge og foranlediger, at hon for fersle Gang erfarer deres Forhold^ Delle Trek anUger Jeg for urigtig indkommet fra den beslægtede Vise om Kirstinlille af Fyn (Syv, 72^ >ur Nr. 128), der har haft en endna kjendcligere Indflydelse paa vor Opskr. D og allerkjendeligst paa de svenske Opskrr. af nærværende Vise.
*) Disse Vers (3-6), hvortil tilsvarende haves i A og B, men ikke i C» der i den Sted bar Samtalen mellrm Kongen og Tove, som Dronningen fra Svalen bliver Vidne Ul, vekke stark Formodning om, at Syv til sin Teil har benyilei flere end een ægte Opskrift. Formodningen bestyrkes ogsaa derved » al det Svar, der kjendclig herer til Toves Ord i V. 5, ferst kummer her efler hele Indskuddet om Kongens og To\es Samtale, nemlig som V. 22.
121. Valdemar og Tove. 25
Thi du est langt Tæoer', om du var ded, end Dronningen med sit Guld saa rod,*)
Dronningen har hørt hele denne Samtale. Felgen af den var da, at Kongen gav Tove et (luld- baandy hvis Mage aldrig kom paa Dronningens Haand, og et gyldent Skrin, og "saa fik Kong Valdemar VUjen sin".-)
Dronningen lader nu Tove kalde og sperger hende, hvad hun havde med Kongen at tale; hvortil Tove starer: hun havde" spurgt Kongen til Raads angaaende en Ridder, som bejlede 01 hende. Men Dronningen siger: Nej, det var andet, I talte om:
Og bliver du en Dronning i Danmark i Aar, da lukker du vel ferst dit gule Haar.
Kong Valdemar farer i Leding og sætter Dronning Helvig til imens at tage vare paa Landet og paa Tove; men Dronningen lader en Badstue hede og lokker Tove derind:
Jomfru Toveiil bad, de skulde Dårene opslaa: Dronningen bad dem gjere Ild oppaa. .
Det kunde de here saa langt i Strede: hvor Toveiil mon i Badstuen grsde.
Det kunde Dronningen here over Borgegaard: hvor Toveiil fik en Ded saa haard.
Kong Valdemar kommer hjem fra Leding og erfarer Toves Skæbne ; og det fik da Dronning Helvig for sin Daad: at aldrig mere bar hun Kronen, og aldrig mere sov hun ved Kottgeos Side.
Islandsk A aabnes med Verset:
(1) Valdemar***) i Inndinum [el. landinu] lætur gullift slå, — Hann plagar sig ut ad rida. — seiligi nagla f soAulboga |)rjé. — Sprettr eilt laufiA i lundinum svo viåa.
Tanken i dette Vers (hvis 2den og 4de Linie ere Omkvæd) er uden Tvivl den, at Kongen lader Ijerc pragtfulde Forberedelser til sit Bryllup med Sofie (Suffaralfn). Tove (Tda litla), der her fremtræder som Kongens Elskede, med hvem han i længere Tid har levet, og som har fedt barn Sennen Kristofl'er, har faaet Nys og vil nu have Vished om Sagen. Saa felger da:
(2) Svo var biin Toa lilla til ferdanna fus: alla nått bj6 bdn sig vid kerta Ijés.
Saa ivrig var hun for at komme afsted, at hun gjorde sig rede om Natten ved Kjærtelys: hun drager I Særken, som syv Elvekvinder semmede en Sommerstid, axler sin blaa guldbroderede Kjortel, sætter sig paa sin hvide Ganger og rider afsted. Ved Rorgeled trælTer hun Kong Valdemar med alle sine Mænd, bun sporger nu Gunnar Præst, om det er sandt, at Valdemar har festet sig en He, og faar til Svar, at han har fæstet Sofie i Odense:
(8) Veit )>ad sa binn riki, fastnad hefir hann mey: SufTaralin i 6dlnsey.
Valdemar lader Tove kalde, byder hende sidde hos og sporger hende, hvor vel hun under Sofie, hrortU Tove svarer: Saa vel under jeg hende som min egen Son Kristoffer; jeg vil give hende Gangeren graa og Dronningenavnet oven i Kjebet.
(13) Heyrdu |)ad nti, T6a min! bversu vel annstu henni Suffaralin?
(14) Svo vel ann eg benni Suffaralin, sem honum Kristoforus, sy ni min.
(15) Gcf eg henni gångvarann grå, droUnfngar nafnid ofanå.
Valdemar lader nu Sofie kalde og gjer hende samme Spergsmaal med Hensyn til hans Tove (Hversu vel annstu henni Tdu min?), hvortil hun svarer: Saa vel under jeg hende, din Tove,
*) Delte Vers bar her samme Plads som i Syvs 72; medens de isl. Opskrr. af denne Vise give nogle til- svarende Vers en anden Plads , nemlig efter Toves Ded (jfr. ogsaa vor A, 39).
**) Dette er lydelig nok en Forvanskning eller Misforslaaelse af, hvad i alle de tre foregaaende Opskrr. lægges Tove i Manden i bendes Samtale med Dronningen. Men da Syv heller intet har om Toves Senner med Kongen, saa lader deisig hergjere, at lade Forholdet mellem Kongen og Tove ferst begynde paa dette Punkt, hvad dug aabenbart er ganske urigtigt.
***) Han kaldes siden flere Gange: Valdemann, som ogsaa den fsrelske har.
26 484. Valdemar og Tove.
som den glubende Ulv 1 Skove. Jeg giver hende tre Gaarde og syv (luldringe: gid hun maa brænde levende op for alle dem!
(21) Svo vel ann eg henni T6u |)iD, sem l>eim glcpsanda vargi, å skoginum brin.
(22) Gef eg henni bijgarda l)rjå: brenni hun kvik fyrir alla l)å!
(23) Gef eg henni fingurgull sjo: brenni hiin kvik fyrir gjonroll l)aul
Sofie taler nu med Tove og sperger hende, om hun helst vil sladre med Valdemar eller fare i Badstue med hende. Tove foretrækker det første ; men Dronningen drager hende med Magt ind i Badstuen.
(26) Svo var h(in SufTaralin f hondunnm stinn: drcgi9 gat bén T6n litlu f badslofu inn.
Da raaber Tove: Hjælp mig, min Søn Kristoffer! Sofie vil kvæle mig herinde. Sønnen svarer: Hvor skftl jeg kunne komme dig til Hjælp, Moder! tolv jærnklædte Hænd holde mig. Det roældte da Sofie, da det knagede i Dørfjælene: Hvad er det for en Kæmpe, som ryster saa haardt?
(27) Rristoférus, sonur minni bjålpadu mér! hun Suffaralin ætlar ad kæfa mig hér.
(28) Hvad mun eg, médir mini bjålpa t)ér? télf menn brynjadir halda mér.
(29) En so svaradi biin Suffaralin, i hlidfjolum brast: Hverr er så herjans son, aA hnikar so fast?*)
Ved Aftensangen savner Valdemar Tove og spørger efter hende. Sofie svarer: Din Tove er vorden badstoemod (træt af Badet). Valdemar forstaar eller erfarer dog den hele Sandhed og udbryder : Bedre var Tove i sin Natsærk, end du Sofie i dit Sverige; bedre var hun med en eneste Ko, end du med femten Bo; var du saa sandt Karl som du er Kvinde, da skulde du flux lade dit Liv i Badstuen; men det skal være din Løn: at aldrig skal du dele mit Leje.
(32) Belri var hun T6a min i nåttserki sin, en 1)6, Suffaralin! i Svfarikjum t>in.
(33) Betri var Mn T6a mfn med eina kii, en |)6, Suffaralin! med fimtén bii.
(34) Værir 1)6 so karlmadur, sem ^u ert sprund, låta skyldir t)iji lifid i samri stund.
(35) Værir 1)6 so karlmadur, sem ^å ert vif, i badstofunni skyldir l)u låta liitt lif.
(36) I^ad skal eg, Suffaralin! skaprauna t)ér: 1)6 skalt aldrei koma i sæng bjå mér.
Saa greb Valdemar Sofie og slyngede hende ud over Lyre-Baandene.**) Han fæstede sig en anden ved Navn Kurstin.***)
(37) Hann t6k i hennar hvitu hond, snaradi benni 61 yfir lj6ra bund.
(38) Adra festi hann fr6na sér. Krislin var h6n nefnd fyrir mér.
Islandsk I begynder:
»
(1) Valdimar sigldi og meyjar bad, — Med mædi. —
t)eirrar helzlu i landinu var. — tann herleg mann. Sigldu t>eir stéran æginn.
*) Delte sidste Vers kande vistnok Qi Forbindelse med Udtrykket i det foregaaende: "dregid gat h6o T6a i badstofu inn") adlægges saaledes, soni om Sofie var med Tove inde i Badstuen, hvis Der Kristoffer søgte at sprænge, og saa maatte man da uenke, at hun med sin overlegne Styrke, ikke ved Heden, kvalte Tove: roen delte ter aldeles ikke antages, dels fordi "Badstuen" isaafald blev uden al Betydning, og dels fordi den isl. B (V. 13) gjer det utvivlsomt, at Sagnet ogsaa i Island bar vidst, at Sofie kvalte Tove i Badstaen ved Hede og Damp. ^ Herjan er et gammelt hedensk Udtryk for Alfader (Odin); men "herjans sod" maa her vistnok enten betyde eller være traadt isteden for et Haansord: Horeunge el. noget lignende. Jfr. vor Nr. 18, €, V. 56: "Enn hyrrenn-senn Uiaa bliff to thegl" (Vedel g|er det i D, 65 til "en Horen Sen".)
**) Lyren CU^^ri) er Reghullet i Taget; her maa det da vel betyde, at han kastede hende ud ad ViDdaeu (Senere Afskrifter læse: "fyrir Ij6na bond" o: for Leve-Skrankerne, for de vilde Dyr; roen det er aaben- bart urigtigt, hvad allerede ses af de foregaaende V. 34-35.)
***') Delte sidste Vers turde være cl senere Tilhøng. Jft. dog Visen om Kirstinlille af Fyn: Syv 72; vor Nr. V^S.
124. Valdemar og Tove. 27
Valdemar sejler ud og fæster sig en JWo, den ypperste I Landet. Han sperger derefter sin To?e, bror vel hun under hans Brud Sofie (SufTaralf n) , hyortii hun s^^arer: saa vel, som sin Son Kristoffer; hun vil give hende en Kjortel, som sy? Elveicvinder have sommet, dertil Kaaben blaa og Brudenavnet oven i Kjobet. Han gjer Sofie samme Sporgsmaal angaaende sin Tove og faar (U Srar, at hun under hende saa vel, som Ulven 1 SIcov.
Tove iler nu saa med sin Færd, at hun klæder sig om Natten ved KJærtelys; hun axler Skariagensskind og gaar ind for Dronningen. Denne sperger hende, om hun helst vil tale med Valdemar eller gaa i Radslue med hende; Tove foretrækker det forste; men Dronningen drager hende med Magt ind i Badstuen og lader saa Ovnen hede, saa Tove ej kan drage Åande.
(13) Og 80 gaf hun SufTaralfn éninn å: ekki gat hdn T6a litla ondinni nåd.
ToTc kalder sin Søn Kristoffer til Hjælp, da Sofie vil kvæle hende; men han svarer, at tolv jæmklædte Mænd holde ham.
Valdemar sperger, hvorfor hans Tove ikke kommer til Aftensang; Sofie svarer, at hun er vorden badstuemod. Da siger Valdemar: Det skal jeg lønne dig, Sofie! Aldrig skal du sove vfd min Side. Bedre var Tove med en Ko, end du med femten Bo; bedre var hun i sin Nat- særk, end du med fem Hovedguld. — Leden var lang, og Gaden var trang; men selv gik Valdemar under Tovelilles Baare.
(21) Leidin var long, en gatan var l)rong: sjålfr gekk hann Valdimar undir banaslrond.
Den f ær elske Opskrift er saa kort, at den her kan meddeles i sin Helhed, og Sproget
i den saa nær ved Dansken, at den Ord til andet kan overferes paa dansk. Den lyder da saa :
«
1. Kong Valdemar (Valdeman) og Soffi (Siifia) sade over Bord: de snakkede saa mangt et Gammens Ord.
2. Her del, Kong Valdemar, hvad jeg sporger dig: bvi haver du Tovelille (Tuva lilla) kjærere end mig? ' *
3. Tbi haver jeg Tovelille kjærere end dig: hun haver to raske Senner ved mig.
4. Den ene hedder Kristjan, den anden hedder Knud, og de skulle fare af Landet ud.
5. Dronning Soffi lader en Badstue gjere: der skal Tovelille inde være.
6. Dronning Soffi lader en Badstue hede:*) der inde skal Tove sig kæmme og rede.
7. Da var hun Tove i Hænderne stind: og negen fik hun Soffi i Badstuen ind.
8. Saa var hun Tove i Hænderne stærk: hun brændte Soffi og gjorde godt Værk.**)
De svenske Opskrifter af Visen afvige betydelig fra alle de forhen omtalte: de have faitet Navn enten paa Konge eller Dronning og kjende heller intet til nogen Son af Tove; kun TovelOles Navn har holdt sig.***) A har for sig selv en Indledning om, at Tovelille tjente paa Kongens Gaard, og at Kongen da engang lod hende kalde ind for siK, tog særdeles venlig imod hende, klappede hendes Rosenskind og bad hende blive sin Allerkjæreste ; hvortil hun svarede: Tal ikke saa! Dronningen staar og lyder derpaa; men h$m siger:
Ja, bora hvad hon bora ml, Gbrist gifve, bon var doder och lagder på hår!
Rettere begynder B med Samtalen:
Och konuogen talte till Tofva lilla så: — Vore jag så vacker som Tofva lilla år I Gud gifve, min droUning vore doder i år I — For Tofva var konungens frilla.
*) Dette Ord er ber indsat isieden for reida (a: berede), der rimes paa greida C^: rede).
**) Opskriflens Y. 1 er det, som ellers begynder Viserne om Valdemar og hans Søster og Sesierdalter (Syvs 41—42, vore Nr. 126-127); V. 2-3 ere nsrmest = dansk B, 20-21; V. 4 = dansk A, 24; V. 5-6 n»r- roest dansk D, 27, og V. 7-8 endelig Forvanskninger af isl. A, 26; B, 12: det bliver ber Tove, som er den stærkeste og steder Dronningen i den Grav, hun havde gravet for hende.
^*} Saaledes de to Opskrr., som Afz. meddeler i sine "Folk-Visnr" ; og naar Hel vigs Navn dog forekommer i de Vers, ban indferer i sine SagohXfder (V, S. 59), da er dette aldeles vilkaarligt, eftersom disse Vers i wrigt ere tagne lige ud af de to Opskrifter, han fomd havde givet i Folkeviserne.
« •
28 124. Valdemar og Tove.
Gud gifve, miD drottning ?ore val dod! så skulle du bara gullkrooa så rod. Gud gifve, mia droUning låge uti mull! så skulle du båra kronan af guU.
A har nu, ligesom de danske Ct, Samtalen mellem Dronningen og Tove, hTori denne foregiver, at hun ikke bar (alt andet med Kongen, end spurgt ham til Raads om en Bejler, hun har. Begge Opskrifter lade nu Dronningen tilrede et brændende Baal. Tove fores til det; men en Smaadreng giver itide Kongen Underretning herom, saa han kommer til og tager Tove paa sin Hest, rider til Stranden med hende og sejler bort. A slutter da med Verset:
Lill' Tofva hon somna' i konungens famn, bon vakna' ej forrn i tredje kungaland.
B har disse (kjendelig nyere) Slutningsvers :
Ocb nar som de kommo på villande sand, då ståndar hans droUniog på hvitan strand.
Ocb konungen talte till drottningen så: Nu far du ta rikct, regeringen med.
Ocb konungen lyfler allt uppå sin batt: ban bjuder sin drottning tusen god natL
Naar vi nu af alle disse forskjellige Former, hvori Visen er kommen til os, ville, blot efter indre Kjendetegn og uden endnu at tage noget Hensyn til, hvad der historisk vides om de Personer, til hvilke Sagnet, som siden skal vises, fra forst af har været knyttet, — udlede den simpleste og reneste Sagnform, saa ville vi da forst have at udpege det, hvorom de alle ere enige, og dernæst, hvor Uoverensstemmelser finde Sted, kritisk have at afgjore, hvad der er og maa være det rette. Vi ville i de forskjellige Opskrifter vistnok mede mange Uoverensstemmelser og nogle Modsigelser; men hvad de ferste angaar, da maa det vel erindres, at eftersom enhver af de foreliggende Opskrifter dog kun meddeler os Visen saaledes, som den har lydt paa et enkelt Punkt, længe (fra henved fire til over sex Hundredaar) efter at Begivenheden foregik og Visen forst blev til, — thi disse to Ting maa antages at felges ad — saa er det at vente, at enhver af Opskrifterne har glemt eller tabt noget af det, som oprindelig fandtes i Visen, og der er altsaa ingen Grund til at forkaste saadanue Træk, eller at anse dem for senere tilkomne, som kun findes i een eller to af Opskrifterne, alene fordi de ikke gjenfindes i de andre, naar kun disse Træk kunne forenes: naar de tilsammen kunne have haft Plads i Visen i en oprindeligere Form. Dernæst maa vi ogsaa finde det fuldkomment forklarligt og liggende i Sagens (det i Folkemunde forplantede Sagns) Natur, at nogle Biomstændigheder fortælles snart saa, snart ander- ledes; saadanne smaa Forskjelligheder i Biting ere saa langt fra at rokke, at de endog bestyrke Paalidelighedeu af Kilderne med Hensyn til saadanne Hovedtræk, som disse, ved Siden af de mindre Uoverensstemmelser, ere enige om. Hvad endelig de ligefremme Modsigelser angaar, da bliver Valget her at træfl'e dels ifolge de enkelte Kilders almindelige Natur: deres Alder og Hel- heden af deres Fremstilling, og dels efter den Regel, at hvad vi kun finde I denne ene Vise har større Sandsynlighed for virkelig og væsenlig at hore hjemme i den, end hvad vi tillige træffe i een eller flere andre : hvad altsaa mere eller mindre er at betragte som et Fællesgods ; og dette sidste Hensyn blive vi da dobbeh berettigede til at tage, naar det er en bestemt enkelt Vise med et i flere Henseender lignende Æmne, med hvilken vi i nogle Opskrifter finde et saadant Fællesskab. Og naar nu endvidere saadanne fælles Træk her kun findes i nogle Opskrifter og godt kunne undværes, medens de hist findes I alle Opskrifter og aldeles ikke kunne undværes, da ere vi berettigede tif den Slutning: at de hore hjemme hist og kun ved en Fejltagelse ere løbne med ind her.
Ifølge deres Alder og almindelige Beskaffenhed maa da blandt Kilderne til .det her om- handlede Sagn lægges den største Vægt paa dansk A B og de to islandske Opskrifter (dansk 1 i Hdskr. fra i 6de, de tre andre i Hdskrr. fra 17de Aarh.). Dansk C er vel ogsaa optegnet i det seneste lidt efter Aar 1600; men dels bar den jo medtaget hele det aabeubart ufolkelige og vilkaarllg tildigtede Slutningsafsnit, og dels spore vi alt i den en Indblanding af Visen om Kirstin- lllle af Fyn (Syv, 72; vor Nr. 128), der er den i Æmne beslægtede Vise, hvortil nys blev hen- tydet. Dansk 0, Syvs Text, er vel ogsaa endnu fra 17de Aarhundrede; men den er, som ovenfor
424. Valdemar og Tave. 29
bensrket^ sandsynligvis sammensat af flere Opskrifter, desuden kjendeiig OTerarbeJdet, og det med bestemt Hensyn til den Piads i Historien, som Visen tildeles af Udgiveren; og endelig finde Ti i den endnu stærkere Spor end i C af den anden omtalte Vise. Den færeiske og de svenske Opskrifter ere forst optegnede i dette Aarhundrede. Den første af dem er saa overmaade nfuld- stxDdig, og dens Slutning er saa ejensynlig en iMisforstaaelse^ at den kun tor anvendes til at bekræfte^ men ikke til at svække Paalideligheden af nogen af de andres Beretning ; og de svenske ere dels endnu mere end de danske €B blevne blandede med Visen om Kirstinlille, i den Grad, at eodog ''Badstuen**, som findes i alle de andre, er ombyttet med et Baal paa Marken, og dels faar Begivenheden her et ganske andet, glædeligt Udfald, som vi, lige overfor alle de andres samstemmende Vidnesbyrd (Fejltagelsen i den færeiske fraregnet), strax maa erklære for en senere Vending, der kun viser, hvor overordenlig forduuklet, næsten gansk« udvisket, Mindet om det oprindelige Sagn er blevet i den svenske Tradition.
Af Visens Personer er Tovelille (Tda litla, Tova Utla, Tofva lilla) den eneste, som nævnes i alle Opskrifter. Med Undtagelse af de svenske ere de dog tillige enige om, at Kongens iXavo var Valdemar. Spørge vi om Dronningens Navn, da giver vor ældste danske og den nye ferøiske Navnet Sofie, af hvilket Navn de islandskes ellers nbekjendte ''Suffaralfn'' med Føje kan anses for en Fordrejelse*); og noget andet Navn paa Droaningen har ingen af samtlige Op- skrifter, undtagen Syvs Text, der har ''Helvig''; men paa dens Vidnesbyrd tør vi her ikke lægge nogen Vægt, eftersom det bevislig allerede 80 Aar før Syv udgav Visen var antaget, at den handlede om Kong Valdemar Atterdag, hvis Dronning jo bar dette Navn; og vi tør det saa meget mindre, som Navnet ej engang forekommer i den Opskrift af Visen (€), ved hvilken vi alt finde den senere af S)t optagne Formening udtalt. At Tovelilles Forhold til Kong Valdemar Ikke blot var et flygtigt og kortvarigt, men at det strakte sig Igjennem en Række af Aar, i hvilke hun far hans anerkjendte Frille, det fremgå ar af alle Opskrifter, med Undtagelse af Syvs og de to svenske, hvilke sidste dog i Omkvædet have bevaret Udsagnet, at "Tofva var konungens frilla"; det fremgaar især klarlig deraf, at alle Opskrifter, med de nysnævnte tre Undtagelser, berette, at hun haTde født Kongen een eller flere Sønner, der alt vare voxne, da Hovedbegivenheden: Toves Mord, foregik. De to islandske Opskrifter kjende kun een Søn af Tove og Valdemar, nemlig Kristoffer; de to danske A og C have samme Navn; men i den færøiske er det blevet til l[ristjan*^ og i den danske • til ''Rjørn'\ De tre danske ABC samt den færøiske nævne for- uden Kristoffer (Kristjan, Bjørn) endnu en anden Søn af Tove, som de ere enige om at kalde Knud. Den første egenlige Uoverensstemmelse, vi endnu ere trufne paa, er da med Hensyn til disse Sønner. Mellem Navnene er det let at træffe Valget: Kristoffer, som to af de tre danske og begge de islandske have, maa foretrækkes for den ene danskes Bjørn, der kan være ind- kommet ved en Skrivfejl, og for den nye færøiskes Kristjan, der let kan være en Fordrejelse af Kristoffer; om Navnet Knud hersker der ingen Uenighed. At Syv slet ikke nævner Sønnerne, kan med Rimelighed forklares af, at han har vidst eller troet at vide, at den Kong Valdemar, Ul hvem han vilde have Sagnet henført, ikke havde nogen uægte Søn (han havde ialfald ikke nogen af disse Navne). At de ere glemte i de nye svenske Opskrifter, kan naturligvis ingen Ind* tjdelse have. Derimod er det en Forskjel af nogen l^etydning, at de gamle danske tillige med den færøiske tillægge Tove to Sønner, medens de islandske kun kjende den ene. Ligeover for denne Uoverensstemmelse, hvortil vi senere skulle komme tilbage, maa vi paa dette Standpunkt (hvor vi holde os til de indre Kjendetegn) erklære os for den dansk;- færøiske Sagnform, efter- som det ene Navn — og det paa en Person, der ikke spiller nogen Rolle i Visen — langt lettere kiifiile være forglemt i den islandske, end være tilkommet i dt^n danske og færoiske Tradllion. Personerne blive altsaa: Kong Valdemar af Danmark^O og hans Dronning Sofie
*) Jfr. '^SylTerliD", som Sofie kaldes i den norske Opskr. af vor Nr. 1?6. ^^) A( Yisens Valdemar var Konge af Danmark, forekommer vel kun i de danske Opskrifter, men da ogsaa
i aU« disse, og det modsiges ikke af nogen nf de andre. Isl. A har jo ogsaa Stednavnet Odense
(^Oåinsry).
30 43^ Valdemar og Tove.
(der ifelge YUnogeu i isl. A, 32 synes at ha?e hjemme i Sverig), Tovelille^ Kongens Frille, og hendes to Sønner: Kristoffer og Knud.
Gaa vi nu fra Personerne o?er til Handlingen, saa yille n i de tre forsle danske Op- skrifter og i de to islandske finde en Tel sammenhængende og overensstemmende Fremstilling af det hele Sagn. Deres tilsyneladende Forskjellighed vil yæsenlig vise sig at bestaa deri, at den ene har bevaret, hvad den anden har glemt. De faa Uoverensstemmelser, der endda blive til- bage, ville ses kun at angaa Biting og at være af den Art, som uundgaaelig indkomme i et gjennem lang Tid og paa forskjellige Steder, endog paa forskjellige Sprog, mundtlig forplantet Sagn, og som da netop tjene til at fremhæve den Enighed, der desuagtet hersker om Hoved- sagen. Handlingen deler sig i fem Optrin, af hvilke det første og tredje kun findes i de danske, det andet kun i de islandske Opskrifter, fjerde og femte paa begge Steder.
Detforste Optrin er det, hvoraf vi erfare, hvorledes Tove forst blev Kongens Frille.*) Det findes kun i de danske Al, udførligst i den første, dog begge Steder kun meget flygtig skildret. A begynder Visen med det (V. 1— S); I lader det ikke danne noget eget Optrin, men lader det indflyde i Fortællingen senere henne, som et Tilbageblik (V. 6 — ^9), og denne Anordning af Stofl'et, der gjør det til et mere samlet dramatisk Hele, er vel i formel Henseende at fore- trække, men er dog næppe den oprindeligste. Beretningen lyder forresten ens i begge: Kongen har set hende i hendes Faders Gaard, da hun endnu ikke var stort andet end et Barn, han har fattet Kjærlighed til hende, og efter forgjæves at have sendt Bud paa Bud efter hende, har han selv hentet hende af Fædregaarden ; om hendes egen Vilje blev ingen Tale: hans Magt i Landet var større end hendes (dansk A, 20; B, 14; C, 13). Han har siden overøst hende med Gaver, klædt hende i Silke og Skarlagen og endog givet hende Haab om at blive hans Dronning (A, 18). Hun har imidlertid født ham Sønnerne Kristoffer og Knud, som alt ere vome, da Visens Hoved- begivenhed foregaar.
Det andet Optrin, som er egent for de islandske Opskrifter, beretter om Valdemars Giftermaal med Sofie: Rygtet om, at han har iudgaaet en anden Forbindelse, er naaet Tove, hun iler til Kongens Gaard og faar der Vished om Rygtets Sandhed. Kongen gjør nu et Forsøg paa at mægle Forlig imellem de to Kvinder: han kan ikke opgive sit Giftermaal, men han vil ej heller opoffre sin Kjærlighed. Han taler først med Tove, og hun gaar ind paa alt: hun vil elske Dronningen som sin egen Søn, hun afstaar hende Kronen og Drouningenavnet og giver hende Brudegaver; men han afstaar vistnok ikke Kongens Kjærlighed. Anderledes tager Sofie imod Kongens Mægling: hun udtaler sit glødende Had til Tove, hun vil skjænke hende Gaver til For- lig, men ønsker, at alt ondt maa følge Gaverne og hende, der modtager dem. Hvorvidt dette Optrin foregaar før eller efter Valdemars og Sofies Bryllup, fremgaar ikke med Bestemthed af Texterne; men sandsynligst bliver det at antage, at det skal tænkes forcgaaet forud for Brylluppet.
Det tredje Optrin er det, som aabner de danske Opskrifter BCt, medens det I dansk A følger efter Beretningen om, hvorledes Valdemar fandt og vandt Tove. Det fattes aldeles i de islandske Opskrifter. Med det begynder den egenlige Handling: der er Gilde og Dands i Kong Valdemars Gaard (saaledes C; A har: Dronningens Gaard, •: Borgegaard, B: ude ved Aa); baade Tove og Dronningen ere tilstede, og den fjendtlige Følelse imellem dem kommer her til Udbrud. Tove er stolt: glad ved sin Skjønhed, sin Rigdom og sin Magt over Kongen; Dronningen føler sig krænket og ydmyget og beslutter at rydde hende af Vejen. Angaaende det Tidspunkt, hvorpaa dette skal tænkes at foregaa, ere vi ganske overladte til vor egen Gætning.
*) For hvem der ikke kjender det gamle Sprog kan det her bcmsrkes, at Frille egenlig blot bemcrker Elskerinde; fri I la er en Sammendragning af fri 6 la, der, ligesom det tilsvarende Haol^onsord fridill (en Elsker}, kommer af Ordet Tridr, der hctydcr baade Fred og Kjarlighed. Stammeverbet er at fria el. frjé (sanskr. prl) o: at elske (vort: al fri).
484. Valdemar og Tove. 31
Det kan da med Rimelighed sættes en Stund efter Kongens Bryllup: der har været Tid for begge Paiter, baade for Tove og Soile, til at se Forholdene forme og fastne sig: Tove er endnu Kon- gens erklærede Elskerinde, medens Sofie maa nøjes med, hvad Tove gav hende: Navnet af Kong Valdemars Dronning. Dronningens bittre Stemning giver sig forst Luft, da hun ser Tove, der fører Dandsen op og kvæder for, træde Dandsen saa stolt og glad, ligegyldig for sin prægtige ' Dragt, som hun lader feje Jorden og trædes af sin Fod. Dronningen, som enten selv er med i Dandsen (li), eller sidder og ser til (A), beder hende dog skaane sin kostbare Dragt og holde Stiken op for sin Fod (A, 13; B, 3; D, 4); men Tove svarer overmodig (i, 4):
Fald ilde da maate jeg Kongen love, maatte jeg ikke Silke paa Jorden drage.
efler (4, 14; jfr. D, 5):
Og skal jeg Dronning i Danmark være, da maa jeg vel Silke under Foden træde.*)
Der udspinder sig nu en Samtale mellem Dronningen og Tove, i hvilken denne enten (som i B) fortæller hele sin Historie, vel med pralende Fremhævelse af de mange Beviser, hun har mod- taget paa Kongens Gunst, men dog tillige med en vemodig Folelse af det nedværdigende i sin StOUng og med et Forsøg paa at undskylde sig: kun nodtvungen havde hun fojet Kongen, og hun havde siden baaret blege Kinder; — eller (som i A, hvor jo hendes Bortførelse af Kongen er fortalt I det foregaaende) kun opregner de prægtige Gaver, hun har faaet af Kongen, og und- skylder sit Forhold med, at hans Magt var større end hendes. B lader Dronningen slutte denne Samtale med en Trudsel om, at hun (Tove) skal ikke faa flere Gaver af Kongen: vil Gud lade hende (Dronningen) leve, da skal der nok blive en Ende paa dette Forhold. Denne Trudsel kan dog baade betyde, at hun vil staa Tove efter Livet, og at hun vil formaa Kongen til at fjærne hende fra sig. Strax efter denne sin Samtale med Tove gaar Dronningen til Kong Valdemar og sporger ham, hvor han dog har faaet Tove saa kjær (A, 22), eller: hvorfor han har Tove kjærere end kende (B, 20). Kongen svarer da, at derfor har han Tove saa kjær, for hun har født ham to Sønner, der ride i hans Følge og stride ved hans Side (A, 28—25; B, 21—23). Saaledes frem- stiDe dansk A og B dette Optrin klart og levende, hver med sine Ord, men uden mindste Spor af Modsigelse. Her er det nu, at C i den Sted har en Fortælling, som maa antages at være origtig indkommen her fra den anden Vise, den om Kirstinlille: Kongen taler med Tove i Dandsen og ønsker, at Dronningen var død , saa skulde hun bære Kronen. Dronningen hører det fra Højeloflsbro, faar af en af sine Jomfruer at vide, at "Fru Tovelil har givet Dankongen sin Tro**, lader da Tove kalde og spørger hende, hvad hun talte med Kongen om hende, og faar til Svar: intet andet end godt. — Hole dette (V. 3—11) passer ikke vel til Forholdene her: det er paa sin Plads som en letsindig Konges lokkende Tiltale til en endnu ikke besejret Dyd, men er orimeligt som et ved en saadan Lejlighed foregaaet Optrin mellem Kongen og hans mangeaarige Elskerinde. At Dronningen først nu skulde erfare deres Forhold, er ogsaa meget urimeligt, eftersom Tove I den ogsaa her paafølgende Samtale med Dronningen, hvori Gaverne opregnes, angiver som Grunden til, at Kongen har hende ^ saa kjær: at hun har født ham de to Sønner, der tjene ham saa nær. Dette sidste henlægges vistnok langt mere passende til en Samtale BieDem Kongen og Dronningen, som Tilfældet er i dansk AB; og ogsaa heri viser det sig da, at Sagnet i C er mindre vel bevaret' end i hine. Se vi imidlertid bort fra disse Vers (3-— M), saa bilver Vs Fremstilling vel mindre fuldstændig, men fuldkommen forenelig med den i A og B. Syvs Text (B) har da sammenblandet begge Fortællinger: den om Silken for Tovelilles Fod og deo om Samtalen mellem Kongen og Tove, og det paa en Haadej som synes at vise, at Syv her
*') Deo Tttrjng, som ber af A og D lægges Tove i Manden, vilde passe godt og tilstede en dobbelt Udlyd- oingy dersom vi toge os den poetiske Frihed at tsnke os Dandsen, som her beskrives, henlagt til den 1ste Maj: Tove var da Majdronning, og som saadan dandser og kvæder hun for; Yttringen blev da end- ogsaa mindre udfordrende end den i B, om end den skjalie Hentydning til det sande Forhold blev lige biuer.
32 121 • Taldemar og Tove.
har kastet Brudstykker af to forskjeltige Opskrifter imellem hinanden, da V. 22, som folger efter den nævnte fremmede Episode, kjendelig horer sammen med V. 5, som gaar forud for den. Syvs Text, som ikke har Tale om Senneme, som (i V. 15) forst efter Kongens Samfalfi med hende ved Daudsen lader Tove hengive sig til ham, som desuagtet lader Tove endnu for Sam- talen med Kongen svare Dronningen, at hun venter selv at blive Dronning i Aar, men som saa siden, da Dronningen vil vide, hvad de talte om, lader hende opdigte en Fortælling om, at det var om hendes Giftermaal hun havde spurgt Kongen til Raads, — den savner da saa aabenbart al Holdning og Sammenhæng, at den paa ingen Maade kan stilles op imod A l's overensstemmende og vel sammenhængende Vidnesbyrd, der I alt væsenligt har Hedhold i C, naar vi kun af den udsondre den fremmede Episode om Kongens og Toves Samtale. Den færoiske har intet om Dandsen: den begynder med Samtalen mellem Valdemar og Sofie, hvori hun sporger ham, hvi han har Tove kjærere end hende, og faar samme Svar som i dansk Al, hvilket yderligere vidner for, at disse Opskrifter have bevaret det rette, og at C fejler i at lade Sofies Samtale med Kongen bortfalde og at lægge Tove de Ord om Sønnerne I Munden. Til de svenske Opskrifters Fremstilling kan her aldeles intet Hensyn tages, da de saa ganske have ombyttet det for denne Vise til Grund liggende Sagn med det om Klrstinlille. Det tredje Optrin maa altsaa fastholdes i den Form, som det fremgaar af dansk Al i Samstemning med den færoiske og med C, naar i den ses bort fra det omtalte Indskud.
Det fjerde Optrin indslutter Handlingens Kjæme: Toves Død. Det findes da i aHe Opskrifter med Undtagelse af de svenske, der her have aldeles forglemt og forbyttet Sagnet. I de fleste Opskrifter ser det ud, som om dette Optrin fulgte umiddelbart efter det foregaaende: dansk A, der lader Dronningen slutte sin Samtale med Kongen med en Tnidsel om, at bun endda nok skal blive Tove kvit (V. 26), har strax derpaa Fortællingen om, at hun lader Bad- stuen hede, lader saa Tove kalde og siger, at hun skal rede Kongen et Bad(V. 27—31); i de islandske, som jo fattes hele tredje Optrin, folger dette umiddelbart efter Kong Valdemars Sam- tale med Dronningen; i dansk C hedder det udtrykkelig, som det synes i Flugt med den fore- gaaende Samtale mellem Dronningen og Tove, at "i Morgen" skal hun gaa i Bad med Dronningen; bun vægrer sig forst, men Dronningen befaler det, og hun adlyder; og nu lader Dronningen da Badstuen hede: i dansk I lader Syv vel dette Optriu foregaa senere, engang da Kong Valdemar er dragen i Leding; men da dette sidste Træk kun findes hos ham, tor vi ikke heri se den oprindelige Fremstilling. Den sterste Tiltro fortjener i saa Henseende dansk I, der vel alt lader Dronningen slutte den i forrige Optrin berettede Samtale med Kongen med Anmodningen til ham, om at Tove maa gaa i Bad med hende, hvortil han svarer ja, om Tove selv vil; men som derpaa (i V. 26) udtrykkelig sætter et Tidsrum af to Aar imellem det forrige og dette Optriu, mellem Dronningens Hævntanke og dens Fuldbyrdelse: I de to Aar har Dronningenikke fundet Lejlighed til at udfore sit Forsæt; da er det en hellig Juledag, hun fra sit Vindue ser Tove i sin fulde Pragt af Silke og Guld gaa forbi paa Vejen til Kirke; bun byder hende ind til sig og foreslaar hende samme Aften at gaa i Bad med sig, hvortil Tove er villig, og derpaa lader hun Badstuen hede til hendes Modtagelse. Denne udforllge Fremstilling, som fattes i de andre Opskrifter, kan da med saa meget større Sandsynlighed antages for snarere at være udfalden hist end at være til- kommen her, som det jo er den ældste Kilde, vi finde den i, og den passer godt til de islandskes Udsagn: at det var ved Aftensangen, Valdemar forst savnede Tove. Alle de danske og Islandske Opskrifter ere nu enige om, at Dronningen, efter at have ladet Badstuen hede til en frygtelig (irad, selv forer Tove til den og lukker hende inde i den. Tuvc finder i Badstuen hverken Lud eller Vand (dansk A, 33; €, 23), men kun gloende Stene (dansk C, 24) og en kvælende Hede (isl. I, 13); hun anraabcr Dronningen om dog at lade hende komme ud (dansk A, 33; jfr. D, 28); men Dronningen lader i den Sted Ilden øge (dansk D, 28). Hendes Skrig og Jammer I Badstuen hores vidt omkring (dansk I, 40; C, 26; D, 29—30). Her haves nu forskjelllge Beretninger: De islandske lade hende raabe paa sin Son Kristoffer, at han skal kumme hende til Hjælp; men han svarer, han kan ikke. da tolv jærnklædte Mænd holde paa
424. Valdemar og Tove. 33
barn. Dansk C lader Kristoffer komme ridende, here sin Moders Jammer og ile til, sprænge Døren til Badstuen og bære hende ud i Urtegaarden, hvor hun snart efter opgiver Aanden. Ogsaa dansk B lader Kristoffer (som den kalder Bjørn) komme ridende, here sin Moders Raab og ile til Badstuen, hvor han dog kun finder hendes forbrændte Lig. Dansk & lader begge Toves SøDoer, Kristoffer og Knud, komme ridende, mode Dronningen paa Gaden, af hende spottende opfordres til at hente deres Moder af Badstuen, og da ile did, hvor de finde hende '*som en 6aas, de stege om Jul*'. Trods al Forskjelligheden, ligger dog i denne de to irlandskes og de tre første danskes Fremstilling et samstemmende Vidnesbyrd om, at Toves Sen (eller Sonner) kommer tilstede, endnu medens Mordet foregaar, men enten med Magt afholdes fra, eller kommer for sent til at forhindre det. Dette er da et Exempel paa den Art af Uoverensstemmelse, der Ikke indeholder nogen egenlig Modsigelse, men netop tjener til* at sandsynliggjere det, som er Hovedpunktet i, hvad fra saa forskjellige Sider og paa forskjellig Maade berettes.
Det femte Optrin er da det, der afslutter Sagnet ved at vise os, hvilket Indtryk den begaaede Voldshandling gjer, og hvilke Følger den drager efter sig. Her hersker imidlertid en Del Forvirring, og enhver Opskrift har sin Beretning. Dansk A lader Toves Senner ved Modet med Dronningen, da hun beder dem hente deres Moder af Badstuen, bruge Vold imod hende: ride hende over og siden bede Kongen lade hende hente ind fra Gaden, hvor hun ligger; det synes næsten, skjendt det ikke med Nødvendighed ligger i Ordene, som om de have dræbt hende, naar Kongen svarer:
Fold lidt det skader, det Dronningen er ded; men give del Gud, det Tovlil maatte level
Dansk I lader slet ikke Kongen optræde efter Toves Mord, men lader Kristoffer (Bjørn), efter at han har fundet sin Moder som Lig, gaa ind til Dronningen, kræve hende til Regnskab for hendes Udaad, slaa hende til Blods og true med, at han og hans Broder vel skulle faa hende dreven af Landet; hvortil Dronningen svarer, at hun haaber, det bliver hende, som skal drive begge Frillesønneme af Land. Dansk C har ombyttet sin ægte Slutning, hvilken denne nu har været, med det nye Tillæg, hvorom siden skal tales. 9 siger, at det fik Dronningen for Tove- KUes Død: at aldrig mere bar hun Kronen eller sov ved Kongens Side, hvilket vi gjenfinde i de islandske Opskrifter. Disse have i det hele den udførligste Fremstilling af, hvad der foregik efter Toves Mord. Hvad kun i een af de danske er bevaret i et eneste Vers (A, 39)*), nemlig Kongens Udtalelse, da han erfarer Mordet, det er her smukt fremsat i en Række af Vers (isl. A, S2 — 36; B, 18 — 20). Vi se her Kongen ved Aftensangen savne og spørge efter Tove, vi høre Dronningen svare, at hun er nok bleven træt af Badet, og Kongen, som imidlertid er bleven onderrettet om dén gruelige Sandhed, udtale sin Kjærlighed til Tove og sin Forbittrelse mod hendes Morderske, som han dog ej kan straffe, som om hun havde været en Mand, men som han maa nøjes med at forskyde fra sit Leje. Isl. A, 37—38, hvori fortælles, at han desuagtet tilføjer hende personlig Vold, og at han derefter fæster sig en anden Frue, ved Navn Kirstin, -— turde let være et senere Tillæg, og de findes da ej heller i isl. B, som derimod slutter smukt ned Verset (21) om Valdemar, der sørgende gaar under sin Toves Baare. Af disse forskjellige Shitningsmaader er den islandske vistnok at foretrække, og der er Grund til at antage, at den (■aaske med Undtagelse af de to Vers 37—38 i A) ogsaa fra først af har hørt med tir Visen. Det samme synes at maatte gjælde om det i dansk B skildrede Optrin mellem Dronningen og Toves Søn, som da maatte have sin Plads forud for. hvad der forefaldt ved Aftensangen; og dansk i's Fortælling vilde da kunne betragtes som en For\'anskning heraf. At Valdemar forskyder Dronningen, synes I sig selv saa naiurligt, at det (ganske afset fra, hvorledes det historisk ■aatte forholde sig) maa antages for at have hørt hjemme eller ialfald, ifølge en poetisk Nød-
*) §9 12 hemr ikke hid; thi dets Plads viser, at det er tilkommet fra Visen om Kirstinltlle^ omendskjendt del i sig selv Tisinok kunde have Krav paa lige saa ftildt at hore hjemroe i denne, som i hin Vise.
3
34 424. Valdemar og Tove.
Tendighed, snart være indkommet i Sagnet ; og vi finde det jo ogsaa, foruden i begge de islandske, tillige i dansk i.
Vi maa endnu, forinden vi gaa oyer til at sammenholde det foreliggende Sagn med den historiske Virkelighed, dvæle nogle Øjeblikke ved de Spor til Visen og Sagnet, som findes uden- for de nys gjennemgaaede Opskrifter. Disse Spor ere de to forhen nævnte enestaaende Vers, af hvilke hvert har henhert til sin, fra de bekjendte Opskrifter afvigende, Skikkelse af Visen. Det forste forekommer i et Haandskrift i det kongelige Bibliothek (Ny kgl. Saml. 728. 4to), der er den af Sandvig i Suhms Samlinger til den danske Historie, I, 1, S. 70 ff. benyttede Afskrift fra omtrent 1700 af de til Ole Worm Aar 1623 indgivne antikvariske Beretninger fra Præsterne I Fyn. Stedet (hvoraf Udtog i Suhms Saml. I, 1, S. 92) lyder som felger:
"Aasum HerridL Renninge Sogenn Udi Ellinge Laugesltow , som ligger thiil See-
gnard, haffuer i gammel! dage standet enn herregaard, eptersom stædeno endnu kiendis, i senderlig- hed enn brynnd neder i iorden, omsat met kampesteene, dog mesten igienskudt med iord. Somme meenc, at det skall hafTue værit ilt lidet slot wed nafifn Twevad-slot, aff aaen, der ligger der neden westen fore, som kaidis Twevad, huilcket de ville colligere udaff en gammell danske wisse, siungis om Bege Walderoaro 4to, skall haffue hafll enn sleffred aff adell, huilcken, thillspurd aff dronningen, huad hendis morgengaffue var, skall hun iblant andet haffue swared:
Hånd gaff mig borgh, band gaff mig lehn, band gaff mig Tvevad-slot i Fy enn."
Det anførte Vers af en ved 1623 i Fyn sungen gammel dansk Vise lægges altsaa Tove i Munden i Samtalen -med Dronningen, da denne spørger om, hvad hun havde fiaaet til Morgengave af Kongen; det er altsaa blot en Variant til dansk A, 16—18; i, 11—16; C, 14—15; •, 14—15, og giver ingen videre Oplysning til selve Sagnet. Noget anderledes forholder det sig med det andet Spor, nemlig det af Hans Gram i hans 'Torbedringer til Kong Woldemar Christoffersøns Historie*' I Kbhnske Selskabs Skriften IV, S. 187 anførte Vers af Tovevisen, som han havde hørt den I sin Barndom. Gram gaar naturligvis ud fra den gængse Forestilling, at det er om Valdemar Atterdag, Visen handler; og efter at have nævnt "den lumpne Vise, som Hr. Peder Syv har indført adi sin Samling, hvor der, iblant andre Urimeligheder, læses, at Kongen, da han drog i Leding, satte Dronning Helvig til at tage Landene vare og vogte dennem vel, til band kom hiem igien'V tilføjer kan:
"Udi min Barndom har jeg ogsaa hert siunge en Vise om Kong Woldemar og Tove-Lille, hvoraf jeg vel erindrer mig Melodien og Omqvædet , men udaf alt det efrige ikkun disse Ord , hvori Kongen forklarer for Dronning Helwig, hvorfor band var kæed af Hende:
Jeg bar syf Bern med Tove, jeg har ingen med dig, Men Tove var Konningens Frille.
Og at samme Ord ere blefven mig beboldene i Hukommelsen, er vel kommen deraf, at jeg siden erfarede, hvor falskt dette var, efterdi Kong Woldemar hafde jo med sin Dronning sex Bern fra an. 1341. de blefve gifte sammen, indtil 1353. Hvilken og deslige flere Observationer bafve betime- Ugen virket hos mig den sterste Foragt for Viser og for Traditioner i Almindelighed uden Beviis, de maae end være af aldrig saa lærde Mænd tilforn troede."
Gram var født 1685 og opholdt sig til sit 18de Aar i Bjærgby, højt oppe i Vendsyssel, og der har han da vel bort Visen. At han skulde have bort Dronning Hel vigs Navn i den, maa meget betvivles. Da han jo, ved at gaa ud fra Syvs Vise, ansaae det for en afgjort Sag, at det var om hende og Valdemar Atterdag, Visen handlede, saa har han vel uden videre antaget, at om end Navnrt Helvig ikke forekom i den, som han børte i sin Barndom, saa var det dog hende, der meiiles.*) Ogsaa denne anførte Verselinie kunne vi anvise sin Plads i vor Vise; thi
*) Her kan anferes den forhen nævnte Yttring af N. M. Petersen , hvori fremsættes en Formodning om, al Visen maaske egenlig bnrde henferes til Valdemar I. Det er i Bidrag til den danske Literatnrs Hist. I, S. 191, hvor han til det ovenanførte Sted bos Grnm fejer denne Anmærkning: "Dersom Gram
1S4. Valdemar og Tove. 35
del skal Jo vsre Kongens Svar paa Dronningens Sporgsmalil om, hvorfor han var kjed ar hende (dansk A, 22; I, 20; færeisk V. 2), altsaa en Variant til A, 23—25; », 21—23; G, 16—17; fær. Opskr. S — 4; men det skiller sig væsenlig fra disse derved, at Kongen siger, han har syv Bern med Tove, og udtrykkelig udtaler, at hans Ægteskab med Dronningen var barnlost. Det første strider dog ikke ligefrem imod de andre Opskrifters Udsagn: foniden den ene eller de to voxne Senner, kunde der godt være flere Bom, fordi de ikke nævnedes; og det sidste gjor det Uge saa lidt: det synes endog at ligge i Sammenhængen, at naar Kong Valdemar siger til sin Dronning, at han elsker Tove hojere end hende, fordi hun har fodt ham Sonner, at da har det samme Ikke kunnet siges om Dronningen. Men hvad der mere end Forskjelligheden i selve dette Udsagn taler for, at den Skikkelse af Visen, som var kommen Graign for Øre, men som ban desværre kun fandt det værdt at mindes, for dermed at styrke sin (ialfald I dette Tilfælde) Qbetimelige og uretfærdige Foragt for Sagn og Viser, den maa heltigjennem have været fjærnere beslægtet med alle de bevarede danske Opskrifter, end disse ere indbyrdes, — det er Omkvædet: Men Tove var Konningens Frille; thi medens alle de danske Opskrifter A — D med smaa Afrigelser have et og samme Omkvæd: Kong Valdemar lover dem baade, saa er det af Gram anferte Omkvæd det, hvormed Visen i en meget afvigende Skikkelse endnu synges i Sverig; og Erfaringen lærer, at Lighed eller Ulighed i Omkvæd i Regelen, staar i bestemt For- bold til det nærmere eller fjærnere Slægtskab mellem Viseformerne i det hele. Ved et sært Tilfælde er dette Omkvæd endnu ad en anden Vej kommet til os fra den danske Tradition. Det er i Visen Nr. 5 i Sofie Sandbergs Visebog, hvilken Vise er senere indskreven med en Haand, der ikke kan være ældre end omtrent fra 1700. Det er en ufuldstændig Opskrift af«Syvs Nr. 14 (der eDers har Omkvædet: For hun var idelig skjon), hvis sidste Vers (12) her staar saaledes:
leg er icke mede, langt mindre Irædt, en liden hvile hun er dog vel let. For Tovelile var kongens frydele.
Denne Fejlskilfl er apaatvivlelig foranlediget ved, at Skriveren har kjendt en Tovevise med det anførte Omkvæd, og hvori dette Vers ogsaa forekom. Verset, som herer til de slaaende Udtryk, der åndes i mange Viser, hvor den samme almindelige Situation forekommer, staar vel ikke i nogen af de Opskrifter, vi nu have af Tovevisen, men det kunde jo meget vel have staaet der, hvor Dronningen lader hende kalde (f. Ex. i dansk i, efter V. 33).
Naar vi nu fra Visen og Sagnet vende os til den paalidelige Historie, saa behove vi, for at overbevise os om, til hvilke Personer Sagnet, saaledes som det foreligger, har fra forst af været knyttet, ikke engang at tage vor Tilflugt til den bekjendte Regel, at naar et og samme Sagn fortælles om flere Personer og da især om flere lige velbekjendte Personer af samme Navn og i samme Land, men fra forskjellige Tider, da er der overvejende Sandsynlighed for, at det først har været fortalt om den ældre af disse og senere med Urette er blevet antaget for at angaa den yngre; — thi Historiens 'Vidnesbyrd peger her aldeles utvivlsomt paa den forste Kong Valdemar, dom den, vort Sagn,angaar. Hans Dronning hed Sofie, og han havde en FriDe af Navnet Tove, med hvem han havde en Son, der hed Kristoffer. Han havde ogsaa Sønnen Knud (Kong Knud VI. af Danmark); men denne var, saavidt man da veed, hans ægte Barn med Sofie. Dronning Sofie var vel en Soster til den danske Konge Knud Magnusson (Knnd V), men en yngre Halvsøster paa moderne Side, da hendes Fader var en russisk Fyrste. Hendes Moder, en polsk Prindsesse (Richiza eller Svantoslava) , var tredje Gang gift
istedeD for denne lange Snak havde givet os Visen selv, vilde \i maaske have set, at Talen var om Valdemar den ferste, som ingen ægte Bern havde [?], men derimod ogsaa [??] havde sin Tove, der næppe, eller rettere ikke er noget Egennavn [???].** (I Sdje I)el af samme Værk staar vel mellem "Rettelser og HUmf S. 699 disse Ord: "S. 191. Anmærkningen udslettes''; men da den desuagtet staar der, har jeg ikke koDoet undlade at tage Hensyn til den, især da Forf. endnu ikke oplyser os om, hvad han har lænkt ▼ed, al Valdemar I. ingen ægte Bern havde, eller ved, at Tove ikke her skulde være et Kgeonavn.)
3*
36 ^^4- Valdemar og Tove.
med den svenske Kong Sverker I., og vi kunne saaledes meget vel forklare os, at en islandsk Opskrift af Visen kan lade Soiie have hjemme i S ve ri g.*) Fra denne Dronning Sofies Samtid hore vi kun m Ros over hendes store Skjenhed og Ynde**); men at hun af Folket var forhadt, og at det navnlig tillagde hende en hej Grad baade af Skinsyge og af Grusomhed, derom bærer en hel Række af Folkeviser Vidnesbyrd (herefter Nr, 126—30); saa den Optræden, der her til- lægges hende, staar i fuldkommen Samklang med, hvad Folkesagnet ellers ses almindelig at have tiltroet og tillagt hende. Kristoffer nævnes hos Saxo som en Frillesen (concubinarius filius) af Valdemar; hans Moder nævnes ikke i nogen dansk historisk Kilde; men Knytlingasaga underretler os om, at hendes Navn var Tove (Tdfa), og den Maade, hvorpaa den nævner Sønnen Ktistoffer, synes at vise, at han var fodt for Valdemars Giftermaal med Sofie 1157.***) Dette fremgaar da ogsaa af, at han 1167 tillige med Absalon anførte et Tog mod Venderne. Han antages sæd- vanlig for at være fodt 1150, og for kan hans Fedsel heller ikke vel sættes, eftersom Valdemar (f. 1131) da kun var 19 Aar gammel. Tove nævnes som sagt ikke i nogen dansk Kilde, og I Knytl. finde vi hende kun som Moder til Kristoffer: om hendes Byrd og om hendes videre Skæbne siger Historien os intet.****) Tove er utvivlsomt hendes rette og virkelige Navnf); og
*) Ogsaa danske Skribenter have ladet sig lede vild af delte. Det hedder saaledes hos HYitfeldt (I, S. 224) : "Hånd aatie til Hastru Sophiam, Kong Mogensis Daaiter. Andensteds Issis, hans Hastru Sophiam at skulle veret Kong Sverckis Daatter aff Sverige; . . . enten hånd haffber haCTl en eller tho eens hedendis, er wvist." Jfr. Anna Krabbes Anmærkning herefter i Indledn. til vor Nr. 126 og Syvs "Forklaring' til hans Nr. 42, anfert i Indledn. Ul vor Nr. 127. — At SoGe var Sverkers Siifdatter og Datter af en russisk Fyrste, er afgjort ; enten saa hendes Fader, som Wedekind og K6nigsfeld. have antaget, var Wladimir af Halicz, eller, som i Antiq. Rnsses, I, S. 483-84 seges godtgjort, Yolodar Gliebovilsch af Minsk, **) "Cujus eximiæ pulchritndinis formam omni vennstatis artificio natura elaboravit" (Svend Aagesen: Script, rer. Dan. I, S. 63.) ***) Knytl. Kap. 109: "Eptir t)etla gipti Knulr konungr ValdimarSuffiu systur sfnasammædda, hun var ddtUr Vala- dars konungs af Polina landi } hér med gaf Knétr konungr Valdimar firidjung af allri sinni eign til vinåttu ok heilla såtta. Kristof^rus hét son Valdimars, hann var friliuson, Tdfa hét mddir hans." — Kap. 127: "Kristof<5rus herlugi var ok son Valdimars konungs ok Tdfu, sem fyrr var sagt, hann var laungetinn." ****) I et liineborgsk Klosters Dødebog (Necrol. S. Mich. LiJneb., i Wedekinds Noten zu einigen Gesehicht- schreibern des Mittelalters, III, S. 17) findes hendes Navn og hendes Dedsdag, men desvcrre ikke hendes Dedsaar. Der staar ved 3dje Marts (v. nonis Martii): "O. [o: obierunt] Hilligard regina et Toue peregrina". Dette er skrevet et Par Aar fer eller efter 1200, og da vi i samme Dedebog finde Valde- mar l.'s, Dronqing Sofies og Hertug Kristoffers Navne, er der al mulig Rimelighed for, at det er vor Tove her menes, og for hvem der da sagtens er stiflet en Sjclemesse i samme Kloster. Dette antager ogsaa Wedekind i Noten til dette Sted (il, S. 402); men naar han tilfejer: "Vielleicht ist sie als biissende Pil- gerinn zu Liineburg gestorben", saa synes dette at være en ugrundet Formodning, som da alene skulde stetie sig paa Ordet peregrina; men dette Ord kan da her meget vel tages i sin almindelige og op- rindelige Bemærkelse af en udenlandsk Dame, hvad Tove Jo var for Klosteret i Liineburg. Wedekind er, som forhen bemærket, den ferste, der har fremsat den (som man skulde synes, efter Bekjendtskabet med Knytlingasaga meget nærliggende) Formodning, at hele Tovehistorien var fra Vald. I. flyttet over Ul Vald. IV., naar han tilfejer: "Vermuthlich schreibt auch von ihr sich die Sage her von einer Zauberinn Tovelille (kleine Tove), deren Gebeine den K. Waldemar an den Gurre See gefesselt, wo er noch oft in mitierniichtlichen Stunden jagen solle." — 1 Historisk Aarbog, I, S. 93 siger Molbech, der har Igendt og benyttet Wedekind: "Sagnet om Tovelille er lige saa uhjemlet, som meget andet, der er fortalt om Valdemar Atterdag; og Navnet kunde maaske, ved en fejlagtig Tradition, være overfort til denne Konges Tid, fordi Valdemar I. havde en Frille, der hed Tove." t) Hvorfør det ikke her maa være et Egennavn (se N. M. Petersens forhen anferte Yttring) , det er Jeg ude af Sund til at indse; thi Vedel-Simonsens Forklaring (Ann. f. nord. Oldkynd. 1838-39, S. 269): at det skulde være et Kjælenavn = Due (isl. dufa; men Navnet der T()fa), den synes mig dog altfor urimelig Ul at kunne friste nogen anden end den, som selv fandt paa den, og Tove som kvindeligt Egennavn er da ikke saa ualmindeligt i vor Middelalder, at det som saadanl skulde trænge til noget Forsvar. Saaledes (Tufa} hed Jo (Konij) Harald Gormsens Kone, der rejste Sendervissing-Stenen, og samme Navn forekommrr paa flere andre Runestene; Tdfa hed den skaanske Jarl Strutharalds Datter i 10de og den norske Skjald Sig- hvats i Ilte Aarh. (se Antiq. Tidsskr. f. 1852—54, S. 291-92; jfr. S. 281. 285), og i Necrolog. Lund. og Liber dat. Lund. (Script, r. D. III) findes i det mindste ni Personer af dette Navn fra 12te, 13de og Ude Aarhundrede; Navnet skrives der Tova, Tnua el. Tonæ.
121. Valdemar og Tove. 37
riilæggei lille, som det faar 1 Folkevisen, er vel nalurlfgvis intet Slægtsnavn, men har dog maaske her noget mere at betyde, end det sædvanlig har ved kvindelige Egennavne i vore Viser, fflersom det ogsaa i de islandske og den færoiske Opskrift knyttes til hendes Navn, endskjondt det i islandske og færelske Viser ikke er almindeligt at foje "litla" til Kvindenavnene, undtagen hvor det skal opfattes som et bestemt personligt Kjendlngsnavn, og som et saadant er jeg derfor Hlbøjelig til at opfatte det her. Det er i det foregaaende paavist, at Toves Dod af Sagnet maa txnkes bensat til en Stund efter Kongens Bryllup, Imedens hans Ægteskab endnu var bamlost. Valdemars ferste Son med Sofie var Knud, fod 1163; men Datteren Sofie, som blev gift 1181 skal have været ældre. Antage vi hende for født 1162, saa var der dog da forlobet fem Aar efter Kongens Bryllup, og i denne Tid maatte da Sagnet soge sin Plads. Kristoffers Optræden i Visen ligner vel Ikke en 10 — 12 Aars Drengs; men man maa holde Sagnet, den poetiske Op- fattelse af Historien, noget tilgode, saa herpaa vil næppe kunne grundes nogen Forkastelse af det hele Sagn som uhjemlet. Det er i det foregaaende viist, at ikke alle de Opskrifter, som have den ene Son Kristoffer, ogsaa nævne den anden Knud; men det lader sig ikke nægte, at ogsaa dette sidste Navn optræder med megen Fasthed i Visen. Hvorvidt nu dette er en blot Xlsforstaaelse , saa Folkesagnet har antaget Valdemars ægte Son Knud for ogsaa at være en Frilleson, eller om Valdemar forudenr den historisk paavisllge Kristoffer endnu skulde have haft Kere Born med Tove, det kan næppe nogen nu enten bekræfte eller benægte.*) Det ligger, som forhen bemærket, udenfor den mig her stillede Opgave at gjennemfore en historisk Kritik af selve Sagnet. Hvad jeg her har at gjore, er kun at anvise det sin rette Plads; og hvilken Tro- værdighed man saa vil tillægge det i denne Vise besungne Sagn om Toves Dod, saa tor det vel alt anses for godtgjort, at det er om Valdemar den forste og hans Frille Tove, Talen er og maa være; og dette vil blive endnu mere indlysende, naar vi vende os til Valdemar Atterdag og se, hvor sent og hvor løselig Sagnet er blevet knyttet til ham. Det kan da ikke nægtes, at den for SID Kritik og Skarpsindighed saa forgudede Gram, der jo kjendte Knytllngasaga, som han selv var med at udgive, og som altsaa maatte vide, at Valdemar I. for han blev gift havde I det mindste eet Barn med en Frille Tove, i sin forhen anførte Yttring ikke viste synderiig Skarp- ^ndigbed, men var saare uheldig i Valget af en Anledning til at udtale sin Foragt for Folkets Sagn og Sang: ''den hele Kram af alt dette Kjærlingetoj", som han et andet Sted kalder det. At hverken Suhm eller nogen af de senere Historikere, der alle kjendte Knytlinga^ kunde faa saa meget som en Formodning om Sagens rette Sammenhæng, men at det skulde være en Tydsker, Wedekind, der forst gjennemskuede Fejltagelsen, — det er til liden Ære for den danske Historie- forskning, men det er sandt, og det maa siges.
Tovesagnet er saavidt vides forste Gang henført til Valdemar Atterdag af Arild Hvit- feldt, naar han i den Aar 1601 udkomne 3dje Del af Danmarks Krønike siger (S. 627):
Hånd holt VensiofT roet en heed Toffue Lille, fed paa Lånte Ryen, oc affiede i Lendom Barn met hende. Derfaare maaUe band feye lide Dronning Heluig, oc gaff hende skyld for Falquord LaofmaDdssen. Hun leffde mangen ond dag met bannem, men dede nogen Aar fer band.
Skjendt vi desværre nu ikke overalt have de Kilder, hvoraf Hvitfeldt øste, saa kan der i dette Til- fjdde næppe være nogen Tvivl om, at hans væsenlige, om ikke hans eneste. Hjemmel for denne Tttring var — Folkevisen, saaledes som han forstod den. Herfor taler dels Navnet "Toffue Lille'*, og dels det, at han I samme Aandedræt nævner Folker Lovmandson, der alene er os — og vel ogsaa alene var Hvitfeldt — bekjendt fra Visen om ham. Det eneste, som han ikke har fra Visen, som vi no kjende den, er det Tillæg, at Tove var "fod paa Lånte Ryen" (d: Rygen). Bvor ban har det fra, maa jeg lade være usagt; maaske det blot er en Misforstaaelse af nogle
*) At ogsaa Mette Gjee (hvis Vidnesbyrd herefter skal anferes) har som Toves Senner baade Kristoffer og Koad og endnu en tredje, det viser Jo ikke andet, end at hun har kjendt en Form af Visen, hvori de to fértte Navne forekom. — Vor B har Navnet Knud lille, og netop saaledes nævnes ogsaa i Nr. 126 og \27 en Person, der maa %«re Valdemar L'i> Son, hvad enten derved skal (»nkes paa den bekjendte ægte eller paa en ellers ubelgendt uægte Sen.
38 421. Valdemar og Tove.
Ord i Visen, som han kjendte den (der kunde saaledes ha?e staaet i den, at: hendis fader vaar en ryger mand, og af dette kunde han da ha?e gjort sit "Lånte Ryen")) cUcr maaske det ogsaa kan have været et Sågu, at Tovelille var fhi Rygen, eller maaske Valdemar Atterdag virkelig havde eller sagdes at have haft en Slegfred der ovre fra; dette være som det vil: Hvitfeldts Udsagn bærer i evrlgt Præg af at være hentet fra Viserne, saaledes som ban opfattede og for- bandt dem^ og vi have da her for Henførelsen til Valdemar Atterdag ikke andet end en enkelt Mands Formening fra Aar 1601 om, til hvilken af de danske Valdemarer, i 12te eller 14de Aar- hundrede. Sagnet og Visen om Tovelille skulde henferes. Og herimod staar da først Visen selv, som kjendelig vil have Sagnet henfert til den 1ste Valdemar, og desuden Knytlingasaga, skreven ved Aar 1250, der nævner Valdemar den ferstes Elskede, Kristoffers Moder, Tove.
Overalt hvor vi senere stede paa Tovesagnet og Tovenavnet i Forbindelse med Valdemar Atterdag, se vi os da ogsaa udtrykkelig eller stiltiende henviste til Hvitfeldt, som denne Hen- ferelses Hjemmel. Saaledes i det næstældste Vidnesbyrd, det af Anna Krabbe i hendes Afskrift (b) af vor Opskr. C, der har dette Forofd:
Denne efllerskrefTne wisse ehr lagt om Iconing Waldemaar den fierde, som stoed i weoskab med Thoulille, som war hoes hans droning Helleuig och war hindis iomfrue; ocb war samme Thou- lilde fed paa lånte Ryen, och konng ^oldemar afflede bern med hinder udi leodomb, huor-fore droning Helleuig lod hinder brende och aff-liffne udi badstuen, som wissen der-om widre formelder. Her effler tindis den anden wisse om kong Wollemaar den fierde paa 102 her-fra, som er om dro- ning Heiluig, kong Wolemordtz droning, och Falqaor Lodmandsen * * *.
Anna Krabbe nævner Ikke Hvitfeldt, men vi gjenfinde klarlig nok hans Ord i hendes Paaskrift. 0g3aa hos Optegneren af det forhen anferte, til Ole Worm 1623 indsendte, fynske Sagn, hvori et Vers af Tovevisen, som henferes til Valdemar Atterdag, ere vi vel berettigede til at forudsætte Bekjcndtskab med Hvitfeldt og med den Plads, han alt forud havde tildelt Tove.
Nu blev Tovelille da indregistreret i de adelige Slægtebeger. Man havde der forud eu Hr. Erik Valdemarsson, som skulde være en uægte Sen af Valdemar Atterdag, men man havde ingen Moder til ham, og dette var dog af Vigtighed for Anetavlernes Skyld, eftersom man kap- pedes om gjennem ham at kunne gjere Fordring paa en Draabe af det kongelige Blod. Saa blev Tove da gjort til Moder til ham og ophejet I Friherrestanden, og hun fik da ogsaa sit eget Vaaben. Saaledes finde vi i den saakaldte Palle Urnes Slægtebog (Hdskr. i Kalis Saml. 127. fol.) fra forste Halvdel af 17de Aarh. (benyttet af Vedel-Simonsen, anf. Sted, S. 269^. Anm.):
Unge Icnss Grim . . . hanss fader var gamell her Niiss Grim paa Boreby-gaar i Skaane; . . . her Niiss Grimss frue hede fru Melbe SifTuerss-dalher, var en Gae. EfTthcr her NiIss Grimss dad feek hun her Erick Valldemaarssen afT Droning-holm , som var kong Valdemar Cbristofersanss slegfresen, som hånd baffde met en fri-hcriss dalber alf Lantheryen, hede Toffue Lille; hindis våben er 3 rede ocb 3 gulle bielcker. Eriik Valdemarssons våben var en huid lefTue udi eU blaaU feld med en krune paa bouediU. Icnss Grim och Erick Valdemorssan vare uuener i 7 aar, for hanss moder villde haue ham; siden blaff di uener.*)
*) Dette finde vi gjenlaget i flere af det 17de Aarhundredes Slægtebager. Saaledes i Bolger Parsbergs (Ny kgl. Saml. 772. fol.) fra fer 1670, hvur det hedder (Bl. 101): "Der gamle her Niels Grim vaar død, da jiiflle fru Mette sig iglen oc fich her Erich Walderoarssao iglen, oc her Erich vaar k. Waldemar Chri- stopherssens son, hans moder vaar en fri-herris daatter paa landt Ryen. Unge her lens Grim forthred, at hans moder giCTtc sig igien oc red udi siuff aar eCTter at ville slae sin siiflTadcii ihiell. Saa bleffkie de da venner oc vel forligte." — I Elsebet Uifelds (Ny kgl. Saml. 774. fol.) fra omtr. 1670 læses (S. 307. 300): '*Her Erich Waldemorsen var k. Waldemor den fierdis sen. Hans moder en friherris daatter afT lånte Ryen, hede Toue.... Hans waaben war en hoid leffue i blaal feld, och hans mederne waaben ware rede och gule bielcher. Pag. 321 formeldes [dette er en Anførelse af en ældre Bog, da det ej gjslder denne Slægiebog] at Erich Waldemors sen til Droningholm, som var kong Waldemor den 4. sen med en fri-herris daatter afT lånte Ryrn hede Toe, Mariboe var diers, fich f. Mette Giee** o. s. v. — Her have vi furmodcnlig Neglen til den Gaade, som Vedel -Simonsen (anf. Sted. S. 269. Anm.) maatte lade alesu
181. Valdemar og Tove. 39
I Mette (jjoes Slægtebog fra 1663, som nu kun kjeodes af den Udskrift, Abr. Kali med- delte i Ny D. Hag. III, S. 345 [*'341"] ff., hedder det:
Kong Waldemar den Gerde havde, ferend han blev gift, bos sig en frie Herres Dalter paa Lånte Ryen, beede [Toue] Lilleø: Hendes Fæderne - Vaaben 4 Bielker, hver anden gull og hver anden red, paa Hielmen 2 Vessel-Horn, som Kongen lod omlegge med en Krone. Siden Kongen blev gift, holdt [Toue] Lille Huus paa Hiortholms Slot, hvor nu staaer Hiortholms Melle, en slor Miil fra Kiebenhavn.**) .Med denne forskrefne [Toue] Lille havde Waldemar 3 Senner: Knud Waldemar- ien, Christopher Waldemarsen og Erich Waldemarsen. Kongen gav dem et Vaaben, var blaat Feldt ■ed eo hvid kronet Lave, holdt i Kleerne en Hellebard, paa Hielmen en Leve med en Krone paa. Dette Vaaben findes i mange gamle Sleglebeger. ***) De tvende Kongens Senner Knud Waldemarsen og Christopher Waldemarsen bleve dede i den store Krig, som Kong Waldemar ferte med Hansestederne f) : DtQ Iredie og yngste, som var £rich Waldemarsen, kom til Mands Alder, og blev gift med en rig Frae-Enke i Skaane. Hun havde tilforn havt rige Herr Niels Grim: Med hannem havde hun en Sen, deo unge Herr Niels [Jens?] Grim. Der han blev stor, reed han efter hans StifTader Erich Walde- narsen i 4 Aar, og dræbte hannem paa det sidste, hvorfor han maatle remme Riget sin Livs-Tid. ff)
Maa endnu ikke forglemme al om formelde, at Kong Waldemar elskede denne fornefnte
Toae Lille meget, saa vel selv han blev gift, som fer, hvilket forlred hans Dronning, og der- for lod [hun] hende quæle i en Badstue. Selv kunde Kong.en aldrig lide Dronningen, ellers tog lig en anden Sag til hende, nemlig at hun skulde holdt af een af hans Hofsinder, hed Folker Low- mandsen. Arild llvitfelt skriver, at Kongen skulde giorl hende Uret, men i hvorom alting var, da tog ban sig den Sag til hende, og lod hende indsætte paa Helsingborg Slot, hvor hun sad hendes
Livs-Tid Men denne fornefnte Toue lod Kongen prægtig begrave, hvorom findes endnu en
gammel Viise lagt. Der nu denne Toue var ded og qualt, som forskreven staaer, da kunde Kong WakJemar ingen Roe have, mens hvor han reiste og hvor han var, da skulde hendes Liigkisle felge med, og staae for Kongens Sæng alle Nætter. En Dag, som Kongen ikke var tilstede, fordrislede hans Kammerjunker sig til og aabnede hendes Liigkisle, og oversogte hendes Liig, og fandt under hendes eeoe Arm en liden Seddel indstukket imellem Hud og Kied; Denne Seddel log han og beholdt hos sig. Der Kongen kom hiem, lod han Liiget begrave, og Kongen fik saadan Ville til denne Kammerjunker, al ban skulle være hos hannem altid: Men som Kammerjunkeren vel tænkte, at denne Kieritghcd kom formedelst denne Seddel han bar hos sig, hvorfor han tog samme Seddel, og kaste den i et bondles Morads. Til dette Morads fik Kongen lige saadan Ville, som han tilforn havde til Kammerjunkeren, og deraf kommer det der siges, at Kong Waldemar gav Gud sin Part i Himmerig
Derolig "hvad Klevenfeld kan mene med al tildele Tovelilte Tilnavn af Mari bo e" ("en Friherres Daller af Lånte Ryen, som hed Tove Mariboe." Kiev. geneal. Saml.); thi del er sagtens fremkommet ved en unejagtig Lssning af ovensiaaende (samme Hdskr. var i Klevenfelds Besiddelse), hvor Sætningen "Mariboe war diers" staar imellem to Kommaer som et Indskud, refererende sig lil Erik Valdemarsen og hans Hustru Mette Gjee; hvilket bekræftes ved, at paa forrige Side i samme Slægiebog siges om Jens Grim, Mette Gjees Sen af ferste Ægteskab, at '*hand eyede Mariboe ferind'det bleff il closter och hede da Sktminge."
*) Her og de to næste Gange staar blot '^Lille", skjendt vi siden finde "fornefnte Toue Lille**, og denne ganske usædvanlige Betegnelse maa vistnok bero paa en Skrivfejl. (Abr. Kali havde "for mange Aar siden" Uget sin Udskrift af et Hdskr., som efter hans Sigende ikke var Originalen, men en Afskrift.)
**} Ved det nuværende Frederiksdal. (Se Vedel-Simonsen, anf. Sted, S. 295 ff.)
*^*) Det er meget troligt, at Erik Valdemarsen og hans Vaaben, maaske ogsaa hans mederne Vaaben med Bjælkerne, kan have været iodfert i ældre Slægiebeger; men om ogsaa Tove og de to Bredre, her til- Isgges ham, have staaet der, det turde være mere end tvivlsomt.
t) Valdemar Atterdags ældste (ægtefedte) Sen Hertog Kristoffer dede som bekjendt 1363 af et Saar, han bavde faaet i Krigen mod Hansestæderne.
tt) Delte sidste, som strider imod de andre her foran anferie Slægiebegers Vidnesbjrd, turde være en For- veiling med, hvad Elsebet (Jlfelds har (S. 308) om "rige Hr. Niels Grims" Brodersen, Niels Jensen Grim, al '*hand slog en aff de Wifferter ihiel och maaie der-for remme ind udi Terckieu"
40 124. Valdemar og Tove.
for der kuode blive hart Jord, og saa byggede ban paa samme Sted Wordingborg Slol, som der siges, han endnu standum skal lade sig see, mens jeg begierer intet at see bannem, alligevel han er min Stammefader.
Her maa være Stedet til i Forbigaaende at omtale Sagnet om Toves Lig og den til dette knyttede Trolddom. Det er dette Sagn, som udgjor Indholdet af de sidste ti Vers af vor Opslcr. C, hvUlce i det foregaaende bleve betegnede som en senere ufolkelig Tildigtning. Deres Fortælling stemmer med Mette Gjees, paa det nær, at isteden for en Seddd, siges den under Ligets Arm skjulte Amulet at have været "noget underligt, var svebt i en Klud**, og at Isteden for Vordingborg har Rimet (der Jo er et halvt Hundredaar ældre end Mette GJøe) haade Vording- borg og Gurre: Hofmanden delte det underlige TeJ i to og kastede en Part deraf paa ethvert af de to Steder, hvorfor Kong Valdemar fik de Steder saa kjær, at han begjærede af Gud altid at maatte færdes der. Med den Afvigelse, at Valdemar Atterdags Frille ikke navngives, og at det var en Ring, hun havde saaledes forhexet, samt endelig, at denne af Hofmanden kastedes i det Morads, hvor Kongen siden opbygte Gurre, findes samme Sagn fortalt i Resens Atlas.*) Kun lidet anderledes finde vi det samme i Syvs "Forklaring" til Tovevisen:
Kong Valdemar IV. elskede denne Tove (hvilket Navn er endnu brugeligt her), som var af Ryland; og siges, at hendes Moder havde bundet noget paa hende som et Kierligheds Tynder; Hvorfor og Kongen elskede hende saa hejt, at band endog efier hendes ded ferde hendes Ljg om med sig; Hvorved Tienerne kieddes, som skulde bære Kisten med Liget ud og ind, og derudofver, der Kongen var ej tilstæde, oplod een af dem Kisten, at see hvad i var, og der band saae Liget og et baand om Halsen med noget Taj udi, tog band det og stak hos 'sig. Strax elskede Kongen hannem og skiaUe intet om Kisten, saa band stedse maatte være hos Kongen, hvor band var, som og gav ham mange og store Foræringer. Omsider, der band heller vilde være i Roligbed end i slig daglig Opvartning, tog band det lingest og bandt paa enden af et Spyd og stak ned i Gure Morats. Derpaa lod Kongen ham fare og fik usigelig Lyst lil dette sled, som er vel bevist, og som Meursius skriver, at band elskte det sted Giire, ja endog meere, end hannem burde. Dend lislandske Autor in Hist. Geniorum Msc. taler ogsaa om det samme og legger til, hvorledis band skulde komme did efter sin Dad med mange sorte Medfalgere, o. s. v.**)
Saa mælde og en Deel Skribentere om Kejser Karl den Store, at band blev forelsked i en slet Kvindes-Person, hos hvilken band altid var, endog efter hendes dad, indtil Turpin Erke-Bisp i Kejserens Fraværelse besaae Liget og fandt en ring under Tungen, hvilken band tog til sig. Hvor- udover Kejseren, som opvogned af en dyb savn, befool det dade Legem at begraves, men elskede siden saaledis Erke-Bispen, at hånd stedse maatte være hos hannem. Og saasom Turpin be- fryktede, at samme Ring kunde komme i andres Hænder, kasted band samme Ring bort i en Sae ved
*) Idem ille Valderoaras est, de qvo vetus existit fama, pelUcem habuisse, qvam perdite amabal, eo fascioal- U8 incantato qvodam dærooniacis artibaa annqlo, qvem hec sibi comparaverat pellex, id efficacin habenleniy ut amorem ipsi conciliarel regis vebementissimum. Hine faciam es$e, al rei non pati posset ejus ab- seniiam, sive viv« sive morluæ, usqve eo, utajusqvoqvejamdefunclæcadavery io qvoadhuchærebatanDulusy posl mortern hue illoc sectim iranstulerity donec minister qvidaro regius, frandem et fascinum subolfaciens, deiractum cadaveri annulum sibi imposuit, qvo el simul stodium favoremqve regis a Tunere in se trans- movit; cujus fruclu postqvam, qvoad visum est, erat usus, annulum in paludem abjecii, regi itidera posi- modo amaiam, idqve adeo vehementer, ut penes eam arcem struierit Gnrram, in qva el mortuus est. Hæc, ut